Efterskole vil give eleverne mod til at tage del i fremtiden
På Efterskolen Ådalen lærer eleverne, hvad demokratiet og fællesskabet kan, når det sættes fri. Den spidskompetence bringer skolen med ind i Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse, som de har tilmeldt sig for at blive bedre til at anvende praksisfaglighed i deres undervisning.
17. juni 2024
Hvis eleverne skal have en dyb forståelse af demokratiets muligheder og medborgerskab, skal de også have reel beslutningskraft, siger Ann Beate Tangen. Foto: Annika Clemens Jørgensen
Af Claus Georg Kjær
Lærer og dramaturg på Efterskolen Ådalen, Ann Beate Tangen, ser et særligt lys i elevernes øjne og mærker tydeligt et øget engagement hos dem, når de oplever, at de har reel medindflydelse på rammerne for deres eget liv på efterskolen.
”Nogle elever bliver overraskede over, at de har grundlæggende indflydelse på, hvordan deres efterskoleophold forløber her. Mange af dem kommer uden tvivl med en negativ forventning fra folkeskolen om, at der er nogle meget tydelige regler og rammer for deres adfærd, som er besluttet af andre. Men vi bliver nødt til at lade eleverne byde ind og give dem reel beslutningskraft, hvis de skal have en dyb forståelse af de muligheder, som demokrati og medborgerskab rummer,” siger Ann Beate Tangen.
Ann Beate Tangen fortæller, at det er efterskolens ambition, at eleverne efter deres ophold er blevet klogere på sig selv, tænker, at de har en vigtig stemme, og føler sig tilstrækkeligt oplyste til at kunne deltage aktivt i samfundets udvikling.
”Vi vil give eleverne mod til at tage del i fremtiden,” siger hun.
Vil give mere plads til praksisfaglighed
Efterskolen Ådalen er sammen med 14 andre skoler en del af Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse. Udviklingsprojektet, der løber i skoleårene 2024/25 og 2025/26, skal munde ud i et bud på, hvordan fremtidens 10. klasse kan se ud. Skolerne skal undervejs i processen arbejde systematisk og strategisk med en mere balanceret tredeling mellem disciplinerne boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab.
Lærer og dramaturg på Efterskolen Ådalen, Ann Beate Tangen, ser et særligt lys i elevernes øjne og mærker tydeligt et øget engagement hos dem, når de oplever, at de har reel medindflydelse på rammerne for deres eget liv på efterskolen.
”Nogle elever bliver overraskede over, at de har grundlæggende indflydelse på, hvordan deres efterskoleophold forløber her. Mange af dem kommer uden tvivl med en negativ forventning fra folkeskolen om, at der er nogle meget tydelige regler og rammer for deres adfærd, som er besluttet af andre. Men vi bliver nødt til at lade eleverne byde ind og give dem reel beslutningskraft, hvis de skal have en dyb forståelse af de muligheder, som demokrati og medborgerskab rummer,” siger Ann Beate Tangen.
Ann Beate Tangen fortæller, at det er efterskolens ambition, at eleverne efter deres ophold er blevet klogere på sig selv, tænker, at de har en vigtig stemme, og føler sig tilstrækkeligt oplyste til at kunne deltage aktivt i samfundets udvikling.
”Vi vil give eleverne mod til at tage del i fremtiden,” siger hun.
Vil give mere plads til praksisfaglighed
Efterskolen Ådalen er sammen med 14 andre skoler en del af Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse. Udviklingsprojektet, der løber i skoleårene 2024/25 og 2025/26, skal munde ud i et bud på, hvordan fremtidens 10. klasse kan se ud. Skolerne skal undervejs i processen arbejde systematisk og strategisk med en mere balanceret tredeling mellem disciplinerne boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab.
"Vi vil gerne knytte undervisningen til et stykke virkelighed. Eleverne skal være aktivt deltagende ude i lokalsamfundet og samfundet som helhed"
Ann Beate Tangen, Efterskolen Ådalen
Især medborgerskabsdelen er noget af det, Efterskolen Ådalen er stærk på, og skolen ansøgte da også ifølge Ann Beate Tangen om at komme med i projektet for at styrke nogle andre dele af deres skole på.
De gik med for at sikre et bedre flow i deres undervisningsforløb og for at få inspiration til nye måder at give mere plads til praksisfaglighed i undervisningen på.
”Vi vil gerne knytte undervisningen til et stykke virkelighed. Eleverne skal være aktivt deltagende ude i lokalsamfundet og samfundet som helhed. Lige nu arbejder vi blandt andet med den lokale præst i Hørning, hvor skolen ligger, med et projekt om etik, og i retorik tager de unge til Aarhus, og stiller sig op på en kasse og holder taler. Men vi kan blive meget bedre til at opbygge et lokalt netværk, hvor de unge kan øve sig praksisfagligt på medborgerskabet,” forklarer Ann Beate Tangen.
Udviklingen i Projekt Ny 10. klasse vil finde sted i de to karakterfrie projektklasser på skolen. Det er hensigten, at skolens øvrige klasser på sigt også skal have gavn af projektet.
Beslutninger tages i fællesskab
Efterskolen Ådalen er en almen efterskole med 110 elever fra alle egne af landet, der primært har interesse i de kreative fag. Skolen har også esport og en bred vifte af sportsgrene, der mest af alt er et tilbud for dem, der er nysgerrige på sport, men ikke har erfaring med foreningslivet eller tidligere har fundet plads i de fællesskaber, som sportsklubber typisk udbyder.
I skolens dna ligger der historisk set et eksplicit ønske om at arbejde med en meget flad beslutningsstruktur og at uddelegere ansvar og beslutninger i den udstrækning, det er muligt. Efterskolen Ådalen var fra starten i 1981 og helt frem til år 2000 én af ganske få efterskoler i landet, der praktiserede såkaldt ’kollektiv ledelse’. Ønsket om, at beslutninger tages i fællesskab på baggrund af dialog og konsensus, er stadig en del af skolens værdigrundlag, fortæller Ann Beate Tangen.
Det er en stor del af dagligdagen på Efterskolen Ådalen at øve sig i at have en konstruktiv dialog, hvor der er plads til mange synspunkter og forskelligheder. Derfor er der et ekstra stort fokus på at klæde eleverne godt på og give dem selvtillid til at stå frem og tale deres sag. Ifølge Ann Beate Tangen er eleverne nogle gange overraskede over, hvor meget dialog der skal til, før den endelige løsning toner frem.
Ikke et proforma-demokrati
Ann Beate Tangen forklarer, at ugentlige fællesmøder for alle elever og ansatte på efterskolen, der styres af et såkaldt Å-ting, er med til at træne eleverne i at tage ansvar, debattere og træffe beslutninger i fællesskab. Å-tinget består af syv elevvalgte medlemmer og to lærere. Det er Å-tinget, der beslutter, hvilke regler og skolepolitikker, skolen skal diskutere på fællesmøder. Ledelsen lytter til Å-tingets holdninger og tager dets indstillinger seriøst. Nogle gange får eleverne uddelegeret beslutningskraften, andre gange sker det i fællesskab med lærerne, og noget kan også gå videre til afstemning, hvis der er mulighed for det.
”Vi er en mindre efterskole, og derfor er det muligt at have meget dialog i plenum, hvor det er vigtigt, at eleverne oplever, at deres idéer tages seriøst,” siger hun.
I løbet af dette år har skolen med Ann Beate Tangens ord blandt andet behandlet alt fra helt lavpraktiske ønsker om, at elevernes formiddagssnack skal indeholde noget brød udover den frugt, skolen serverer, og at de i deres stilletime gerne vil have mulighed for at gå i bad. Å-tinget har også foreslået en fællesskabsdag, hvor eleverne skal stå for hele indholdet.
”Alle initiativer og forslag er blevet imødekommet, og nogle af idéerne tager vi måske med videre, når vi skal planlægge næste år. På den måde udvikler vi os hele tiden som skole,” siger Ann Beate Tangen.
Ifølge Ann Beate Tangen er det afgørende at praktisere medborgerskab og demokrati i hverdagen, hvis man har et ønske om at gøre eleverne til ansvarlige demokratiske samfundsborgere. Hun fremhæver også, at det er en stor fordel at være en lille skole, der kan flytte sig hurtigt og tage nye initiativer.
Å-tinget og fællesmøder udgør kun en lille del af skolens arbejde med medborgerskab. I årsplanen er der flere fag og emner, som kildekritik, fake news, tale, retorik, psykologi og etik, der skal give eleverne større selvtillid i forhold til demokratisk deltagelse.
”Vi tager fat på alle de delelementer, som træner eleverne i at blive aktive samfundsborgere. Vi giver dem blandt andet redskaber til at vurdere kilders kvalitet, så de kan bruge det skolefagligt og i deres eget liv,” siger Anne Beate Tangen.
I det kommende skoleår skruer Anne Beate Tangen og hendes kolleger som en del af deres deltagelse i Projekt Ny 10. klasse op for udviklingen af andre områder også. Hun og kollegerne ser frem til at kunne inspirere og blive inspireret af de mange andre efterskoler, som er med i udviklingsprojektet.
Artikelserie: Projekt Ny 10. klasse
I denne artikelserie følger vi udviklingen og de erfaringer, der opstår i forbindelse med Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse. Vi taler med de skoler, der er en del af projektet, og undersøger, hvorfor de har ansøgt om at være med i projektet, hvilke kompetencer de har med og hvad de lærer undervejs.
De gik med for at sikre et bedre flow i deres undervisningsforløb og for at få inspiration til nye måder at give mere plads til praksisfaglighed i undervisningen på.
”Vi vil gerne knytte undervisningen til et stykke virkelighed. Eleverne skal være aktivt deltagende ude i lokalsamfundet og samfundet som helhed. Lige nu arbejder vi blandt andet med den lokale præst i Hørning, hvor skolen ligger, med et projekt om etik, og i retorik tager de unge til Aarhus, og stiller sig op på en kasse og holder taler. Men vi kan blive meget bedre til at opbygge et lokalt netværk, hvor de unge kan øve sig praksisfagligt på medborgerskabet,” forklarer Ann Beate Tangen.
Udviklingen i Projekt Ny 10. klasse vil finde sted i de to karakterfrie projektklasser på skolen. Det er hensigten, at skolens øvrige klasser på sigt også skal have gavn af projektet.
Beslutninger tages i fællesskab
Efterskolen Ådalen er en almen efterskole med 110 elever fra alle egne af landet, der primært har interesse i de kreative fag. Skolen har også esport og en bred vifte af sportsgrene, der mest af alt er et tilbud for dem, der er nysgerrige på sport, men ikke har erfaring med foreningslivet eller tidligere har fundet plads i de fællesskaber, som sportsklubber typisk udbyder.
I skolens dna ligger der historisk set et eksplicit ønske om at arbejde med en meget flad beslutningsstruktur og at uddelegere ansvar og beslutninger i den udstrækning, det er muligt. Efterskolen Ådalen var fra starten i 1981 og helt frem til år 2000 én af ganske få efterskoler i landet, der praktiserede såkaldt ’kollektiv ledelse’. Ønsket om, at beslutninger tages i fællesskab på baggrund af dialog og konsensus, er stadig en del af skolens værdigrundlag, fortæller Ann Beate Tangen.
Det er en stor del af dagligdagen på Efterskolen Ådalen at øve sig i at have en konstruktiv dialog, hvor der er plads til mange synspunkter og forskelligheder. Derfor er der et ekstra stort fokus på at klæde eleverne godt på og give dem selvtillid til at stå frem og tale deres sag. Ifølge Ann Beate Tangen er eleverne nogle gange overraskede over, hvor meget dialog der skal til, før den endelige løsning toner frem.
Ikke et proforma-demokrati
Ann Beate Tangen forklarer, at ugentlige fællesmøder for alle elever og ansatte på efterskolen, der styres af et såkaldt Å-ting, er med til at træne eleverne i at tage ansvar, debattere og træffe beslutninger i fællesskab. Å-tinget består af syv elevvalgte medlemmer og to lærere. Det er Å-tinget, der beslutter, hvilke regler og skolepolitikker, skolen skal diskutere på fællesmøder. Ledelsen lytter til Å-tingets holdninger og tager dets indstillinger seriøst. Nogle gange får eleverne uddelegeret beslutningskraften, andre gange sker det i fællesskab med lærerne, og noget kan også gå videre til afstemning, hvis der er mulighed for det.
”Vi er en mindre efterskole, og derfor er det muligt at have meget dialog i plenum, hvor det er vigtigt, at eleverne oplever, at deres idéer tages seriøst,” siger hun.
I løbet af dette år har skolen med Ann Beate Tangens ord blandt andet behandlet alt fra helt lavpraktiske ønsker om, at elevernes formiddagssnack skal indeholde noget brød udover den frugt, skolen serverer, og at de i deres stilletime gerne vil have mulighed for at gå i bad. Å-tinget har også foreslået en fællesskabsdag, hvor eleverne skal stå for hele indholdet.
”Alle initiativer og forslag er blevet imødekommet, og nogle af idéerne tager vi måske med videre, når vi skal planlægge næste år. På den måde udvikler vi os hele tiden som skole,” siger Ann Beate Tangen.
Ifølge Ann Beate Tangen er det afgørende at praktisere medborgerskab og demokrati i hverdagen, hvis man har et ønske om at gøre eleverne til ansvarlige demokratiske samfundsborgere. Hun fremhæver også, at det er en stor fordel at være en lille skole, der kan flytte sig hurtigt og tage nye initiativer.
Å-tinget og fællesmøder udgør kun en lille del af skolens arbejde med medborgerskab. I årsplanen er der flere fag og emner, som kildekritik, fake news, tale, retorik, psykologi og etik, der skal give eleverne større selvtillid i forhold til demokratisk deltagelse.
”Vi tager fat på alle de delelementer, som træner eleverne i at blive aktive samfundsborgere. Vi giver dem blandt andet redskaber til at vurdere kilders kvalitet, så de kan bruge det skolefagligt og i deres eget liv,” siger Anne Beate Tangen.
I det kommende skoleår skruer Anne Beate Tangen og hendes kolleger som en del af deres deltagelse i Projekt Ny 10. klasse op for udviklingen af andre områder også. Hun og kollegerne ser frem til at kunne inspirere og blive inspireret af de mange andre efterskoler, som er med i udviklingsprojektet.
Artikelserie: Projekt Ny 10. klasse
I denne artikelserie følger vi udviklingen og de erfaringer, der opstår i forbindelse med Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse. Vi taler med de skoler, der er en del af projektet, og undersøger, hvorfor de har ansøgt om at være med i projektet, hvilke kompetencer de har med og hvad de lærer undervejs.
Læs mere
Kopieret til clipboard