Gør efterskolerne nok for, at alle unge kan komme på efterskole?

Af Louise Wethke Buch

”Hvis spørgsmålet er, om efterskolerne gør nok, er det nok et nej. Jeg synes, vi kan gøre mere. Alle skoler gør meget og har opmærksomhed på det, men vi skal nok tage fat i nogle af de lidt sværere greb, som handler om pris. Hvor dyrt skal et efterskoleophold være? Vi skal passe på med at bruge for mange penge på noget af det, der skruer prisen på et efterskoleophold helt op. Det er en dødsvær opgave, hvis alle efterskoler skal være for alle. Frisættelsen af 10. klasse er tiltrængt og gør, at vi kan sætte kreativiteten fri, men hvis vi laver højskoler i stedet for efterskoler, mister vi de elever, der ikke har adgangsgivende karakterer fra 9. klasse. Og så har vi en tredje udfordring med at rumme de elever, der ikke bare kommer med en dødharmonisk rygsæk. Det er både elever med anden etnisk baggrund og kultur, men også elever, der kommer fra ’efterskolefremmede hjem’. Det tager tid at knække de koder, og der er stadig et stykke vej. Det er et spørgsmål om fordeling af ressourcer – bruger man pengene på personale, der kan hjælpe de elever, eller bruger man dem på en rejse til New York? Jeg synes, paneldebatten var rigtig god, hvor Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, sagde, at vi skal øve os på at gøre det mere forståeligt for de elever, der ikke har efterskolekonceptet under huden. Der skal vi kigge på, hvordan vi lancerer os på hjemmesider og sociale medier.”

”Det mest væsentlige er, at skolerne signalerer, de har rummelige fællesskaber. Men er vi egentlig de rummelige fællesskaber, der kan tiltrække alle elever? Vi kunne godt have flere elever fra den mest udsatte gruppe, som kommunen betaler opholdet for, men også fra den gruppe, der ligger lige over, og som ikke har råd til et efterskoleophold, fordi de ikke kan få så meget i statstilskud. Men der er også kommet flere elever fra den øvre middelklasse, og der er vi jo blevet efterskole for flere og har ramt nogle elever, vi ikke tidligere har haft så mange af på efterskolerne. Men der er også mange, der gerne vil have deres børn på efterskole, som ikke har råd, og der er Efterskoleforeningens politiske arbejde helt afgørende for, at vi får ændret tilskudsmulighederne. Tilgængelighed er lig med synlighed, og det er vigtigt, at vi er synlige. Det er vigtigt, at forældrene og de unge bliver konfronteret med efterskolernes tilbud – både støtteordningerne og det, der vækker nysgerrighed hos de unge. Det kan vi helt sikkert blive bedre til at kommunikere.”

”Vi er forpligtede til at rumme alle, men jeg synes også, vi som efterskoler gør alt, hvad vi kan, med de rammer og vilkår, vi har. Vi udnytter den individuelle supplerende elevstøtte fuldt ud hvert år. Det kan godt være, nogle forældre søger lidt flere penge, end de får, men alle, der søger, får tilskud. Jeg tænker, vi skal gøre noget fra centralt hold for at oplyse forældrene om muligheden for individuel supplerende elevstøtte. Men det er ikke nødvendigvis kun en udfordring for lavindkomstgrupperne – det kan vel lige så godt være i forhold til eleven fra Gentofte, der måske har det svært. Jeg synes bestemt også, der er mangfoldighed på efterskolerne – det sjove er, at man aldrig opdager det, for eleverne ligner hinanden alle sammen.”