Forstander på nedlukket skole: ”Jeg er bange for, eleverne ikke kan mere”

Af Louise Wethke Buch

I dagene op til pressemødet onsdag 24. februar var forstander på Ladelund Efterskole, Klaus Wiinberg Andersen, fortrøstningsfuld. Efterskolerne var i fokus i medierne, og han håbede og troede på, at alle efterskoler ville få lov til at åbne 1. marts. Mandagen inden pressemødet kaldte han skolens køkkenpersonale tilbage på arbejde, som også havde været hjemsendt, så skolen kunne gøre klar til at modtage eleverne.

Klaus Wiinberg Andersen sad klar klokken 11 for at se pressemødet sammen med skolens viceforstander, Erik Carstensen. Da pressemødet gik i gang, stod det hurtigt klart, at Ladelund Efterskole, der ligger uden for Vejen, var en af de skoler, der ikke fik lov til at åbne sammen med de nord- og vestjyske og bornholmske efterskoler. Køkkenpersonalet blev igen hjemsendt, og skolens 124 elever måtte stadig blive hjemme på ubestemt tid.

”Der kollapsede det hele bare. Vi havde et håb, som igen blev skubbet 14 dage, og vi er som mange andre skoler skuffede og slukørede. Vi savner eleverne umådeligt meget, og det var et tilbageslag – igen,” siger Klaus Wiinberg Andersen

Selvom han er ked af, han ikke kan få Ladelund Efterskoles elever tilbage, er han glad for, at nogle af hans forstanderkolleger har fået lov til at åbne igen.

”Jeg er rigtig glad på deres vegne. Vi tager de næste dage med oprejst pande og tror på, at alle efterskoler kan få lov til at åbne 15. marts. Det er det håb, vi klynger os til nu,” siger han.

Eleverne kan ikke holde til at sidde foran en skærm længere
Klaus Wiinberg Andersen kan frygte, at det bliver for tungt for eleverne, når de fortsat skal være hjemme i usikkerhed.

”Der er elever derude, der er hårdt ramt af det her, og vi kan mærke, at det begynder at gå den forkerte vej for de sårbare elever. Vi oplever, at eleverne ikke kan blive ved med at holde gejsten oppe i onlineskolen. Jeg er bange for, eleverne ikke kan mere – de kan ikke holde til at sidde foran en skærm længere,” siger han.

Samtidig med at eleverne er pressede i onlineskolen, kan Klaus Wiinberg Andersen også mærke, at forældrene bliver mere udfordrede og pressede af situationen. På samme måde er skolens lærerne begyndt at blive trætte, og savnet efter eleverne bliver større.

”Vi savner den daglige kontakt, smilene, glæden, og når de laver noget, de ikke må. Det er vores daglige rush at være sammen med eleverne, som også giver en masse energi til os. Det er for mærkbart nu, at vi ikke har det,” siger han.

Savner dagligdagen med de unge i huset
Ladelund Efterskole må vente lidt endnu med at få eleverne hjem, og i mellemtiden gør personalet alt, hvad de kan, for at skabe fællesskab på afstand. Klaus Wiinberg Andersen glæder sig allermest til at få hverdagen tilbage, hvor alle eleverne er samlet i foredragssalen med sangbøgerne i hænderne.

”Efterskolen bygger på at være sammen. Det fysiske møde er unikt, og man kan ikke skabe den effekt online. Det kan man bare ikke. Vi savner at få ungdommen ind i huset og mærke den nerve og puls, der følger med. Mange vil sige, at det jo bare er dagligdagen. Ja, men det er dagligdagen, der giver den energi,” siger han.

Klaus Wiinberg Andersen forsøger nu at væbne sig med tålmodighed og sende positiv energi til elever og forældre. Men han frygter for konsekvenserne, hvis resten af landets efterskoler skal vente længere end 15. marts med at åbne.

”Det bliver simpelthen ubærligt, hvis de siger, at genåbningen bliver skubbet til 6. april – så kommer de til at trække tæppet væk under os. Det er jo et helt specielt år, som de ikke får igen, og til den tid er der røget så meget af deres efterskoleår. Vi kan ikke køre over tre måneder med onlineundervisning. Så er vi nødt til at finde på noget andet,” siger han.