Efterskolefællesskab – på afstand: ”Vi lader os ikke slå ud”

Af Anna Rossman Thejsen

Hvad er det bedste, din skole har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

"Karise Efterskole er en specialefterskole, som har elever med bl.a. Downs Syndrom, ADHD, autisme og generelle læringsvanskeligheder. Derfor kan vi heller ikke lave digital undervisning eller kommunikation på sociale medier og digitale platforme i samme omfang, som mange andre efterskoler gør i denne tid. Mange af vores elever er ikke i stand til det eller kan ikke få hjælp til det hjemmefra. Derfor er jeg også stolt af, at vores lærere hurtigt fik etableret personlig kontakt med deres kontaktelever, hvor de ofte ringer for at høre, hvordan de har det og f.eks. guider dem og hjælper dem med lektier."

"Vores elever er heller ikke delt op 8.-10. klasse som på andre skoler. Vi har i stedet delt vores elever op i fire stamhold, som vi kalder Nord, Syd, Øst og Vest. Hvert af disse hold har en Facebookside, som bliver brugt flittigt af lærerne i denne tid. Lærerne lægger forskellige ting op som f.eks. læringslege, som eleverne selv kan prøve derhjemme, bageopskrifter, løbeguides, regneopgaver, nyttige links osv. Der er også nogle forældre, der lægger billeder og små videoklip op med deres unge mennesker – f.eks. af en, der steger fiskefrikadeller, en, der ude at ride i skoven, og en, der sidder og laver lektier med sin bror. Der er også nogle få elever, der selv har skrevet en lille hilsen. Lærerne er også begyndt at bruge ’Kahoot’ til at lave onlinequizzer, som de lægger ud på skolens facebookside. De quizzer er vores elever virkelig begejstrede for. Flere af eleverne har heldigvis også stadig kontakt med hinanden i denne tid. De fortæller, at de bruger Skype rigtig meget til både at game og tale sammen."

Hvad er det bedste, du selv har fundet på for at bevare fællesskabet – på afstand?

"Til hverdag er det mit kontor, eleverne og lærerne lige kommer forbi, når de har brug for en hyggelig sludder. Men her er så underligt stille nu. Fra de allerførste dage har både elever og ansatte været sendt hjem. Meningen var også, at jeg skulle arbejde hjemmefra hver dag, da jeg selv har tre børn i alderen mellem 2 og 11 år, og min mand skal på arbejde. Men teknikken drillede, og et af mine programmer virker ikke så langt væk fra vores server, så derfor har jeg været på skolen fysisk flere dage om ugen. Her er kun mig og vores pedel, som jeg selvfølgelig hilser på med et smil på læben – men med to meters afstand. Derfor synes jeg også, at det er lidt svært at sige, hvad jeg har gjort eller kan gøre for at bevare fællesskabet på afstand." 

"Som sekretær har jeg stadig telefonen åben fra kl. 10-12 til hverdag, men det er ret få samtaler, jeg har haft siden lukningen. Jeg har dog talt med en af eleverne, som ringede og spurgte, hvornår skolen åbner igen, fordi hun savner den. Der har også været spørgsmål fra forældre om forældrebetalingen. Og så har jeg talt med socialrådgivere fra forskellige kommuner, men mest i forbindelse med kommende elever. Mine kolleger har jeg kontakt med via Intra, hvor jeg hjælper dem med f.eks. Unilogins, og hvor vi deler med hinanden, hvor meget vi glæder os til at se hinanden igen."

Hvordan kan du lige nu mærke efterskolefællesskabet – på afstand?

"Det kan jeg mærke på skolens fælles Facebookside, ikke mindst fredag 20. marts, hvor alle elever, forældre og ansatte var inviteret til fællesskab at synge med på ’Danmark Synger’ kl. 09.05. Man skulle uploade en video, mens man sang en eller flere af fire specielt udvalgte sange. Det var virkelig fint."

Hvad savner du mest ved hverdagen på skolen?

"Når jeg sidder helt mutters alene på mit kontor i disse dage, og lyset på gangen slukker af sig selv, fordi der ikke er bevægelse, savner jeg alle helt enormt. Selv elevernes larm på gangene. Så tænker jeg på sætningen om, at det er sundt at savne. Det har jeg altid lært, og jeg føler også, at den giver god mening nu. Man lærer virkelig at sætte pris på det, man har i sådanne situationer."

Kan det her bringe noget godt med sig – og i så fald hvad, tror du?

"En kollega skrev til mig, at hun slet ikke er i tvivl om, at denne situation vil bringe taknemmelighed med sig. Og forhåbentlig vil vores elever kunne komme op til tiden i en rum tid efter dette. Personligt er jeg overbevist om, at når vi kommer ud på den anden side af corona, vil vi sige, at dette klarede vi også. For vi er et stærkt team af kolleger på Karise Efterskole, og vi lader os ikke slå ud af ’så lidt’. I stedet kommer vi tilbage til efterskolefællesskabet med dobbelt så meget energi."