Efterskoler gør en forskel for ordblinde unge

Af Katrine Friisberg

Hvem ved noget om at undervise ordblinde? Det spørgsmål stillede Helle Bundgaard Svendsen sig selv, da hun var med til at starte en særlig HF for ordblinde på VIA University College i Nørre Nissum. Hun kunne hurtigt konkludere, at det gjorde meget få. Det blev startskuddet til Helle Bundgaard Svendsens forskning i og bøger om ordblindeundervisning, og da hun gik i gang med en ph.d. om ordblindedidaktik, rakte hun ud til nogle af de få eksperter, hun havde fundet: Lærere på ordblindeefterskoler. Det endte derfor med, at hun brugte seks lærere fra ordblindeefterskoler som eksperter i sin ph.d.-afhandling.

”Lærere på ordblindeefterskoler tænker meget over, hvordan de kan strukturere undervisningen, så de ordblinde elever kan deltage, og har meget fokus på at tænke læse-skrive-teknologien ind i undervisningen,” siger Helle Bundgaard Svendsen.

Ifølge Helle Bundgaard Svendsen er der heldigvis sket store forbedringer inden for undervisning af ordblinde i løbet af de seneste ti år. Digitalisering har givet ordblinde elever bedre mulighed for at deltage i undervisningen, og siden det fra skoleåret 2017/18 blev obligatorisk at teste elever med læsevanskeligheder for ordblindhed i grundskolen, er der kommet mere opmærksomhed om at skabe god undervisning for ordblinde.

Alligevel går det generelt mennesker med ordblindhed dårligere end gennemsnittet. Senest i 2021 viste en undersøgelse fra Nota, som er et videncenter og bibliotek for syns- og læsevanskeligheder, at mange ordblinde stadig oplever stigmatisering i folkeskolen. Det påpeger Morten Kristen Rygner, som er konstitueret formand for Ordblindeforeningen.

”Der er en overrepræsentation af mennesker med ordblindhed, der får et dårligere livsforløb. Og der kan efterskolerne gøre en enorm stor forskel,” siger han.
Morten Kristen Rygner er lærer og selv ordblind og var under sin uddannelse i praktik på en ordblindeefterskole. Han oplevede, at efterskoleopholdet gav mange af eleverne et stort trivselsløft.

Det trivselsløft er nødvendigt, understreger han, og det er her, muligheden for at et ophold på ordblindeefterskole kan gøre en enorm forskel.

”Pludselig er de en del af et fællesskab, fordi de alle sammen har de her udfordringer, og de kan støtte hinanden i det. Så blomstrer de op,” siger Morten Kristen Rygner.

Trivsel ligger ham meget på sinde i hans arbejde i Ordblindeforeningen, hvor han ofte møder ordblinde unge, som er røget ind i en nedadgående spiral af dårlig trivsel, der påvirker deres faglighed og omvendt.

”Hvis man kan øge ordblinde elevers trivsel, smitter det også af på deres faglige kunnen. De to ting er afhængige hinanden,” siger han.

Brug for flere ordblindevenlige skoler
Inden for ordblindedidaktik arbejder man med begrebet ordblindevenlige skoler, og her ligger ordblindeefterskolerne ifølge forskeren Helle Bundgaard Svendsen højt. En skole er ordblindevenlig, når den på tre niveauer tænker ordblindes forhold ind i skolen: Det organisatoriske, undervisningen og lærerens indstilling og viden om ordblindhed.

Det organisatoriske handler bl.a. om, at ledelsen har fokus på ordblindhed, understøtter lærerne i at lære hjælpemidlerne at kende og sætter emnet på dagsordenen. Undervisningsniveauet drejer sig om at skabe lige deltagelsesmuligheder for den ordblinde elev med tid og mulighed for at bruge læse-skrive-teknologi. Det sidste niveau handler om lærerens indstilling og viden.

”Man kan virkelig løfte undervisningen af ordblinde, hvis lærerne kan få et blik for de ordblinde og for, hvordan de kan støtte dem helt ind i fagundervisningen,” siger hun.

Hun møder af og til lærere, som har den indstilling, at alt er godt, når eleverne har læse-skrive-teknologi som hjælp. Men hvis eleven ikke er øvet i at bruge hjælpemidlerne, kan de blive sat af iundervisningen.

”Lærerne behøver ikke være eksperter, men de skal alligevel have en grundviden for at kunne tænke det ind i deres egen undervisning,” siger hun.

Ordblindeefterskoler får 25.000 kroner i ekstra tilskud pr. elev og har derfor mulighed for at lave mindre klasser. Det kan især gavne de elever, som har brug for ekstra læseteknisk træning eller har brug for at blive bedre til at bruge læse-skrive-teknologien. Det er ikke mindst en fordel i udskolingen, hvor læseteknik ikke længere er så meget i fokus, påpeger Helle Bundgaard Svendsen.

Selv arbejder hun dog især for, at skoler uden særlige tilskud, heriblandt almene efterskoler, også bliver bedre til at gøre en forskel for de ordblinde elever, som jo også går der.

”Det er vigtigt, at alle skoler skaber nogle gode deltagelsesmuligheder for de ordblinde elever i den almindelige fagundervisning,” siger Helle Bundgaard Svendsen.

En af de ordblindeefterskoler, som har succes med at løfte ordblinde elever, er Sjørringvold Efterskole. Her tror viceforstander Mette Roesgaard Hansen på, at flere almene efterskoler sagtens kunne gøre mere for at opspore og hjælpe ordblinde elever på deres skoler.

”Almene efterskoler vil være godt rustet til at hjælpe ordblinde elever, hvis de får styr på it-værktøjerne og på didaktikken omkring det og samtidig får en forståelse for, at der er rigtig meget trivselsarbejde i at få elever med ordblindhed til at tro på sig selv,” siger Mette Roesgaard Hansen.