Er du ny administrativ medarbejder eller har du en ny kollega på kontoret, så tjek foreningens kursus for nye administrative medarbejder ud. Kurset afholdes centralt i København på Hotel SP34 og henvender sig til nye administrative medarbejdere med op til 2 års erfaring, som ikke tidligere har deltaget.

Kurset sætter fokus på de mange nye og anderledes opgaver, som løses på et efterskolekontor. Du hører om rammer, regler, tidsfrister og får nyttige fif, der kan bruges hjemme på kontoret. Vi opfordrer alle nyansatte til at prioritere at deltage på kurset, der også giver gode muligheder for at danne netværk med kollegaer fra andre efterskoler. Der bliver også tid til et besøg hos sekretariatet på Vartov.

Kurset afholdes mandag d. 9. september til tirsdag d. 10. september 2024. Læs det fulde program og tilmeld dig her. Frist for tilmelding er søndag d. 18. august.

Få overblik over foreningens rådgivning
Hvis du er ny på kontoret, kan du med fordel også kigge på foreningens rådgivningsside, hvor vi har samlet de forskellige services vi tilbyder. Her er der f.eks. link til:

  • Facebook-netværksgruppe for kontoransatte, hvor kontoransatte på efterskolerne hjælper hinanden med stort og småt
  • Foreningens leksikon, hvor vi har samlet knap 200 artikler om alt inden for økonomi, administration, personalejura m.v.
  • Administrativt Nyt, som er foreningens administrative nyhedsbrev henvendt til sekretærer og ledere. Det udkommer cirka hver 3. uge
  • Kursussiden, hvor alle aktuelle kurser, som foreningen udbyder er samlet

Husk altid at kontakte os via raadgivning@efterskolerne.dk fremfor at skrive direkte til konsulenterne. Det giver os bedre muligheder for at fordele sagerne imellem os, hvorved I får hurtigere rådgivning.

I kan også kontakte os på telefon 33 12 86 80. Hvis der er tale om rådgivning i forbindelse med afskedigelser, vil vi gerne have en mail forud for en opringning.

Hvis ikke I kommer igennem på telefonen, kan I bede om at blive ringet op ved at skrive til raadgivning@efterskolerne.dk Skriv kort hvad sagen drejer sig om, så I kan blive ringet op af den rigtige konsulent.