Kopier dato og titel på det/de webinarer du ønsker og indsæt titlerne under bemærkninger i denne formular - send anmodningen her

Find de kommende webinarer her

Har du ønsker til fremadrettede webinarer, så send emne og tidspunkt for for udførelse mm. til jcj@efterskolerne.dk 

For yderligere information kontakt jcj@efterskolerne.dk

APRIL 2021:

Den 12/4: Hvad kan Den europæiske menneskerettighedsdomstol? 
Dette webinar sætter fokus på, hvad Menneskerettighedsdomstolen er for en størrelse. Hvad er domstolens udfordringer? Og er det stadig relevant at have en Menneskerettighedsdomstol?  
Den 12. januar 2021 afgjorde Den europæiske menneskerettighedsdomstol en sag, der handlede om Danmark: LTF-bandelederen Shuaib Khan anlagde sag mod Danmark ved domstolen i Strasbourg, efter Højesteret udviste ham fra Danmark i seks år, fordi han havde truet en betjent i København. Det er altså ikke en menneskeret at bo i Danmark, hvis du har begået tilpas meget kriminalitet. Og det er et eksempel på de sager, der lander hos Menneskerettighedsdomstolen. 
Oplægsholder Kirstine Ottesen, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa

MARTS 2021

9/3: EU for begyndere 

I dette aktiverende og konkrete webinar vil elever og andre interesserede få en grundlæggende introduktion til EU og hvordan unionen påvirker vores hverdag. Med fotos, lydklip og en quiz som løftestang, vil vi komme rundt om emner som:
• Hvorfor findes EU? Freds-, miljø- og købmandsargumentet
• Hvem bestemmer i EU?
• Hvordan har EU indflydelse på alt fra mobiltelefoner til Red Bull?
• De danske forbehold
• De ydre grænser og flygtninge
• Brexit og fremtiden
Ved Kasper Tonsberg Schlie, DEO

FEBRUAR 2021

25/2 Østeuropa - på Kanten af EU
I dette webinar kan I komme med til en række østeuropæiske lande: Estland, Ukraine, Polen og Ungarn. Udover deres geografi ligger disse lande sig på kanten af Europa på forskellige måder. Polen og Ungarn er med i EU, men stiller sig igen og igen op imod fælles EU-beslutninger om fx klima og flygtninge og samtidig udfordrer de grundlæggende demokratiske rettigheder, der ellers er en betingelse for at kunne være med i EU. Estland er et af EU's grænselande mod Rusland og lige nu har vi danske NATO-soldater i landet som en markering overfor Rusland efter konflikterne med Ukraine. Ukrainerne vil gerne nærme sig Europa mere og arbejder for at fjerne sig mere fra "Storebror Rusland". Peter og Elena har rejst i disse lande og i webinaret viser de filmmateriale fra møderne med unge der engagerer sig i landenes forhold til resten af Europa, herunder danske soldater i Estland og unge ukrainere, der var med i Maidan-revolutionen i 2014. 

24/2 Brexit - unges demokratiske engagement
Webinaret tager udgangspunkt i Peter og Elenas rejse rundt i Storbritannien efter briterne havde stemt for at forlade EU. På rejsen interviewede de unge både i byerne og på landet for at høre deres holdning til beslutningen om at forlade EU. Webinaret kommer til at handle om den generationskløft der var/er mellem de unge og de ældre briter og det kommer til at handle om det manglende engagement og den lave stemmeprocent, der var blandt unge til Brexit-folkeafstemningen. Webinaret kommer altså også til at diskutere spørgsmålet 'Hvorfor og hvordan skal unge engagere sig i demokratiet?'. 

23/2 Virtuel rejse til Balkan
Bliv klogere på Balkanlandene på denne aktiverende virtuelle rejse, hvor vi vil se nærmere på regionens dramatiske historie og nutidens udfordringer omkring ambitionerne om EU-medlemskab. Med udgangspunkt i et Balkan-EU-ludospil kommer vi omkring EU-optagelsesprocesserne, herunder Københavnerkriterierne, ansøgningsproceduren og tiltrædelsesforhandlingernes gang. Vi mødes med en gymnasieklasse fra enten Bosnien eller Serbien og ser et interview med aktivister, der kæmper for en mere bæredygtig udvikling i turismen i den kroatiske by Dubrovnik som de seneste år er ved at bukke under pres fra masseturismen.

10/2 Black Lives Matters
Et Webinar, der giver eleverne en introduktion til den internationale bevægelse “Black Lives Matter”. Webinaret vil inkludere oplæg af Crossing Borders, samt uafhængige afro-danske digtere og kunstnere, der alt i alt er sammensat til at inspirere eleverne til konkret handling on engagement ifbm. Racisme i Danmark.

9/2 Migration og flygtninge
Et webinar, der dykker ind i krydsfeltet imellem identitet og racisme, og undersøge hvad det betyder for et menneske og et fællesskab, at mennesker flytter eller flygter fra et land/område til et nyt og anderledes land/område. Webinaret vil som alle vores andre undervisningsformer inkludere forskellige manifestationer af kunst, uformelle og interaktive læringsmetoder.

8/2 The impact of African Traditional Religion and culture on Gender based violence, Poverty and HIV/AIDS in Africa.  A case for Zambia.
Zambia like many other African countries, is struggling with problems of underdevelopment and high levels of poverty. It also has high reported cases of Gender based violence and High prevalence of HIV/AIDS. These factors can be connected to religious, traditional, and cultural practices as contributing factors to these vices. 
For example, traditional practices (including sexual practices) and rituals are connected to the rise of HIV/AIDS and Gender Based Violence. The social inequality of men and women in Africa favors male dominance over females. This dominance seems to give men a privilege to abuse women due to excessive authority which includes the right to own land and property, leadership, polygamous marriages, and multiple sexual relationships. Superiority of male over females seems to start at an early stage as society would define the duties and rights of boys and girls in society.
This presentation is very helpful not only to Africans but to anyone (from Europe or USA and any other part of the world) who would want to invest and do some projects in Africa as it will expose them to cultural issues that may affect Labor market regarding men and women, Gender roles and cultural rights issues. It will be of help in making informed decision about Africa in the context of Gender related issues. 
It will help the donor community to realize areas of interest in particular advocacy programs for women rights and a girl child.
By Dr. Greg Mubita K., Dean of the school of Humanities and social Development, University of Barotseland, Mongu Zambia
Mubita Kwalombota, kwalombotamubita@gmail.com,  +260 97 7422781

5/2 MEP-udfordringen - er du enig med din EU-parlamentariker?
Ligestilling: Er vi alle lige i EU? Bestemmer kvinder over egen krop i et 2021 EU? Hvor er søstersolidariteten? Og kan EU acceptere at nogle medlemslande i stigende omfang indfører restriktioner for LGBTQ+ personer? 
Det, og meget mere kan du få svar på, når EU-parlamentariker Linea Søgaard-Lidell stiller op til debat om ligestilling i EU. Du er velkommen til at udfordre Linea med egne holdninger og tanker.
Debatten vil tage udgangspunkt i den polske regerings abortstramninger, der forbyder abort i alle tilfælde undtagen, hvis graviditeten er et resultat af incest eller voldtægt, eller hvis en læge vurderer, at kvinden er i akut livsfarer. Oveni vil debatten have sit afsæt i polske kommunens beslutning om at indføre LGBTQ+ fri zoner og Ungarns vedtagelse af en lovpakke, der i praksis gør det umuligt for par af samme køn at adoptere. 

4/2 Afrika i Coronaens tid: 
Coronasitutionen i Afrika kan bedst karakteriseres som et paradoks. På den ene side er smittetallene uventet lave sammenholdt med andre kontinenter. På den anden side er følgevirkningerne meget store og langvarige. 
Der kan gives flere forklaringer på dette misforhold. Helt væsentligt er det at holde fast i, at Afrika forud for Coronaens ankomst var i en krisesituation. Det betyder for det første, at Afrika i forvejen er meget sårbar og har begrænset modstandskraft. For det andet, at Coronaen ikke skaber, men forstærker en igangværende krise med store samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge. Og for det tredje, at genopretningen bliver langvarig og risikofyldt.  Udfordringen bliver at balancere forholdet mellem pessimisme og optimisme.

3/2 MEP-udfordringen - er du enig med din EU-parlamentariker?
Retsstatsmekanismen: Er EU stadig bygget på demokratiske værdier? Er det EU’s ansvar at beskytte borgere mod egen nationalstat? Og hvad betyder det for demokratiet, når EU indfører en retsstatsmekanisme? 
Det, og meget mere kan du få svar på, når EU-parlamentariker Peter Kofod stiller op til debat om retsstatsmekanismen. Du er velkommen til at udfordre Peter med egne holdninger og tanker.
Debatten tager udgangspunkt i retsstatsmekanismen, der skal tilbageholde EU-midler, hvis medlemslande ikke overholder retsstatsprincippet. Mekanismen er udformet, da man ser en bekymrende udvikling i nogle medlemslande, hvor bl.a. domstoles uafhængighed, basale rettigheder, ytrings- og pressefrihed er under pres fra staten. En ung stakeholder med juridisk baggrund og interesse i menneskerettigheder er inviteret til at udfordre Peter, mens radiovært og komiker, Mette Frobenious, vil moderere for at sikre en god og nuanceret debat. Arrangementet er offentligt, og alle i publikum inviteres til at deltage i debatten.

2/2 Virtuel rejse til Polen 
Tag med på en online rejse til vores naboland, hør mere om hvorfor regeringspartiet gør, som de gør, og hvorfor folk stemmer på dem. Vi ser også et interview med en dommer, som en minister har ført hadekampagne mod på SoMe, og forpersonen for Polens største LGBT-organisation.
Polen har siden 2015, hvor landet fik en nationalkonservativ regering, lagt sig mere og mere ud med EU. Det handler om, hvordan man forstår historien, hvordan man definerer vigtige begreber som ”demokrati” og ”retsstat” og så handler det om værdier - som når partiformanden siger, migranter har parasitter, eller når præsidenten siger, at LGBT ikke er mennesker, men en ideologi. 
Vibe Termansen, Oplysningsforbundet DEO

1/2 Europas sidste diktatur
Siden august sidste år har Hviderusland oplevet de største demonstrationer siden Sovjetunionens kollaps. Hviderussere og oppositionsleder Svetlana Thikhanovskaja kræver præsident Lukasjenkos afgang.
Imens trækker Ruslands præsident Putin i trådene for at gøre Hviderusland russisk og mod vest går EU-landene Estland, Letland, Litauen og Polen i front for at undgå, at det sker. På webinaret om Hviderusland skal vi tale om, hvad Europa og Rusland hver især har af interesser i ’Europas sidste diktatur’, om kvindelige demonstranter og se på politisk streetart i hovedstaden Minsk.  
Kirstine Ottesen, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa

JANUAR 2021:

29/1 MEP-udfordringen - er du enig med din EU-parlamentariker?
Hvem holder øje med dig, når du er online? Ved du, hvordan store Tech giganter bruger dine data? 
Hvad er dine rettigheder egentlig, når du er online? Og gør EU nok for at beskytte fremtidens generationer online? 
Det, og meget mere kan du få svar på, når EU-parlamentariker Karen Melchior stiller op til debat om EU’s digitale omstilling. Du er velkommen til at udfordre Karen med egne holdninger og tanker.
Debatten vil tage udgangspunkt i Kommissionens spritnye digitale udspil Digital Services Act og Digital Market Act. Med disse nye digitale strategier, håber Kommissionen at kunne tøjle de store teknologiselskaber til fordel for den enkeltes borgers datasikkerhed og det generelle konkurrencemarked. 
En ung stakeholder med særlig teknologisk baggrund er inviteret til at udfordre Karen Melchior, mens radiovært og komiker, Mette Frobenious, vil moderere for at sikre en god og nuanceret debat. Arrangementet er offentligt, og alle i publikum inviteres til at deltage i debatten.

28/1 Ungarn, Polen og demokratiets fremtid
Kan man være med i EU, når man ikke længere er et demokrati? Når regeringen bestemmer, hvem der skal være dommer og hvad medierne skal fortælle?
Når man kan blive fyret for at kritisere regeringen og risikerer fem års fængsel for at sprede ”fake news” om den? Eller når man indfører ”LGBT-frie områder”? Og kan man så fortsat få mange flere penge fra EU, end man betaler? Hør hvordan situationen er lige nu i Polen og Ungarn, og hvad EU prøver at gøre ved det. Med Vibe Termansen, analytiker i DEO og forfatter til bogen Kampen om Centraleuropa.

27/1 Virtuel rejse til Bruxelles og EU
Kom med bag kulisserne i EU og oplev Europas politiske hovedstad online.
DEO’s Kasper Tonsberg Schlie vil guide eleverne gennem Bruxelles, hvor vi får et levende indblik i både EU-systemet og den historiske by.
Der vil være live-interview med en politiker og en aktivist - og eleverne kan stille spørgsmål direkte via skærmen.
Den virtuelle rejse vil være krydret med quizzer og aktiviteter, så vi skal ikke sidde stille!
Der er indlagt pauser undervejs.
28/1 kl. 13.30-14.30: Infight i EU: Ungarn, Polen og demokratiets fremtid (Vibe Termansen)
Kan man være med i EU, når man ikke længere er et demokrati? Når regeringen bestemmer, hvem der skal være dommer og hvad medierne skal fortælle?
Når man kan blive fyret for at kritisere regeringen og risikerer fem års fængsel for at sprede ”fake news” om den? Eller når man indfører ”LGBT-frie områder”? Og kan man så fortsat få mange flere penge fra EU, end man betaler? Hør hvordan situationen er lige nu i Polen og Ungarn, og hvad EU prøver at gøre ved det. Med Vibe Termansen, analytiker i DEO og forfatter til bogen Kampen om Centraleuropa.

26/1 To Brexit or not to Brexit
Storbritannien har efter mere end fire års forhandlinger og forviklinger forladt EU-samarbejdet. Der er indgået en aftale mellem de to parter, men hvad den betyder i praksis, skal vi først til at finde ud af. Boris Johnson overtog magten i det konservative parti og i Storbritannien med lovning på, at han ville ”get Brexit done”. Det er nu en realitet, at Brexit er sket. Men processen er langt fra slut med den indgåede aftale. Der er godt nok aftalt en ramme om samarbejdet, der sikrer, at man kan sælge de mest almindelige varer henover grænsen. Man kan også rejse med tog og fly mellem EU og UK, og de britiske fiskere har fået ret til at bestemme mere over kvoterne på de britiske fisk.
Men hvad skal det koste at studere i Storbritannien som dansker? Hvad med briter, der vil læse her? Hvad bliver reglerne for banker og finansverden, når City of London – et centrum i finansverdenen – pludselig ligger på en ø og ikke i EU? Hvad sker der, hvis EU og UK bliver uenige om klimamål, miljøstandarder eller statsstøtte fremover? 
Rasmus Nørlem Sørensen er chefanalytiker i DEO og har fulgt Brexitdebatten tæt igennem mange år. Han giver en analyse af, hvordan forholdet mellem EU og UK kan komme til at se ud.

21/1 Den onde danske drage og den gode kinesiske drage
For mere end 200 år siden sagde Napoleon: "Når Kina vågner af sin søvn, kommer verden til at ryste". Kina er stået ud af sengen nu, men betyder det, at vi skal være bange?
Nej, vi skal bare lære at se verden med begge øjne, og det kan blive svært nok, for i mange år år har vi været vant til kun at bruge det ene øje. Hvordan er det anderledes end de lande, vi normalt hører om – og er der også ligheder og områder, hvor kineserne er tættere på os, end vi måske lige skulle tro. Kom tæt på og i øjenhøjde med Kina og kinesernes kultur og historie.
Oplægsholderen er Eric Messerschmidt, direktør det danske kulturinstitut i Beijing
Webinaret afholdes torsdag den 21. januar kl. 9.00-10.00 og er for elever, lærere og andre interesserede.

20/1 Europas unge nationalister ved Vores Europa
I oplægget tager de Europa-berejste Elena og Peter eleverne med rundt i Europa for at møde nogle af kontinentets unge nationalister.
Vi skal til Storbritannien og møde unge, der kæmpede for Brexit, til Italien og Frankrig og møde migrationskritiske aktivister og til Polen for at møde nationalister, der er imod EU's magt og indflydelse på politik og kultur. I oplægget vises der videoklip og billeder fra oplægsholdernes rejser og møder. 
Webinaret afholdes onsdag den 20. januar kl. 13.00-14.00 og er for elever, lærere og andre interesserede

19/1 Indien i øjenhøjde
Hver sjette indbygger i verden er inder: Der bor flere i Indien end i Europa, Brasilien, Rusland og USA til sammen.
Og det er nok verdens mest sammensatte land – med flere religioner, sprog og kulturer end i noget andet land på kloden. Hvorfor hører vi så ikke mere om landet – og hvad er Indien i det hele taget for et land? Hvordan er det anderledes end de lande, vi normalt hører om – og er der også ligheder og områder, hvor inderne er tættere på os, end vi måske lige skulle tro. Kom tæt på og i øjenhøjde med Indien og indere, på religion, kultur og historie.
Oplægsholder er Thomas Sehested, direktør for det danske kulturinstitut i Delhi

15/1 USA lige nu med Anders Agner fra Kongressen.com
Hvordan samler Biden et splittet USA, og hvad kan man forvente af de kommende fire år.
Anders Agner fra Kongressen.com fortæller om det politiske kaos i Washington i ugerne op til Joe Bidens indsættelse som USA’s præsident. Anders Agner vil yderligere komme ind på Bidens overtagelse af præsidentembedet, status efter valget i Ohio samt hvad ser Biden ind i af udfordringer og muligheder.  

14/1 Introduktion til FN
Eleverne bliver undervejs introduceret til FN, hvad Verdensmålene kommer af og hvad bæredygtig udvikling er.
Eleverne bliver i forløbet om FN og Verdensmålene løbende inddraget ved brug af systemet Mentimeter, som de kan tilgå via deres mobiltelefoner eller computere. Blandt andet derigennem får eleverne mulighed for at deltage aktivt undervejs ved at stille spørgsmål, deltage i quizzer og afstemninger.
Som introduktion til oplægget samt mulig efterbehandling kan man finde mere materiale om Verdensmålene på www.un.dk/skoler
Webinaret afholdes torsdag den 14. januar kl. 13.00 -14.00 og er for elever, lærere og andre interesserede.

13/1 EU som international magt
I EU taler man mere og mere om "europæisk suverænitet" - det handler om at verden med Kinas stadig mere aggressive kurs er blevet et mere udfordrende sted. 
De gamle regler kommet på hårde prøver. Kun at tale om dansk national suverænitet giver ikke så meget mening mere. For set fra Kina er alle lande i EU små. Derfor skal EU landene tættere stå sammen og vise enig front, hvis EU skal have indflydelse. Men det er lettere sagt end gjort.
EU-korrespondent Jacob Langvad fortæller om udfordringerne og forhindringer, og giver eksempler både på EU’s succeser og flop.

12/1 Bent Melchior om sit liv under 2. verdenskrig
Vi har bedt et af øjenvidnerne fra dengang, Bent Melchior, om at fortælle, hvordan han som dreng oplevede den Anden Verdenskrig, den tyske besættelse af Danmark og flugten til Sverige i oktober 1943. Den 27. januar 1945 blev den værste af de nazistiske koncentrationslejre, Auschwitz i Polen, befriet af de sovjetiske tropper. FN har besluttet, at vi hvert år op til denne dato i januar skal mindes, hvordan nazisterne forfulgte alle slags minoriteter og især jøderne. De ville også deportere de danske jøder til lejrene. Heldigvis lykkedes det at redde det store flertal af jøderne i Danmark. 

11/1 EU for begyndere 
I dette aktiverende og konkrete webinar vil elever og andre interesserede få en grundlæggende introduktion til EU og hvordan unionen påvirker vores hverdag.
Med fotos, lydklip og eksempler som løftestang, vil vi komme rundt om emner som:
• Hvorfor findes EU? Freds-, miljø- og købmandsargumentet
• Hvem bestemmer i EU?
• Hvordan har EU indflydelse på alt fra mobiltelefoner til Red Bull?
• De danske forbehold
• De ydre grænser og flygtninge
• Brexit og fremtiden
Oplægsholder: Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder ved DEO

DECEMBER 2020

15/12 EU-diplomati ved afgrunden
Der er ikke julestemning i EU-land i år. Storbritannien og EU forhandler til det allersidste om en Brexit-aftale.
Luften er tyk af trusler om at ville gå uden en aftale overhovedet. Samtidig
blokerer Ungarn og Polen for vedtagelsen af hele EUs finanslov - det
fælles syvårige EU-budget og en Corona hjælpepakke i milliardklassen.
Hvor meget er rent bluff? Hvem sidder faktisk med de stærkeste kort?
Tag en tur med i kulissen med EU-korrespondent Jacob Langvad og bliv
klogere på spillet.
Webinaret afholdes tirsdag den 15. december kl. 13.00-14.00 og er for elever, lærere og andre interesserede.

7/12 EU & Margrethe Vestager vs. Big Tech
v/Bjørn Willum, korrespondent Paris, DR
Margrethe Vestagers overraskende genudnævnelse som EU's konkurrencekommisær betyder ikke bare en fortsættelse, men også en markant udvidelse, af EU's opgør med techgiganter som Google, Amazon, Facebook og Apple.
Ikke bare skal den danske kommisær fortsætte med at uddele bøder til både almindelige og digitale virksomheder, der med Apple i spidsen vil forsøge at få omstødt hendes rekordstore milliardbøder ved EU-domstolen - skelsættende retssager hvis afgørelser kan få betydning for Europas forhold til USA, hvis præsident beskylder hende for at "hade USA mere end nogen anden".
Som ny ledende viceformand for kommission får hun desuden ansvar for at "lede Europa ind i den digitale tidsalder". Det vil sige magt til ikke bare at straffe lovovertrædelser, men også skabe nye love der regulerer hvordan techgiganterne ifølge kritikere håndterer et stigende antal kommercielle transaktioner og gemmer og manipulerer data for at øge deres indflydelse yderligere på måder, som få forstår.
Sidst, men ikke mindst, vil hun forsøge på rekordfart at give små- og mellemstore europæiske virksomheder adgang til store mængder offentlig data, så de kan blive førende indenfor brug af kunstig intelligens til eksempelvis at bekæmpe luftforurening gennem bedre styring af trafikken eller forebygge sygdomme.

4/12 Voreseuropa.dk - På rejse gennem ungdommens Europa
v/Elena Askløf og Peter Laugesen, www.voreseuropa.dk
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge?
I dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.

2/12 EU for begyndere
v/Kasper Tonsberg Schlie, projektleder og analytiker i DEO
I dette aktiverende og konkrete webinar vil elever og andre interesserede få en grundlæggende introduktion til EU og hvordan unionen påvirker vores hverdag. Med fotos, lydklip og eksempler som løftestang, vil vi komme rundt om emner som: 
• Hvorfor findes EU? Freds-, miljø- og købmandsargumentet
• Hvem bestemmer i EU? 
• Hvordan har EU indflydelse på alt fra mobiltelefoner til Red Bull?
• De danske forbehold 
• De ydre grænser og flygtninge
• Brexit og fremtiden

NOVEMBER 2020

26/11 Brexit - the endgame
v/Rasmus Nørlem Sørensen
Der er sved på panden hos forhandlerne, der inden nytår skal lande en endelig aftale om, hvordan EU og Storbritannien skal samarbejde efter Brexit – ellers går milliarder af euro og pund tabt i det handelskaos der opstår 1. januar. Det er enorme økonomiske interesser på spil mellem EU og Europas næststørste økonomi, som der lægges arm om. For Irland og Nordirland er der en fredelig sameksistens på højkant, hvis der ikke bliver enighed om et nyt samarbejde. Men der er også spørgsmål om danske fiskeres ret til at fange fisk i Nordsøen, mulighed for at studere og arbejde i Storbritannien – og mange andre udfordringer, der skal tages stilling til.

26/11 Tag med til Grønland: Coronafri zone
Vi skal til Grønland! Verdens største ø er stadig noget så usædvanligt som Corona-fri zone - en af de få i verden. Her er ingen mundbind, og netop nu ingen smittede.
Verdens største ø var i månedsvis i foråret helt afskåret fra resten af verden og al international flyvning til Grønland er stadig forbudt - bortset fra de strengt kontrollerede flyvninger fra København. Journalist og Arktis-ekspert, Martin Breum, er rejst til Grønland og er gået i frivillig karantæne. Han fortæller fra en tom lejlighed i en af de gamle betonblokke i Nuuk, inden han forhåbentlig kan slippes løs igen efter endnu en Corona-test.
Martin Breum har fulgt udviklingen i Grønland fra starten af pandemien for Weekendavisen. Myndighederne slår hårdt til ved det mindste tegn på smitte: Streng isolation og smitteopsporing. Det gælder for alt i verden om ikke at få smitten ind i Grønland. Hvis smitten spreder sig ud i de små bygder, kan det gå helt galt. Sundhedssystemet kan få voldsomt svært ved at hjælpe de alvorligt syge, fordi landet er så kæmpestort, og befolkningen bor så utroligt spredt. De 56.000 indbyggere bor i mere end 70 forskellige byer og bygder, og der er ingen af disse byer og bygder, der er forbundet med veje eller skinner. Bliver man hårdt ramt af Corona, kan der være mange timers transport først med helikopter eller hundeslæde, så med ambulancefly til det store hospital i hovedstaden Nuuk, som er det eneste sted i Grønland, hvor alvorligt syge kan få den nødvendige intensiv-behandling. Lige nu truer juletrafikken: Mange vil gerne besøge slægtninge i Danmark - men kan man så stadig holde smitten ude af Grønland ? Og hvad gør Danmark for at hjælpe? Fungerer rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland ordentligt i krisetider som denne - eller skulle vi hjælpe mere? 
Med Journalist og forfatter Martin Breum.

23/11 Voreseuropa.dk - På rejse gennem ungdommens Europa
v/Elena Askløf og Peter Laugesen, www.voreseuropa.dk
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge?
I dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.

4/11 Skal vi sælge Grønland til USA? 
v/Martin Breum, journalist og forfatter
Grønland udgør 98 procent af det danske kongerige - men betyder Grønland overhovedet noget for dig og mig? Skal vi sælge Grønland til USA? Den amerikanske præsident Donald Trump foreslog i 2019, at USA kunne købe Grønland af Danmark. Statsminister Mette Frederiksen kaldte ideen "absurd", men vi ved nu, at USA er stærkt optaget af Grønland. Hvordan skal vi tackle det? Hvad mener grønlænderne? Den tidligere studievært på DR Martin Breum har rejst i hele Arktis - også på Nordpolen - og sætter nu gang i debatten.

OKTOBER 2020

7/10 Kan EU stoppe flygtningestrømmen
v/Kasper Tonsberg Schlie, projektleder og analytiker i DEO.
I sommeren 2015 blev EU sat under massivt pres, da mere end én million flygtninge og migranter ankom fra bl.a. Syrien og en række afrikanske lande. Asylprocessen endte i kaos og flere europæiske lande valgte at tilsidesætte Schengen-samarbejdet og lukke for grænserne. Det dramatiske forløb fik EU til at følge en helt ny strategi på flygtningeområdet. Unionens ydre grænser skulle bevogtes af 10.000 nye grænsebetjente og man ville investere massivt i lande som Uganda, Tyrkiet og Jordan, der i højere grad skulle tage ansvar for at fastholde unge flygtninge og migranter. Men hvad gør EU konkret i disse lande for at forebygge migration? Og anvender EU den rette strategi?

SEPTEMBER 2020

30/9 Præsidentvalget i USA - Kandidater og konsekvenser 
v/Marie Apitz, indenrigspolitisk rådgiver, Den danske ambassade i USA
Det amerikanske præsidentvalg 2020 er lige om hjørnet - og der er lagt op til et af de mest uforudsigelige af slagsen i landets historie. Optakten til valget har blandt andet budt på en verdensomspændende sundhedskrise, et økonomisk kollaps og omfattende protester mod racisme og ulighed. Den 3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal bringe landet tilbage på fode. Valget står mellem Trump, den måske mest kontroversielle præsident i USA’s historie, og Joe Biden, der var Barack Obamas vicepræsident og som har næsten 50 års erfaring i amerikansk politik. Vi dykker ned i valget og ser på kandidaterne og deres chancer – og særligt hvorfor det er så vigtigt for Danmark, hvem der er præsident i USA.

28/9 Klima: Hvad sker der, når al isen forsvinder?
v/Martin Breum, journalist og forfatter
Isen i Arktis forsvinder. Det er synd for isbjørnene, men betyder det noget for os i Danmark? Ja - i den grad! For første gang i menneskets historie åbner et helt nyt ocean sig. Pludselig kan vi sejle nordpå til Kina, og kineserne kan komme hurtigt den anden vej! Hele verden er pludselig interesseret i Arktis. Der er nye krigsskibe og olie-platforme i Arktis, og Danmark står sammen med Grønland midt i balladen. Journalist Martin Breum har selv rejst med isbryder til Nordpolen; han har sejlet med krigsskibene i Arktis, set isbjørnene og fortæller her om verdens nye, kolde hot-spot.

22/9 EU og KINA - konkurrenter, fjender eller partnere?  
v/Jacob Langvad, EU-korrespondent for DR
På 20 år er Kina gået fra at være et stort udviklingsland til global økonomisk supermagt - og EU's største handelspartner efter USA.
Efter Corona-krisen er modsætningerne blevet skærpet, men EU har for meget brug for Kina til at lægge sig ud med styret i Beijing.

17/9 Et land - to systemer 
v/Phillip Khokhar, Kina korrespondent for DR
Sådan lød aftalen fra 1997, hvor Hongkong atter blev en del af Kina igen. I 50 år skulle Hongkong have udbredt selvstyre. Men er byen og dens syv millioner indbyggere i realiteten allerede en del af Kina i dag? Løb Kina fra løfterne, eller troede omverden, at Kina ville udvikle sig i en mere demokratisk retning af sig selv. Webinaret afholdes torsdag den 17. september kl. 11.00-12.00 og er for elever, lærere og andre interesserede

15/9 Voreseuropa.dk - På rejse gennem ungdommens Europa
v/Elena Askløf og Peter Laugesen, www.voreseuropa.dk
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge?
I dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.

11/9 EU & Margrethe Vestager vs. Big Tech
v/Bjørn Willum, korrespondent Paris, DR
Margrethe Vestagers overraskende genudnævnelse som EU's konkurrencekommisær betyder ikke bare en fortsættelse, men også en markant udvidelse, af EU's opgør med techgiganter som Google, Amazon, Facebook og Apple.
Ikke bare skal den danske kommisær fortsætte med at uddele bøder til både almindelige og digitale virksomheder, der med Apple i spidsen vil forsøge at få omstødt hendes rekordstore milliardbøder ved EU-domstolen - skelsættende retssager hvis afgørelser kan få betydning for Europas forhold til USA, hvis præsident beskylder hende for at "hade USA mere end nogen anden".
Som ny ledende viceformand for kommission får hun desuden ansvar for at "lede Europa ind i den digitale tidsalder". Det vil sige magt til ikke bare at straffe lovovertrædelser, men også skabe nye love der regulerer hvordan techgiganterne ifølge kritikere håndterer et stigende antal kommercielle transaktioner og gemmer og manipulerer data for at øge deres indflydelse yderligere på måder, som få forstår.
Sidst, men ikke mindst, vil hun forsøge på rekordfart at give små- og mellemstore europæiske virksomheder adgang til store mængder offentlig data, så de kan blive førende indenfor brug af kunstig intelligens til eksempelvis at bekæmpe luftforurening gennem bedre styring af trafikken eller forebygge sygdomme.

3/9 Zambia: Historically, culturally and the Chinese influence (in English)
v/Siseho Minyoi, Zambiansk pastor, fortæller og foredragsholder (Yderligere beskrivelse følger)

AUGUST 2020

31/8 Status fra Europa-Parlamentet
v/Christel Schaldemose
Danmarks indflydelse i den europæiske politik, lobbyisme målrettet europaparlamentarikerne, lovgivningsprocessen i parlamentet. v/Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

27/8 Kampen om EUs budget
v/Rasmus Nørlem Sørensen 
Efter et rekordlangt topmøde i juli vedtog EU både et nyt syvårigt budget og en særlig nødfond, der skal få medlemslandene helskindet igennem corona-krisen. EU’s stats- og regeringsledere landede på et kompromis, som både den såkaldte ’sparebande’ og de store økonomier kunne acceptere. Hvad er det for et EU, der tegner sig i aftalen? Vil aftalen sikre, at EU i de kommende år kan håndtere klimakrisen, demokratiske tilbageslag i Polen og Ungarn, flygtningeudfordringer og omstillingen til en mere digital økonomi? Hør mere om, hvem der bestemmer over EU’s økonomi og hvad magtkampen om milliarderne kommer til at betyde for Danmark.

19/8 Voreseuropa.dk - På rejse gennem ungdommens Europa
v/Elena Askløf og Peter Laugesen, www.voreseuropa.dk
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge? 
I dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.

FORÅR 2020:

14/5 Bent Melchior om sit liv som jødisk flygtning under 2. verdenskrig
v/Bent Melchior tidligere overrabbiner
I forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse spørger vi tidligere overrabbiner Bent Melchior, hvad vi kan lære af 2. verdenskrig. Webinaret tager udgangspunkt i Melchiors oplevelser som jødisk flygtning under krigen.

6/5 FN og internationalt samarbejde
v/FN Ambassadør Martin Bille Hermann
Hør Ambassadør Martin Bille Hermann fortælle om FN’s arbejde i relation til Corona, sult og konflikthåndtering, samt andet der rører sig i FN systemet.

6/5 Klima: Hvad sker der, når al isen forsvinder?
v/Martin Breum, journalist og forfatter
Isen i Arktis forsvinder. Det er synd for isbjørnene, men betyder det noget for os i Danmark? Ja - i den grad! For første gang i menneskets historie åbner et helt nyt ocean sig. Pludselig kan vi sejle nordpå til Kina, og kineserne kan komme hurtigt den anden vej! Hele verden er pludselig interesseret i Arktis. Der er nye krigsskibe og olie-platforme i Arktis, og Danmark står sammen med Grønland midt i balladen. Journalist Martin Breum har selv rejst med isbryder til Nordpolen; han har sejlet med krigsskibene i Arktis, set isbjørnene og fortæller her om verdens nye, kolde hot-spot. 

4/5 Global dannelse: Praksis og potentialer på danske efterskoler?  (lærere og skoleledere)
v/Iben Jensen, Aalborg Universitet
Iben Jensen gennemgår de vigtigste konklusioner fra hendes bog ’Global dannelse: Praksis og potentialer på danske efterskoler’?, som udkom i februar 2020.
Iben Jensen, kultursociolog og professor fortælle om sit forskningsprojekt om den internationale dimension på efterskolerne. Rejsen er en af de steder, hvor man kan arbejde med elevernes globale dannelse. Det er ikke rejsemålet eller rejseformen, der afgør, om rejsen bidrager til global dannelse, men derimod den måde rejsen er organiseret på. Det samme gælder, når efterskolerne er værter for udvekslingselever, her er det organiseringen i hverdagen, der afgør, om eleverne får hjælp nok til at indgå i ligeværdige kulturmøder. 
Man kan downloade bogen gratis her.

4/5 Skal vi sælge Grønland til USA? 
v/Martin Breum, journalist og forfatter
Grønland udgør 98 procent af det danske kongerige - men betyder Grønland overhovedet noget for dig og mig? Skal vi sælge Grønland til USA? Den amerikanske præsident Donald Trump foreslog i 2019, at USA kunne købe Grønland af Danmark. Statsminister Mette Frederiksen kaldte ideen "absurd", men vi ved nu, at USA er stærkt optaget af Grønland. Hvordan skal vi tackle det? Hvad mener grønlænderne? Den tidligere studievært på DR Martin Breum har rejst i hele Arktis - også på Nordpolen - og sætter nu gang i debatten. 

30/4 Rusland - Corona og hvad der ellers rører sig i det russiske samfund
v/Ambassadens souschef Henrik Winther, Den danske ambassade i Rusland
Henrik Winther vil fortælle, hvordan corona tackles i Rusland, og hvad der ellers foregår i Rusland i øjeblikket af store og små udfordringer.

30/4 Nordisk samarbejde - hvorfor?
v/Bertel Haarder, formand for Grænsehindringsrådet og kommende Præsident for Nordisk Råd. 
Et landkort over Norden viser to randstater, Finland og Danmark, og fire nordatlantiske, Norge, Island, Færøerne, Grønland. Det forklarer alt. Danmark med den sårbare landegrænse, ustandseligt overrendt af plyndrende fjendtlige hære, besættelser, coloradobiller, mund- og klovsyge, dræbersnegle, svinepest – selv svenskerne kom sydfra og tog Skåne Halland og Blekinge. - Finland blev i århundreder undertrykt af Sverige og Sovjet. Norge er orienteret mod Nordatlanten med nedarvet angst for unioner. - Derfor blev Norden ikke samlet i 1800-tallet, da Tyskland og Italien blev samlet. Men i dag er alle hindringer for nordisk samarbejde forsvundet, og der samarbejdes som aldrig før, også om forsvar. 90% af nordboerne er for det, to tredjedele ønsker det forstærket, så hvad venter vi på!

29/4 Klima og unges stemme - hvad anbefaler Ungeklimarådet?
v/Monika Skadborg, formand Ungeklimarådet 
Ungeklimarådet har udarbejdet en række anbefalinger om klimaafgifter og fødevarer. Hør Klimarådets formand, Monika Skadborg, uddybe anbefalingerne. 
Webinaret er både for elever og lærere. Iflg. Klimarådet er klimakrisen et globalt problem og Klimarådet mener at Danmark skal være et grønt foregangsland, så Danmark kan inspirere og påvirke resten af verden. Iflg. Klimarådet skal Danmark nå 70 pct. reduktion i 2030.

29/4 Sydafrika - Corona og hvad der ellers rører sig i det sydafrikanske samfund
v/Ambassadør Tobias Elling Rehfeld, Den danske ambassade i Sydafrika
Ambassadør Tobias Elling Rehfeld vil fortælle, hvordan corona tackles i Sydafrika, og hvad der ellers foregår i Sydafrika i øjeblikket af store og små udfordringer.

28/4 Dannende undervisning i de obligatoriske fag samt Elevers muligheder for at komme til orde (lærere og skoleledere)
v/Gitte Hjarnø, lektor ved læreruddannelsen UCL og Marie Falkesgaard Slot, ph.d. og forskningsleder ved Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL
Med indledning af Stefan Ting Graf, docent og ph.d. ved læreruddannelsen UCL

23/4 Efterskolen og demokratisk dannelse (lærere og skoleledere)
v/Anders Stig Christensen, lektor og ph.d. ved læreruddannelsen UCL og Stefan Ting Graf, docent og ph.d. ved læreruddannelsen UCL

23/4 EU-udfordringen
v/Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF I EU-udfordringen inviterer vi jer til at udfordre en europaparlamentarikers holdninger i lyset af den krise, der med ét slag har ændret vores tilværelse. Timen vil være styret af jeres spørgsmål og kommentarer, og radiovært og stand up'er Mette Frobenius vil styre slagets gang. Kira Marie Peter-Hansen sidder klar til at blive udfordret på forholdet mellem coronakrisen og EU's økonomi: Fører coronakrisen til en ny, stor økonomisk krise? Skal de økonomiske udfordringer adresseres af EU eller nationalstaterne? Kan vi både bruge penge på corona og klima? Det er nogle af de spørgsmål, I kunne vælge at diskutere med en af de politikere, der lige nu er med til at bestemme i Europa. Webinaret afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.

22/4 EU-udfordringen
v/Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet
I EU-udfordringen inviterer vi jer til at udfordre en europaparlamentarikers holdninger i lyset af den krise, der med ét slag har ændret vores tilværelse. Timen vil være styret af jeres spørgsmål og kommentarer, mens radiovært og stand up'er Mette Frobenius vil styre slagets gang. Med Niels Fuglsang som gæst, skal vi belyse forholdet mellem coronakrisen og fri bevægelighed i EU: Fribevægelighed for personer, kapital og tjenesteydelser nævnes tit, som en af grundpillerne i EU-samarbejdet. Alligevel ser vi ofte lukkede grænser i krisesituationer. Hvad betyder det, når Niels Fuglsang vil have 'fair' frem for 'fri' bevægelighed? Får coronakrisen permanent betydning for fri bevægelighed i EU? Er lukkede grænser mellem EU-landene et godt svar på coronakrisen? Det er nogle af de spørgsmål, I kunne vælge at diskutere med en af de politikere, der lige nu er med til at bestemme i Europa. Webinaret afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.

21/4 EU-udfordringen 
v/Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative
I EU-udfordringen inviterer vi jer til at udfordre en europaparlamentarikers holdninger i lyset af den krise, der med ét slag har ændret vores tilværelse. Timen vil være styret af jeres spørgsmål og kommentarer, og radiovært og stand up'er Mette Frobenius vil styre slagets gang. I dag står Pernille Weiss klar til at diskutere forholdet mellem coronakrisen og EU's klimapolitik: Hvad betyder coronakrisen for EU's klimapolitik? Skal økonomiske hjælpepakker være grønne? Vil coronakrisen vanskeliggøre grønne investeringer? Det er nogle af de spørgsmål, I kunne vælge at diskutere med en af de politikere, der lige nu er med til at bestemme i Europa. Webinaret afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.

20/4 EU-udfordringen
v/Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
I EU-udfordringen inviterer vi jer til at udfordre en europaparlamentarikers holdninger i lyset af den krise, der med ét slag har ændret vores tilværelse. Timen vil være styret af jeres spørgsmål og kommentarer, og radiovært og stand up'er Mette Frobenius vil styre slagets gang.  I denne omgang kan I udfordre Asger Christensens på forholdet mellem coronakrisen og EU's landbrugspoltik: Har coronakrisen betydning for EU's landbrugspolitik? Har grænselukninger betydning for europæeres adgang til fødevarer? Hvilke konsekvenser kan Corona-krisen få for fremtidens fødevareproduktion- og forbrug i EU? Det er nogle af de spørgsmål, I kunne vælge at diskutere med en af de politikere, der lige nu er med til at bestemme i Europa. Webinaret afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.

15/4 På rejse gennem ungdommens Europa
v/Elena Askløf og Peter Laugesen
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge? I dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.

7/4 EU-udfordringen
v/Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.
I EU-udfordringen inviterer vi jer til at udfordre en europaparlamentarikers holdninger i lyset af den krise, der med ét slag har ændret vores tilværelse. 
Timen vil være styret af jeres spørgsmål og kommentarer, og radiovært og stand up'er Mette Frobenius vil styre slagets gang. 
I denne omgang kan I udfordre Peter Kofod på forholdet mellem coronakrisen og EU's migrationspolitik.
Får den krise vi står i betydning for EU's migrationspolitik? 
Skal flygtninge evakueres fra lejre i Grækenland til andre EU-lande? 
Skal corona føre til permanent øget grænsekontrol?
Det er nogle af de spørgsmål, I kunne vælge at diskutere med en af de politikere, der lige nu er med til at bestemme i Europa.
Webinaret afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.

6/4 EU under angreb fra Corona
v/Morten Løkkegaard, Medlem af Europa-Parlamentet og gruppeformand for Venstre i EU
Coronaepidemien har ramt danskerne samt europæerne hårdt og ændret vores hverdag radikalt. De fleste lande er tvunget til at lancere hjælpepakker til erhvervslivet, og vi stirrer ind i en mulig økonomisk krise, der kan blive værre Finanskrisen, som skyllede ind over EU for over 10 år siden. Men hvordan påvirker coronakrisen det europæiske samarbejde? Og kan krisen underminerer EU, som vi kender det i dag?

2/4 Kunsten at få elever til at holde fokus på din undervisning og i gruppearbejdet (lærere og skoleledere)
v/Mette Ullersted
Engagerende præsentationer, visuelle skabeloner og online ’collaboratiosboards’   
Levende og engagerende præsentationer 
De to bedst bevarede hemmeligheder i PowerPoint, som vi alle har, men de færreste bruger

1/4 Facilitering af online undervisning - basic (lærere og skoleledere)
v/Mette Ullersted
Webinarenes mål er hjælpe lærerne til at oversætte deres undervisning til online undervisning. Fokus er på ’nu og her’ tips og greb, der kan sættes i værk allerede dagen efter – og på at oversætte de enkle didaktiske greb, faciliteringsværktøjer og metoder, som bruges hjemmevant i en live-sammenhæng, til en online sammenhæng. Målet er at skabe levende og engagerende undervisning i et online-format, som nemt bliver dødt og anstrengende både at undervise og deltage i, og at skabe læringsrum, hvor eleverne er aktive.

26/3Webinar om muligheden for at modtage udenlandske volontører (lærere og skoleledere)
v/Uffe Engsig, Dansk ICYE 
At stille op som projekt for en udenlandsk volontør vil for de fleste efterskoler både være en berigelse og en udfordring. Dansk ICYE har i snart 50 år formidlet udenlandske volontører til projekter i hele Danmark. På webinaret vil I kort få en præsentation af de programmer, I kan modtage volontører fra. Derefter vil der være fokus på, hvad man som skole skal være bevidst om og indstillet på, for at oplevelsen for begge parter bliver en berigelse. I vil høre om andre skolers erfaringer samt kunne stille spørgsmål i forbindelse med overvejelser om at modtage volontører på jeres skole. Find mere information om volontørprogrammet og det at være projekt gennem Dansk ICYE på ICYE's hjemmeside.

26/3 På rejse gennem ungdommens Europa
v/Elena Askløf og Peter Laugesen
Unge i Danmark er ikke bare danskere, de er også europæere og en del af en europæisk ungdomsgeneration. Men hvor meget ved vi om virkeligheden for andre europæiske unge? På dette webinar vil Peter og Elena fra Vores Europa tage jer med på en rejse rundt i Europa og møde den europæiske ungdom. I skal møde unge fra en lang række europæiske lande, hvis historie og liv kan gøre os klogere på samfundstilstanden og tilværelsen forskellige steder i Europa og samtidig spejle den virkelighed man lever i som ung i Danmark. Webinaret vil bestå af fortællinger, billeder og film fra Peter og Elenas rejser og invitere til dialog og spørgsmål undervejs.

24/3 Global dannelse: Praksis og potentialer på danske efterskoler?
v/Iben Jensen, Aalborg Universitet
Iben gennemgår de vigtigste konklusioner fra hendes bog ’Global dannelse: Praksis og potentialer på danske efterskoler’?, som udkom i februar 2020.
Man kan downloade bogen gratis her.