Webinarerne er økonomisk støttet af Europa-Nævnet og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Tilmelding findes her

Mandag den 15/11 kl. 10.00-11.00
Resultaterne af COP26
v/Jesper Theilgaard, Klimaformidling.dk
Verden har netop været samlet til COP26 i Glasgow for at forhandle nye tiltag, der skal lægge linjen for opfyldelsen af Parisaftalen. Det var et af de vigtigste møder i mange år, men gik det så, som det skulle, eller står vi fortsat med en usikkerhed for fremtidens klima?
På webinaret vil Jesper Theilgaard fortælle om resultatet af COP26 og også om konsekvenserne for den enighed - eller uenighed - der kom for dagen. Der bliver referencer til den klimarapport som IPCC udsendte i begyndelsen af august.
__

Onsdag den 17/11 kl. 14.00-17.00
Online rejse til Letland
v/Michael Birkkjær Lauritsen, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Kom med på en hyggelig og meget informativ rejse, med Letland ekspert Michael Birkkjær Lauritsen.
Onlinerejsen afvikles af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.
Rejsen er gratis for alle skoler der tilmelder sig via Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen. Rejserne afvikles med støtte fra Europa-Nævnet.
__

Torsdag den 18/11 kl. 10.00-11.00
EU, USA og KINA - konkurrenter, partnere eller fjender? 
v/Jacob Langvad, EU korrespondent DR
Efter Corona-krisen er modsætningerne blevet skærpet, men EU har for meget brug for Kina til for alvor at lægge sig ud med styret i Beijing. USAs Præsident Joe Biden vil have en hårdere linje. Hvad gør EU?
På 20 år er Kina gået fra at være et stort udviklingsland til global økonomisk supermagt - og EU's største handelspartner efter USA. 
__

Fredag den 19/11 kl. 10.00-11.00
Bliver EU’s grønne ideer til lov?
v/Rasmus Nørlem Sørensen, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Der er milliarder af euro og tusindvis af jobs på spil, når EU’s Green Deal skal omsættes til lovgivning. Selvom de fleste bakker op om en grønnere klimapolitik, så er der mange ting, der kan spænde ben for, at EU-landene for alvor kommer i gang med at gøre noget.
Hvad er de konkrete forslag til handling fra EU? Hvordan skal den grønne omstilling foregå i landbrug, transport og energiproduktion – og i vores hverdagsliv?

__

Onsdag den 24/11 kl. 14.00-17.00
Online rejse til Nederlandene
v/Kasper Tonsberg Schlie, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Kom med på en hyggelig og meget informativ rejse, med ekspert Kasper Tonsberg Schlie.
Onlinerejsen afvikles af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.
Rejsen er gratis for alle skoler der tilmelder sig via Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen. Rejserne afvikles med støtte fra Europa-Nævnet.
__

Fredag den 26/11 kl. 10.00-11.00
Er demokratiet dødt i Tyrkiet? 
v/Kasper Tonsberg Schlie, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
I 2016 rullede der kampvogne rundt i Istanbuls gader, mens jagerfly bombede parlamentet i Ankara. Militærkuppet blevet slået ned, men prisen har været stor. 
Tusindvis af lærere, journalister, dommere og mange andre ’forrædere’ er blevet fængslet eller fyret efter kuppet. For 10 år siden talte EU stadig varmt om et muligt tyrkisk medlemskab af unionen, men er det tog nu kørt for vores store nabo mod syd? 
__

Onsdag den 1/12 kl. 14.00-17.00
Online rejse til Portugal
v/Britta Thomsen, tidligere MEP 
Kom med på en hyggelig og meget informativ rejse, med Portugal ekspert Britta Thomsen.
Onlinerejsen afvikles af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.
Rejsen er gratis for alle skoler der tilmelder sig via Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen. Rejserne afvikles med støtte fra Europa-Nævnet.
__

Fredag den 3/12 kl. 10.00-11.00
EU for begyndere
v/Kasper Tonsberg Schlie, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
I dette aktiverende og konkrete webinar vil elever og andre interesserede få en grundlæggende introduktion til EU og hvordan unionen påvirker vores hverdag.
Med fotos, lydklip og eksempler som løftestang, vil vi komme rundt om emner som:
• Hvorfor findes EU? Freds-, miljø- og købmandsargumentet
• Hvem bestemmer i EU?
• Hvordan har EU indflydelse på alt fra mobiltelefoner til Red Bull?
• De danske forbehold
• De ydre grænser og flygtninge
__

Mandag den 6/12 kl. 10.00-11.00
Lange tømmermænd efter EU’s udvidelse
v/Jacob Langvad, EU korrespondent DR
Mange troede at de nye EU-lande bare taknemmeligt ville lære og rette ind, men sådan er det ikke gået. Tværtimod kommer der nye problemer til, der udfordrer EUs identitet som en klub af demokratiske retsstater. 
Berlin-muren faldt i 1989 og banede vejen for en helt anderledes og meget større EU. Udvidelsen af EU medlemsskaren fra kun 15 lande til en fordobling af klubben med nye lande med en helt anderledes historie har givet store EU udfordringer. 
Jacob Langvad gør status over tømmermændene efter udvidelsen, og spørger om EU nogensinde vil optage nye lande igen.
__

Tirsdag den 7/12 kl. 10.00-11.00
Julegave: Betal nul kroner i skat!
v/ Rasmus Nørlem Sørensen, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Lovgivningen er ikke opdateret i forhold til den globale og digitale virkelighed, så store virksomheder som Amazon eller Apple kan slippe med at betale næsten ingenting i skat på trods af store overskud. Hvad kan EU gøre?
Hvordan slipper man for at betale skat? EU-landene går glip af ca. 7.500 milliarder kroner i skat. Hvert år. Det er ikke kun småstater på palmeøer og skumle skurke, der er skyld i det. 
__

Onsdag den. 8/12 kl. 14.00-17.00
Online-rejse til Slovenien
v/Zlatko Jovanovic, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Kom med på en hyggelig og meget informativ rejse, med Slovenienekspert Zlatko Jovanovic
Onlinerejsen afvikles af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.
Rejsen er gratis for alle skoler der tilmelder sig via Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen. Rejserne afvikles med støtte fra Europa-Nævnet.
__

Torsdag den 9/12 kl. 10.00-11.00
Rådne appelsiner? Spaniens skyggesider - Michael Lauritsen 
v/Michael Lauritsen, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Det indre marked har givet Spanien et kæmpe boost, men de åbne grænser har også sine skyggesider. Spanien er fødevarekammer for resten af Europa, storeksportør af frugt, grønt og i øvrigt EU’s største producent af økologi. 
Men det økologiske forbrug i Spanien er på babystadie og branchen er notorisk berygtet for dårlige arbejdsforhold, illegale migrantarbejdere og korttidsansættelser. Derudover smugles en stor del af Europas kokain ind gennem spanske havne og videre ud i Europa. Det er grænseoverskridende problemer, men i hvilket omfang er det Spanien – eller EU – der kan finde de rette løsninger?
__

Mandag den 13/12 kl. 10.00-11.00
EU for begyndere
v/Camilla Polack, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
I dette aktiverende og konkrete webinar vil elever og andre interesserede få en grundlæggende introduktion til EU og hvordan unionen påvirker vores hverdag.
Med fotos, lydklip og eksempler som løftestang, vil vi komme rundt om emner som:
• Hvorfor findes EU? Freds-, miljø- og købmandsargumentet
• Hvem bestemmer i EU?
• Hvordan har EU indflydelse på alt fra mobiltelefoner til Red Bull?
• De danske forbehold
• De ydre grænser og flygtninge
__

Onsdag den 15/12 kl. 10.00-11.00
Danmarks 50 år i EU – skal vi grine eller græde?
v/Kasper Tonsberg Schlie, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Danmark står overfor et stort jubilæum: Vi har snart været medlem af EF – og senere EU – i 50 år. Dette webinar vil give et historisk tilbageblik med fokus på fem store milepæle. 
Derefter vil eleverne blive inddraget i en fælles analyse af spørgsmålet: Har medlemsskabet været godt for Danmark? Og har det været godt for Europa?