logo
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 15. august 2024

Tilføjet: 18. juni 2024

Adresse

Vejstrup Efterskole

Højskolevej 49

5882 Vejstrup

Kontakt

Bestyrelsesformand Henning Moritzen, 4016 2010
Viceleder Helge Kappel, 4111 7848

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Da vores værdsatte forstander takker af efter 10 gode og udviklende år, leder vi nu efter en ny engageret forstander, der kan motivere og inspirere både elever og medarbejdere.

Du vil stå i spidsen for en dynamisk og moderne efterskole med grundtvigianske værdier og dybe rødder i gymnastikken. Du vil blive leder for en bred vifte af kompetente, dedikerede og kreative medarbejdere, der i fællesskab arbejder for at udvikle og udfordre 251 unge på 10. klassetrin. Som forstander vil du have det overordnede ansvar for skolens ledelse i nært samarbejde med medarbejdere, lederteamet og skolens bestyrelse.

Vores nye forstander skal med fordel rumme flere af følgende egenskaber:

  • Evnen til at balancere skolens udvikling med hverdagsdrift, og lysten til at være en synlig og tilstedeværende del af dagligdagen med engagement for skolens værdier, personale, elever og aktiviteter.
  • Har den danske gymnastiktradition i sit DNA.
  • Har ledelseserfaring (gerne inden for skolesystemet), herunder færdigheder til at lede mange forskellige faggrupper, uddelegere opgaver og vise tillid til personalet, samt lysten til at samarbejde med lederteamet om at praktisere en flad ledelsesstil og være tillidsvækkende, lyttende og anerkendende.
  • Kompetencer til at navigere i det politiske landskab og tænke strategisk.
  • Ordentlighed og respekt i mødet med skolens faggrupper, samt den enkelte medarbejder, elev, forælder og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har en pædagogisk baggrund, samt undervisningserfaring (gerne inden for efterskoleverdenen).
  • Har forståelse for de økonomiske aspekter af skoleledelse.
  • Omsorg og støtte i komplekse problemstillinger, samt kompetencerne til at håndtere disse, uanset om de involverer medarbejdere, elever eller forældre.

Vi tilbyder en lederstilling i et energisk miljø med stærke værdier, engagerede medarbejdere, højt til loftet og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Ansættelse (gerne) fra 01. november 2024. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.

Send din ansøgning med bilag til: forstanderstilling@vejstrup.dk

Ansøgningsfrist den 15. august kl. 12.00

Samtaler
1. runde afholdes den 27. og 29. august
2. runde afholdes den 9. og 11. september

Har du spørgsmål?
Henning Moritzen, bestyrelsesformand
40 16 20 10

Helge Kappel, viceleder
41 11 78 48


Lær os bedre at kende
Et helt særligt fællesskab på Sydfyn med læring og masser af gymnastik. På Vejstrup vægter vi fællesskabet, respekten for hinanden og elevernes faglige, personlige og fysiske udvikling højt. Vi har plads til alle, og vi tilbyder vores elever et udviklende, udfordrende og unikt år med afsæt i den enkeltes ønsker og drømme. Vi har ca. 50 engagerede medarbejdere og 251 dygtige elever på 10. klassetrin.

Læs hele stillingsbeskrivelsen her