Klagemuligheder

Nej, Efterskoleforeningen kan alene give klagevejledning, men behandler ikke klagesager. Efterskoleforeningen har udarbejdet pjecen "Etik og kontrakt – Anbefalinger og regler for skolekontrakter", som er en vejledning i juridiske og økonomiske forhold, men derudover - på en række centrale områder - angiver, hvad Efterskoleforeningen betragter som "god efterskoleskik".

Ja, hvis man kommer ud for, at efterskolens tilbud ikke lever op til forventningerne, skal man i første omgang henvende sig til skolens forstander. I mange tilfælde vil det forud for dette være en god idé at drøfte situationen med elevens kontaktlærer.

Løser det ikke problemet at henvende sig til skolens daglige ledelse, og ønsker man at gå videre med sagen, kan man rette henvendelse til skolens bestyrelsesformand. Bestyrelsesformandens kontaktoplysninger kan findes på den pågældende skoles side på efterskolerne.dk. En efterskole er en fri skole, og det betyder, at en efterskoles øverste myndighed er skolens bestyrelse, hvortil man kan klage, hvis man er utilfreds med en afgørelse, som skolens ledelse har truffet.

Undervisningsministeriet varetager tilsyn med efterskoler for så vidt angår skolernes tilsyn med eleverne og undervisningen. Undervisningsministeriet er ikke klageinstans i forhold til konkrete afgørelser, som en efterskole måtte træffe, herunder om afbrydelse af efterskoleopholdet.

Undervisningsministeriet fører alene et såkaldt legalitetstilsyn med efterskolerne. Det vil sige, at ministeriet fører tilsyn med, at en efterskole overholder lov om frie kostskoler og de regler, der er udstedt i medfør af loven. Det drejer sig primært om tilsyn med overholdelse af lovens krav til undervisningen og samværet på skolerne og betingelserne for tilskud.

Der er ikke fra centralt hold fastsat regler om for eksempel bortvisning og andre sanktioner i forhold til elever eller skolernes samarbejde med forældrene. Ministeriet kan derfor ikke gå nærmere ind i disse forhold.

En efterskole er en fri skole, og som fri skole er det op til efterskolens ledelse og i sidste ende bestyrelsen at fastlægge den daglige pædagogiske praksis. Dette gælder også skolens ordensregler og eventuelle reaktioner ved overtrædelse heraf.

Familien kan bede skolens ledelse om at genoverveje afgørelsen. Eneste klageinstans derefter er skolens bestyrelse. Bestyrelsesformandens kontaktoplysninger kan findes på den pågældende skoles side på efterskolerne.dk. Fortsat uenighed om afgørelsen kan derefter kun prøves ved domstolene.

Efterskolerne er mangfoldige, og det er deres elever også. Der er således stor forskel på de enkelte skolers regler og grænser for, hvornår nok er nok. De fleste skoler har dog regler om, at det ikke er tilladt at ryge på skolens matrikel, og ingen skoler tillader, at eleverne indtager alkohol eller euforiserende stoffer, mens eleven er på skolen eller på vej til og fra skolen i ferier og weekender.

Øvrige typiske forhold, der kan medføre bortvisning er tyveri, vold og mobning.

Efterskoleforeningen anbefaler, at regler, der kan medføre afbrydelse af efterskoleopholdet, er skriftlige og er gennemgået med eleverne.

Efterskoler er private selvejende institutioner og er ikke omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven eller Folketingets Ombudsmands dækningsområde.  Dog gælder forvaltningslovens regler om habilitet og tavshedspligt.

Skolekontrakten er den skriftlige aftale, som er indgået mellem familien og skolen om elevens efterskoleophold. I aftalen kan det bl.a. fremgå, hvad det koster i afbrydelsesgebyr, hvis eleven afbryder sit ophold i løbet af skoleåret. Se også "Etik og kontrakt – Anbefalinger og regler for skolekontrakter".

Ja, hvis det fremgår af den skriftlige aftale mellem skole og familie, at familien skal betale et afbrydelsesgebyr, hvis eleven afbryder sit ophold i løbet af skoleåret. Efterskoleforeningen anbefaler, at gebyret ikke overstiger 4 ugers skolepenge - uden fradrag af statslig elevstøtte. Da eleven ikke kan oppebære statslig elevstøtte fra det tidspunkt, hvor eleven ikke længere går på skolen, vil forældrene derfor skulle betale den fulde ugepris i disse uger. På nogle skoler udgør afbrydelsesbetalingen et fast beløb.

Når en elev er bortvist kan det betyde, at eleven ikke får lov at deltage i skolens fremtidige særlige aktiviteter. Det kan afhænge af baggrunden for bortvisningen og skolens praksis og bestemmes af den enkelte skole. 

Skolen skal overfor elev og forældre begrunde, hvorfor eleven er bortvist. Men der er ikke et juridisk krav på en skriftlig begrundelse. En begrundelse vil kunne gives ved et møde mellem forældre og skole. Ofte vil det være i alle parters interesse, at en bortvisning begrundet i fx en lovovertrædelse ikke gives skriftligt.

En elev har ikke et egentligt retskrav på at gå til prøve på skolen, hvis eleven er blevet bortvist inden prøven. Men da efterskoler gerne vil påtage sig et socialt ansvar og hjælpe eleven videre i uddannelsessystemet, aftales det ofte, at eleven kan aflægge prøver på skolen, hvis skoleopholdet er afbrudt i marts måned eller senere i skoleåret. Ellers må eleven henvende sig til den lokale folkeskole angående prøveaflæggelse. Muligheden for at gå op til prøve på efterskolen indebærer ikke samtidigt, at eleven kan overnatte på skolen i forbindelse med prøven.