Østhimmerlands
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 14. april 2024

Tilføjet: 18. marts 2024

Adresse

Østhimmerlands Ungdomsskole

Skolevej 10

9574 Bælum

Kontakt

Forstander Pernille Grunwald Falk, 9833 7075
Viceforstander Ulla Vestergaard, 9833 7075

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret lærer, der kan undervise og føre til prøve i matematik og evt. dansk. Vi forventer, at du kan undervise i valgfag, der løber i kortere perioder (10-12 uger) med udgangspunkt i dine interesser og kompetencer. Vi har før haft valgfag i eksempelvis tegning, lego mindstorm, animationsfilm og dans og er således åbne over for alt – også det, vi slet ikke har forestillet os. Drømmer du om at stable et korvalgfag på benene er det ikke en ulempe.

Om dig
Vi forventer at du har lyst til at indgå i alle efterskolelivets facetter – herunder bl.a. varetagelse af gruppelærerfunktion samt aften- og weekendvagter. Derudover forventer vi, at du forholder dig nysgerrigt til både elever og kolleger og bidrager positivt i skolens dagligdag.

Om skolen
Vi er en grundtvigsk efterskole beliggende syd for Aalborg. Vi har 6 skabende og kunstneriske linjefag i Musik, Teater, Kunst, Design, Film og Spiludvikling. Skolen har 110 elever og 22 medarbejdere. Skolens liv og undervisning hviler på et stærkt fundament af frihed under ansvar, tillid, tolerance og fokus på det, vi er fælles om.

Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, ordentlighed, medbestemmelse og meget forskelligartede kompetencer. Vi er gode til, og glæder os til, at byde en ny kollega velkommen og tilbyder mentorordning.

Læs mere om skolen på www.oeu.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Pernille Grunwald Falk eller viceforstander Ulla Vestergaard på skolens tlf. 9833 7075.
Ansøgningen sendes digitalt til oeu@oeu.dk senest søndag den 14. april. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 29. april. Rundvisning kan efter aftale foregå i uge 12 eller uge 14.

Østhimmerlands Ungdomsskole
Skolevej 10
9574 Bælum