Lad os tale om det frit!
Vi lever i en verden fyldt med kompleksitet og paradokser, både i den “store” omverden, men også i vores hverdag som efterskoleledere.
Vi er ledere i en hverdag, som er omskiftelig, fyldt med paradoksale og modsætningsfyldte krav på vores efterskoler. Der kan til tider opstå ambivalens i vores ledelsespraksis, og alligevel skal vi hver dag være klar til at lede vores små minisamfund ude på efterskolerne. Vi skal være handlekraftige og agere overskudsagtige, og lige meget, hvilke udfordringer og dilemmaer vi har stået i, er der altid nogle nye at løse.
Vi tror på, at disse paradokser kalder på en fordomsfri samtale, en samtale hvor det er muligt at lufte tankerne mellem hinanden, uden der nødvendigvis er et facit og noget rigtig eller forkert. Det kalder på indsigt og lytten til hinanden for at forstå hinandens verdener og for at kunne udfordre hinanden på kryds og tværs, skolerne imellem. 
Vi har en forhåbning om, at vi kan tale om det frit!
 
Vi håber derfor, I har lyst til at være med på lederkonferencen 2024, som kommer til at beskæftige sig med paradokser og ledelse.
 
Velmødt! 
 
Mange hilsner fra udvalget for lederkonferencen 2024.
 
Britt Lundkvist, Frijsenborg Efterskole 
Brian Ovesen, Frijsenborg Efterskole
Jesper Østergaard Pedersen, Tirstrup Efterskole
Thomas Eldrup, Tirstrup Efterskole
Anne Mette Schubart, Thorsgaard Efterskole
Anne-Louise Frandsen, Thorsgaard Efterskole
 
Program, pris og tilmelding forventes klar medio Juni 2024.
Praktiske informationer
  • 29. oktober 2024 - 31. oktober 2024
  • 0kr.
  • Gl. Skovridergaard, Marienslundsvej 36, 8600, Silkeborg
  • Tilmeldingsfrist: 24. september 2024