I den seneste udgave af Administrativt Nyt skrev vi om den nyligt indgåede aftale om ferieplacering for efterskolens lærere. Denne aftale får betydning for skolens hensættelse af skyldige feriepenge.
I regnskabet for 2020 skal der stadig afsættes de midler, som skal indbetales til Feriefonden. Herudover har vi tidligere oplyst, at skyldige feriepenge for 8,32 dage, optjent perioden 1. september 2020 til 31. december 2020, skulle stå som en skyldig post i regnskabet.
På grund af den nye ferieplacering, hvor lærerne afholder 5 dage i uge 42, bliver dette reduceret til 3,32 dage. Derfor bliver beløbet pr. medarbejder, der skal hensættes, væsentlig mindre, end vi tidligere har meldt ud.