3 forældres bedste råd til nye efterskoleforældre

Ida Blenstrup kastede sig ud i efterskolelivet uden at se sig tilbage. Efterskolelivet levede på alle måder op til den spænding og forventning, som hun havde bygget op igennem de fem år, hun havde været skrevet op til en plads på Hou Maritime Efterskole. 

Tilbage stod hendes mor Lea Blenstrup. Hun ville så gerne følge med, men det var svært. 

”Det gik op for mig, at det ikke handlede om mig. Ida har ikke nogen interesse i at fortælle mig om sine venner. Hun synes, det er fint, at jeg ikke har styr på dem alle sammen. Hun gør ikke noget aktivt for at hjælpe mig. Det var lidt svært at give slip på hendes liv,” erkender Lea Blenstrup.

Hun forsøgte at følge med, så godt hun kunne. Hun deltog aktivt i en facebookgruppe, som skolen oprettede til forældrene, og hun hjalp til elevfester. 

”Det bedste, jeg har gjort, har været at være med til de elevfester, der bliver arrangeret. Så ved man pludselig lidt om de andre og kan tænke: ’Nå, det var ham, som var klædt ud som læge’ eller ’det var hende, som blev syg.’ Jeg vil rigtig gerne se de unge mennesker og vide, hvad og hvem min datter snakker om,” siger Lea Blenstrup. 

Nytårsaften i Langtbortistan
Først efter et halvt år stod det for alvor klart for Lea Blenstrup, at hun blev nødt til at give slip. 

”Jeg tror, det gik op for mig til nytårsaften, da hun sagde: ’Jeg holder lige nytårsaften i Langtbortistan’,” siger Lea Blenstrup, som altid har været vant til at vide, hvor og med hvem datteren tog til fest. 

Det blev et vendepunkt, da Ida Blenstrup kom hjem og fortalte sin mor, at der var foregået noget, som, hun syntes, var uansvarligt, og at hun ikke havde deltaget. 

”Det var nærmest en lettelse. Det gik op for mig, at det nok skal gå. Hun er på vej til noget rigtig godt. Jeg har ikke været i tvivl om det, men det var bare første gang, jeg kunne se det,” forklarer Lea Blenstrup. 

Vendepunktet betød, at hun i den sidste halvdel af efterskoleåret kunne nyde at se sin datter folde sig ud. 

”Hold op, hvor sker der meget med ens barn på efterskolen. Vi kunne mærke, hvordan hun blomstrede og bare var glad. Det var fantastisk at opleve,” siger Lea Blenstrup. 

Hvis Lea Blenstrup kunne gå tilbage i tiden og give sig selv et godt råd, da hun stod som nybagt efterskolemor, ville det være at give slip. 

”Du er nødt til at give slip. Du kan ikke styre noget som helst. Da jeg gav slip, kunne jeg læne mig tilbage og nyde min datters udvikling,” siger hun. 

Lea Blenstrups tre bedste råd til nye efterskoleforældre

1. Giv slip. Det kan føles som en lettelse, når man først giver sig selv lov til at give slip
2. Følg med, hvor du kan. Hjælp f.eks. med til elevfester og vær aktiv i skolens aktiviteter på sociale medier, så du får en chance for at lære de andre elever og forældre at kende
3. Nyd at se dit barn udvikle sig 

Ulrik Bang vidste godt, at det ville blive en stor mundfuld for hans datter Aviaja Bang at begynde på efterskole. Familien har boet i Grønland, fra hun var to år, til hun begyndte i 8. klasse, så hun er vant til en helt anden hverdag end den danske. 

Alligevel ville han i mindre grad have talt efterskoleåret op til at blive noget helt fantastisk, hvis han kunne skrue tiden tilbage til datterens efterskolestart. 

”Jeg tror, at både vores og Aviajas forventninger har været høje. Både de unge og vi som forældre kan være tilbøjelige til at skrue forventningerne for højt op. Vi kunne – ligesom alle andre – have været dygtigere til at tale om det, hvis vi havde været mere bevidste om det,” siger han. 

Brug for alenetid
Selvom Aviaja Bang var meget glad for at gå på efterskole, var der også noget, der var svært. Med en grønlandsk opvækst er hun vant til en anden kultur end den danske. Desuden er Aviaja Bang enebarn og skulle vænne sig til en anden livsstil på efterskolen. 

”Hun er vant til natur og stilhed og et afslappet forhold til mange ting. Hun er vant til en omgangstone og en hverdag, som ikke er så planlagt som i Danmark,” forklarer Ulrik Bang.

Derfor gjorde forældrene en del ud af undervejs at tale med deres datter om, at det er vigtigt at huske, at der altid både vil være gode og dårlige dage. 

”Vi har talt en del om, at det ikke behøver at være perfekt. For det er det ikke. Den perfekte verden findes ikke på efterskolen. Jeg tror, det er sundt, at både vi som forældre og de unge får snakket om det i starten og undervejs,” siger Ulrik Bang. 

I starten af efterskoleåret overraskede det forældrene, i hvor høj grad deres datter havde behov for at være alene, når hun var hjemme på weekend. 

”Hun kunne komme og sige, at hun trængte til at hvile ørene og til at være selv,” fortæller Ulrik Bang.

Derfor afstemte forældrene undervejs i efterskoleåret forventningerne med familien, så de ikke havde en forestilling om, at Aviaja Bang ville deltage i alle familiesammenkomster. 

Ulrik Bangs tre bedste råd til nye efterskoleforældre

1. Pas på, at I ikke udelukkende taler om, at efterskoleåret bliver fantastisk. Der vil altid være både gode og dårlige dage 
2. Læg øre til, når dit barn synes, at noget er svært
3. Giv dit barn alenetid og ro i weekenderne. Det kan også være en god idé at afstemme med resten af familien, hvor meget eller lidt, jeres barn deltager i familiesammenkomster i løbet af efterskoleåret

Kan de nu finde ud af det? Hun vidste egentlig godt, at det kunne både efterskolen og hendes barn, men alligevel har spørgsmålet naget Gitte Berthelsen lidt, både da hendes søn Andreas Berthelsen i sin tid begyndte på efterskole, og da det nogle år senere blev datteren Camilla Berthelsens tur. At hendes søn har type 1 diabetes gjorde det ikke bedre. Siden han var otte år, har familien indarbejdet rutiner, som sikrer, at hans blodsukker ikke kommer ud af kontrol. Da han skulle på efterskole, skulle Gitte Berthelsen give slip og lade skolen tage over.

”Der var nogle mor-bekymringer, som jeg skulle have parkeret. Skolen har jo stået i den situation før, men det var min dreng, jeg skulle sende af sted, så der havde jeg virkelig brug for at stole på skolen,” siger Gitte Berthelsen. 

Hvis der var noget, som hun gerne ville have vidst, før hun sendte Andreas Berthelsen af sted på efterskole for fem år siden, var det, at det nok skulle gå. Både efterskolen og hendes søn var klar. Hun kunne stole på dem. Også selv om det hele ikke nødvendigvis blev gjort på den måde, som hun som mor ville have gjort. Derfor er der særligt en ting, som hun gerne vil give videre til nye efterskoleforældre: 

”Stol på, at det, I har givet jeres børn med hjemmefra, er godt nok. De kan godt klare den,” lyder det fra den nu garvede efterskolemor. 

Intet nyt er godt nyt
Den erfaring hjalp hende, da datteren Camilla Berthelsen to år senere skulle af sted på en anden efterskole. Camilla Berthelsen lider af en mild form for ordblindhed, så igen oplevede moren, at det var afgørende, at hun stolede på skolen og på sin datter. Det måtte hun minde sig selv om, da den nye efterskole viste sig at være helt anderledes, end hvad de var vant til og med andre regler og måder at gribe tingene an på. Igen måtte Gitte Berthelsen erkende, at det var ude af hendes hænder, og at både skolen og hendes barn nok skulle klare det. 

”Vi er igen tilbage til at stole på, at det nok skal gå. De er klar. Skolen og eleven vokser med opgaven,” siger hun. 

Denne gang vidste hun fra begyndelsen, at hun ikke kunne kontrollere tingene hjemmefra. Og hun vidste, at hun kunne forvente stilhed. 

”Det er virkelig rigtigt, at intet nyt er godt nyt,” siger hun. 

Gitte Berthelsen har også prøvet det modsatte. Begge børn har ringet hjem fra skolen i forskellige situationer, hvor de var enten brødebetyngede, ude af den eller kede af det. Andreas Berthelsen har ringet hjem til sine forældre, både engang hvor han havde trådt over grænserne for skolens regler, og personalet havde bedt ham om at ringe hjem, og engang, hvor hans blodsukker var for lavt, og han havde brug for hjælp.

”Når man har diabetes og får for lavt blodsukker, kan man godt finde på at gøre det, som er rutine,” fortæller Gitte Berthelsen.

For Andreas Berthelsen var det rutine at bede sine forældre om hjælp, ikke lærerne. Hans forældre sørgede så for at få fat på en lærer, som kunne hjælpe ham med at få styr på blodsukkeret. 

Gitte Berthelsen husker også engang, hvor hendes datter ringede hjem fra efterskolen, fordi der var opstået problemer mellem de piger, hun boede på værelse med. Moren forsøgte i første omgang at guide og trøste i det omfang, hun kunne. Gitte Berthelsen har dog erfaret, at den bedste måde at løse problemer i løbet af efterskoleåret på, er at tage fat i lærerne. Det kan være svært på afstand at finde hoved og hale i, hvad der er sket. 

”Ikke at jeg ikke troede på, hvad Camilla sagde, men det er vigtigt, at vi forældre trækker i samme retning som lærerne,” siger hun. 
Børnenes efterskoleophold har også lært Gitte Berthelsen, at man kan vænne sig til stilheden og til en telefon, der ikke ringer hele tiden. Faktisk er det kommet bag på hende selv, hvor lidt hun har tænkt på børnene, mens de var på efterskole. 

”Man skal ikke blive forskrækket over, at man i hverdagen glemmer dem lidt. De vokser med opgaven. Så længe du ikke hører noget, går det godt,” lyder det råd, som hun gerne selv ville have haft, da børnene begyndte på efterskole. 

Gitte Berthelsens tre bedste råd til nye efterskoleforældre

1. Så længe du ikke hører noget, har dit barn det godt på efterskolen 
2. Stol på, at skolen og de unge kan klare det og på, at det, du har givet dem med i bagagen, er godt nok 
3. Bliv ikke forskrækket, hvis du glemmer dit barn lidt i hverdagen 

Artiklen er oprindeligt blevet bragt i Magasinet Efterskolerne