"Jeg gik ind i bestyrelsen, fordi der er uro omkring 10. klasse"

Af Louise Wethke Buch 

Hvorfor valgte du at stille op til Efterskolernes bestyrelse?
”Jeg har mange gange tænkt over at stille op igen, efter jeg stoppede i bestyrelsen i 2011, og i år kunne jeg mærke, at der var noget under opsejling omkring 10. klasse. Der har på en eller anden måde altid været en uro omkring 10. klasse, siden Efterskolerne vandt ’kampen’ om 10. klasse midt i 00’erne. Det, vi har ventet på i så mange år, kommer måske nu. Det var dét, der tændte mig. 10. klasse er en helt fundamental del af efterskolen, og der er gennem årene kommet flere og flere elever i 10.-klasse på efterskoler. Det er et udtryk for en bevægelse. 10. klasse giver rigtig god mening og er vigtig for rigtig mange unge og deres forældre. Det kan man ikke bare sidde overhørig.”

Hvad brænder du særligt for?
”Det, der tænder mig, er det politiske. Vi skal vise, hvad vi kan som frie skoler, og hvilken funktion vi har i samfundet. Vi skal vise, at efterskoler er stærke bidragsydere til et stærkt og stabilt samfund.”

Hvad har været din vej ind i efterskoleverdenen?
”Jeg er vokset op ude på landet tæt på Askov, og da jeg var barn, troede jeg, at der lå en højskole og en boghandel i alle små byer. Det var den verden, jeg voksede op i. Fællessang har altid fyldt meget for mig, og højskolesangbogen har fulgt mig, siden jeg var helt lille. Jeg har været til rigtig mange konfirmationer, hvor alle taler sluttede af med, at der blev foreslået en sang fra højskolesangbogen.
Jeg gik både på efterskole og højskole, men efterskolen blev mere skelsættende for mig. For alle os, der gik på efterskole i start 80’erne, var det markant anderledes at være sammen med så mange unge mennesker på én gang. Dengang var der én TV-kanal, og der var ikke så mange fritidsaktiviteter ude på landet. Vi har nok været i socialt underskud, så det at leve sammen og være sammen med andre unge så mange timer i døgnet gjorde en stor forskel og flyttede i hvert fald mig helt vildt.”

Hvilken oplevelse fra dit efterskoleliv har gjort størst indtryk på dig?
”Det er præcis det samme, som alle efterskoleeleverne siger: dagligdagen. Det, efterskolen kan, er jo hverdagslivet. Det er ikke den fodboldkamp, vi vandt.”

Hvordan håber du, at du kommer til at sætte dit aftryk på arbejdet i Efterskolernes bestyrelse?
”Jeg håber på, at jeg kan bidrage til, at efterskolerne står rigtig stærkt, også efter Reformkommissionen i starten af maj har fremlagt deres udspil. Det er det, der fylder noget her og nu. Ellers håber jeg, at jeg kan bidrage til, at vi bliver ved med at stå stærkt som fri skoleform, samtidig med at vi ser ind i den politiske virkelighed. Det er også et dilemma at stå i, synes jeg. Grundtanken er jo, at vi er en fri skoleform, hvor staten støtter med en sum penge og stoler på, at vi bidrager til et stærkere og mere demokratisk samfund. Men indimellem vil politikerne gerne have os til at tage ansvar – f.eks. for flygtninge og indvandrere. Det skal vi også, for det giver mening. Jeg synes bare grundlæggende ikke, at man kan ’bestille’ det. Men det er den politiske virkelighed, og den må vi se i øjnene.”