"Jeg er meget mere interesseret i at sætte ting i gang end i magten"

Af Louise Wethke Buch

Hvorfor valgte du at stille op til Efterskolernes bestyrelse?
”Lysten til at være frivillig i foreninger har altid fyldt meget for mig. Som barn var identiteten som foreningsmenneske lige så vigtig for mig som aktiviteten i gymnastiksalen. Da jeg var friskoleleder, var jeg samtidig bestyrelsesformand på Den frie Lærerskole, og da jeg blev efterskoleforstander på Ryslinge Efterskole, var det ret naturligt for mig at søge ind i foreningens bestyrelse. Jeg samler ikke på frimærker, så når jeg har fri, har jeg lyst til at være sammen med mennesker.”

Hvad brænder du særligt for?
”Jeg er et projektmenneske og et udviklingsmenneske, der brænder for at få ting til at ske. Jeg er meget mere interesseret i at sætte ting i gang og sætte aftryk end i magten. Nogle er dygtige til drift – jeg er bedre til at holde fokus på, hvor vi er på vej hen. Da jeg startede Ryslinge Efterskole op, startede der 80 unge mennesker første skoleår, fordi jeg havde været med til at lave en indholdsplan. Det rammer i hjertet, når jeg får ting til at ske, som betyder noget for andre.”

Hvad har været din vej ind i efterskoleverdenen?
”Jeg har selv gået på efterskole, men lysten til at blive lærer er kommet, fordi jeg voksede op som en del af det frivillige foreningsliv som gymnastikinstruktør, hvor jeg var træner og derigennem, havde med børn og unge at gøre. Min efterskoleopdragelse stammer nok fra Vandel Efterskole, hvor min kone Birgitte og jeg var lærere i tre år. Forstanderparret Svend og Bodil Budde havde et meget kollektivt blik på det at drive efterskole – f.eks. boede alle lærere i tjenesteboliger på skolen. Efterskolen var en livsstil, og det var bjergtagende og altopædende på én gang.”

Hvilken oplevelse fra dit efterskoleliv har gjort størst indtryk på dig?
”At være med til at starte en ny efterskole op er det allerstørste, jeg har oplevet. Men noget af det største for mig har også været at møde elever på kanten. Altså unge, som jeg i overført betydning har holdt i hånden, og hvor vi sammen har fundet en vej. De elever, som gør størst indtryk, og som man husker bagefter, er dem, hvor vi sammen har kæmpet for, at det skulle lykkes. Det er så stærkt at se hinanden i øjnene den sidste dag på efterskolen med en erkendelse af, at hvis vi ikke havde været der sammen, var det ikke lykkes. Det er det største, man kan opleve som efterskolemenneske. Det er kæmpestort.”

Hvordan er du med til at sætte dit aftryk på arbejdet i Efterskolernes bestyrelse?
”Jeg er ret optaget af efterskolerne som en folkelig bevægelse. Det vigtigste for mig er, at der på trods af uenigheder er en gensidig respekt for hinanden – både i bestyrelsen og i hele skoleformen. Det er vigtigt, at vi har friheden til at drive skole, og at der er en gensidig respekt for, at vi hver især tackler den frihed vidt forskelligt. Vi er nødt til at have respekt for hinanden, så vi har den sammenhængskraft og det fællesskab, der gør os til en folkelig bevægelse. Men i den respekt skal vi kunne italesætte uenigheder. Lidt poetisk sagt: ’Lad os tale om det frit’.”