En ny start for Freja

Af Anna Rossman Thejsen

Hun havde ondt i maven hver dag, når hun skulle i skole i 7. klasse. Ud ad døren i rækkehuset i landsbyen Lund uden for Horsens kom Freja Astrup Lind alligevel hver morgen. Fordi hendes mor holdt på, at det er vigtigt at gå i skole.

Freja gik den halve kilometer hen til den lokale folkeskole, men talte ikke rigtig med de andre fra klassen. I frikvarterne søgte hun de mindre elever for at have nogen at være sammen med. I timerne sakkede hun mere og mere bagud.

”Jeg følte, at jeg ikke fik hjælp i skolen. Jeg er ordblind og har svært ved at følge med i timerne. Det har bare altid været svært,” husker Freja, som netop er fyldt 15 år.

Mor og datter fanger hinandens øjne, som de sidder tæt sammen ved stuebordet i rækkehuset med Pepsi Max og kaffe på bordet. Jannie Lind husker, hvordan det blev for hårdt at se sin datter trække sig mere og mere ind i sig selv.

”Jeg søgte tilskud hos kommunen og hos alle de fonde, jeg overhovedet kunne finde. Jeg vidste bare, at jeg var nødt til at gøre noget,” fortæller hun.

Som enlig mor til to og fleksjobber havde Jannie Lind ikke råd til at betale for et efterskoleophold. Hun måtte bare finde en vej for sin datter. Men der kom mange afslag. Fra kommunen, fra fonde og skoler.

Til sidst endte det dog med en plads i 8. klasse i skoleåret 2018/19 på Sdr. Feldings Efterskole for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Og med det helt afgørende stipendium på 20.000 kr. fra Egmont Fonden. Ordningen, En Håndsrækning, er rettet mod unge fra familier med lavindkomster og med særlige sociale eller læringsfaglige udfordringer. Det var de penge samt 8.500 kr. i individuel supplerende støtte fra efterskolen, som gav Jannie råd til at sende sin datter afsted.

Efterskolevenner er bare dejlige
Da første skoledag i august sidste år endelig kom, blev Freja usikker. Hvad nu hvis hendes problemer bare flyttede med? Men det var som om, usikkerheden forsvandt det øjeblik, hun trådte ind ad døren på skolen. En af grundene til det var Stine.

”Fra dag ét begyndte jeg at tale med Stine, som jeg endte med at bo på værelse med det meste af året,” fortæller Freja.

Hun husker, hvordan de sad på Stines værelse og så en gyserfilm på Netflix. De snakkede under hele filmen. Sådan har det været siden. Også efter at de er stoppet på skolen. Så taler de videre på Snapchat. ”Hele tiden,” griner hendes mor.

Stine er dog ikke den eneste grund til, at efterskoleopholdet blev så godt. Der er også Mia-Clara, som Freja stadig ser. Og alle de andre.

”De er bare dejlige, dem der går på efterskole. På efterskolen var der aldrig nogen, der sagde nej, når jeg spurgte, om vi skulle lave noget sammen,” fortæller Freja.

Allerede de første dage på Sdr. Feldings Efterskole gjorde de ansatte det klart for eleverne, at det er skolens politik, at alle har ret til at være en del af fællesskabet.

”I starten fik vi at vide, at her siger man ikke nej til nogen. Hverken når man laver gruppearbejde eller sidder og hygger. Det betyder virkelig meget,” siger Freja.

Hun kigger ned i bordet. Kun en stille regn udenfor høres. Ganske lavt fortæller hun videre.

”Før i tiden sagde jeg ikke noget. Jeg var meget alene. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde var blevet glad for at gå i skole, hvis jeg ikke var kommet på efterskole.”

Så ser hun op med et smil.

”Jeg taler meget mere med andre nu. Jeg tror lidt mere på mig selv. Og jeg er blevet meget mere glad for at gå i skole.” 

Rykkede sig fagligt fire klassetrin
Selvom det er de nye venner, Freja husker som det allerbedste ved sin efterskoletid, spiller lærerne og undervisningsformen også en stor rolle for Frejas nyvundne skoleglæde. Undervisningen på Sdr. Feldings Efterskole foregår på små niveauinddelte hold, og for første gang nogensinde oplevede Freja, at hun lærte noget i timerne. I matematik tog hun et fagligt kvantespring.

”Jeg kom ind på det niveau, jeg var på, så jeg rent faktisk kunne lære noget. Især i matematik gik det godt, der rykkede jeg mig fra 2. klasses til 6. klasses niveau. Jeg tør også sige mere i timerne nu.”

Det gjorde en stor forskel, at hun på efterskolen lærte at bruge en række redskaber, bl.a. en iPad til at hjælpe med at finde ord og forklaringer. Ikke at hun aldrig er blevet præsenteret for den slags før, men som hun selv siger:

”Lærerne havde mere tid til at forklare og hjælpe, så jeg kunne lære at bruge dem.”

Særligt én lærer kom til at betyde meget for Freja. Hendes matematiklærer Maja, som hun også havde som linjefagslærer i gymnastik og som kontaktlærer. Hende betroede Freja tanker og følelser, som hun aldrig før har talt med andre om end sin mor.

Det var også Maja, der hjalp Freja med at finde ud af, hvad hun skulle efter 8. klasse. Én ting vidste hun: Hun ville ikke tilbage til sin gamle folkeskole. Men skulle hun tage 9. klasse på Sdr. Feldings Efterskole som bedsteveninden Stine eller kaste sig ud i noget nyt?

”Det var svært, og Maja hjalp mig meget. Jeg fandt ud af, at jeg gerne vil prøve noget nyt. Jeg er nervøs, men jeg glæder mig også. Jeg ved, det er godt at gå på efterskole.”

9. klasse tager Freja derfor på Gylling Efterskole.

Hendes mor har søgt om støtte flere steder i år også, men fået afslag på det meste.

”Jeg har stadig nogle ansøgninger ude, som jeg håber at få lidt på. Men hun skal afsted! Så må vi undvære noget andet, måske flytte til et mindre sted. Det er det hele værd at se hende trives og have det så godt,” siger Jannie Lind. 

Artiklen er fra magasinet Efterskolerne, som udkom i uge 40.