Foreningens nye leksikon er nu gået i luften og i denne artikel gennemgår vi, hvordan det nye leksikon er bygget op.

Det er nu muligt at søge direkte i foreningens leksikon. Det gør man via det store søgefelt, som ligger øverst på leksikonsiden. Det vil fremover være den letteste vej at finde artikler frem. Søg på f.eks. ”ansættelseskontrakter” eller ”forældremyndighed” og de relevante artikler bliver listet i prioriteret rækkefølge.

Derudover kan man finde artikler via den nye opdeling i kategorier, der erstatter den gamle alfabetiske opdeling. De knap 200 artikler er blevet opdelt i seks overordnede kategorier samt en række underkategorier, hvor der har været behov for yderligere opdeling. På den måde kan man hurtigt få et overblik over alle relevante artikler inden for f.eks. elevøkonomi eller løn og ansættelser.

Om man ønsker at finde artikler frem via søgefunktionen eller via emneopdelingen afhænger nok af den enkelte, men der vil være færrest klik ved blot at søge på et relevant emne.

Her i begyndelsen vil der være en indkøringsperiode, hvor alle skal vænne sig til det nye design. Vi håber, at det bliver lettere at finde artikler frem, når alle har vænnet sig til det nye design.

Eksisterende genveje til artikler i leksikon vil efter opdateringen ikke længere kunne anvendes. Det er desværre ikke muligt at forhindre. I skal derfor lave nye genveje til ofte brugte artikler.

Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har spørgsmål eller kommentarer. Skriv til raadgivning@efterskolerne.dk. Det kan både handle om tekniske udfordringer og emne, som I savner artikler om. Vi hører også meget gerne fra jer, hvis I oplever, at det er svært at søge artikler frem, selvom I bruger relevante søgeord. På den måde får vi mulighed for løbende at opdatere vores leksikon, så det er let og enkelt at søge artikler frem.

Oversigt over det nye leksikon

Kategorier

Underkategorier

Bestyrelsesarbejde

 

Undervisning og tilsyn

 

Økonomi og administration

  • Elevøkonomi
  • Skoleøkonomi og bygningsdrift
  • Øvrig administration

Elever og forældre

 

Personalejura

  • Løn og ansættelse
  • Afskedigelser
  • Arbejdstid
  • Ferie
  • Barsel og orlov
  • Sygdom
  • Pension
  • Elever og lærerstuderende

Arbejdsmiljø