Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. august 2024

Tilføjet: 4. juli 2024

Adresse

Klintebjerg Efterskole

Klintebjergvej 195

Klintebjerg

5450 Otterup

Kontakt

Bestyrelsesformand Iben Søllingvraa, 2325 6099
Forstander Kåre Heide-Ottosen, 2070 4675

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Om Klintebjerg Efterskole:
Klintebjerg Efterskole ligger i det naturskønne Nordfyn nær Odense, og vi er en efterskole for unge mellem 14 og 18 år med særlige læringsforudsætninger. Vi tilbyder en unik sammensat uddannelsesoplevelse til unge, der har gået i specialklasser eller unge, der har modtaget anden form for specialundervisning. Skolens undervisning tager udgangspunkt i den enkeltes behov, interesser og potentiale med sammenhæng mellem harmoni mellem teori og praksis. Eleverne har mulighed for at vælge mellem linjefagene Jagt, fiskeri og natur, E-sport & medie, Musik, drama & design, Gastronomi eller Motor & metal.

Vores fokus:
Hos os er den unges individuelle udvikling i centrum. Med særlig tilrettelagt og individuel støtte og opmærksomhed sikrer vi, at hver elev får et personlig, tilpasset og fantastisk efter-skoleophold. Vi vægter en god dialog, hvor humor, gode oplevelser og positive relationer er i centrum. Vi tror på, at ligeværd, gensidig respekt, demokrati og frihed under ansvar er bærende elementer i mødet mellem mennesker. Vi tror på, at en tydelig ramme skaber ro til at unge vokser og modnes som mennesker, og de finder deres glæde i livet.

Hvem er du:
Du har fagligt stærke kompetencer indenfor dit fagfelt og faglig stolthed, og du har en god erfaring med unge indenfor vores unikke elevgruppe. Du har dine faglige værktøjer, og du har empati og kompetencer til at støtte de unge i hverdagen, og du har også en viden, som du kan dele og støtte medarbejderne med i hverdagen. Du skal være en god kollega, der er god til at samarbejde og vide, hvad der er dine opgaver. Du har erfaring med motiverende samtaler i forhold til målgruppen og du kan løfte unge med særlige behov, og du har erfaring med at samarbejde med deres forældre. Du har også erfaring med skriftlig dokumentation af opgaverne, og du ved noget om kommunikation med kommuner. Du er sikker i lovgivning og praksis inden for arbejdet med børn og unge. Din kernekompetence er at skabe, opbygge og fastholde stærke relationer til alle. Du har erfaring med sparring og kompetenceløft af fagfolk, og du har erfaring med specifik ledelse samt en god em-pati. Da vi er en efterskole med masser af liv, skal du være indstillet på varierende arbejdstider.

Din Rolle:
Som specialpædagogisk leder vil du ved at kende din rolle understøtte den daglige ledelse og sikre, at vores pædagogiske metoder implementeres effektivt. Du vil referere til forstander.

Du vil være ansvarlig for:

  • Pædagogisk Ledelse: Deltage i den pædagogiske ledelse og sikre, at specialpædagogiske kompetencer er til stede i daglig sparring.
  • Implementering: Implementere skolens pædagogik i det daglige arbejde med alle medarbejdere.
  • Kompetenceudvikling: Kompetenceudvikle, løfte og støtte skolens medarbejdere.
  • Mentorstøtte: Søge, varetage og dokumentere mentor- og støttetimer til de unge der har ekstra behov, samt samarbejde tæt med deres familier, netværk og kommuner.
  • Visitering: Håndtere skolen visitering, rundvisninger og optagelsessamtaler, og sikre, at der bliver søgt støttetimer til de elever, der har behov.

Vores værdier: Vi arbejder ud fra værdierne: samarbejde, samvær, demokrati, gensidig respekt, ligeværdighed, pligter og rettigheder samt ansvarsfølelse overfor natur og mennesker. Disse værdier er fundamentet for den tryghed, stabilitet og tillid, som vi ønsker at give vores elever.

Kontakt: Så har du lyst til at tage del i en skole, hvor fællesskab og individuelle behov går hånd i hånd, så send din ansøgning til Klintebjerg Efterskole og bliv en del af vores stærke team, der er præget af humor og glæde og stolthed for vores arbejde. Vi ser frem til at høre fra dig.

For yderligere informationer eller aftale om besøg kan du kontakte bestyrelsesformand Iben Søllingvraa på tlf. 23 25 60 99 eller forstander Kåre Heide-Ottosen på tlf. 20 70 46 75. Vi ser gerne, at du har besøgt skolen, inden du sender din ansøgning.

Vilkår og ansættelsesproces
Ansættelse sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10 samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.
Ansøgningsfrist er den 20. august 2024.

Ansøgninger sendes til forstander@klintebjerg-efterskole.dk

Tiltrædelse den 1. oktober 2024, eller før hvis det er muligt. Kontakt ovenstående for besøg på skolen.