Lærer på Hørby Efterskole: "Vi skal turde gøre tingene på en anden måde, end vi plejer"

Af Claus Georg Kjær

Efterskoleforeningen har sammen med 15 efterskoler fra hele landet sat gang i et omfattende udviklingsarbejde i skoleårene 2024/25 og 2025/26, der skal munde ud i et kvalificeret bud på, hvordan fremtidens 10. klasse kan se ud. Hørby Efterskole vest for Sæby i Nordjylland er en af de udvalgte skoler, og ifølge kulturfagslærer på skolen, Mikkel Sonne, glæder de sig til at dele deres erfaringer med udviklingen af 10. klasse med andre efterskoler. Særligt på det boglige område har efterskolen gode erfaringer.

”Arbejdet med at finde den rigtige formel på fremtidens 10. klasse er en unik mulighed for, at vi kan udvikle os som efterskole og være med til at præge retningen for efterskolerne generelt. Vi synes, at vi er gode til den boglige del, og derfor kan vi bidrage med noget på det område, mens vi glæder os til at arbejde mere med fx praksisfaglighed, end vi gør nu,” siger Mikkel Sonne.

Hørby Efterskole har ingen linjefag i traditionel efterskoleforstand, men tilbyder i stedet en masse valgfag, så eleverne selv kan sammensætte deres skema. Det giver ifølge Mikkel Sonne et mere broget fællesskab på valgfagsholdene, hvor der kan være store kundskabsmæssige forskelle på eleverne, og det betyder noget for, hvordan fællesskabet mellem eleverne etableres.

”Med den måde, vi laver skole på, vil der ud fra et fagligt og socialt perspektiv opstå situationer, hvor det at opnå noget sammen kræver mere. Nogle elever skal prøve noget for første gang, og andre kan allerede meget, men de skal hver især løfte sig i det samme fællesskab. Derfor er det ikke altid guldmedaljen, der betyder mest, men det, vi kan opnå sammen,” fortæller Mikkel Sonne.

Forskellige niveauer og tilgange
Det er ifølge Mikkel Sonne en bevidst pædagogisk strategi, at de placerer elever med forskelligt niveau og forskellige måder at lære på i samme gruppe, da de derved opnår en tværgående inspiration og bliver præsenteret for nogle løsninger, som de ellers ikke ville være i stand til at nå frem til – ikke kun ud fra et fagligt synspunkt.

”Nogle elever har styr på teorien, andre er bedre til at reflektere over en problemstilling og finde løsninger, mens der er nogle, der er mere praktisk anlagte eller bedre til at fremlægge i en stor forsamling. De kan indbyrdes lære utroligt meget af hinanden, hvis vi giver dem plads til det, og skaber et fælles sprog, hvor vi hele tiden kan italesætte, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det,” siger Mikkel Sonne.

For at sikre at alle elever på et hold med niveauforskelle i faglighed og personlighed løfter sig sammen, arbejder de på Hørby Efterskole med begrebet ’Gear’. Det handler ifølge Mikkel Sonne om, at eleverne får lov til at arbejde i forskellige tempi og tilgange og får en oplevelse af, at de er en succes og lykkes, der hvor de er fagligt, men også personligt.

”Vi ser, at ’Gear’ styrker elevernes selvtillid, hvilket er det bedste udgangspunkt for at sætte skub i deres faglighed. Vi gør meget ud af at styrke oplevelsen af at kunne lykkes, og det er vigtigt hele tiden at være tydelig omkring, hvad der sker i processen. Både når noget fungerer dårligt og godt,” fortæller Mikkel Sonne.

Mikkel Sonne mener, at det er en stor gevinst, at efterskolens 17 lærere alle er fast- og fuldtidsansatte, da de på den måde også dækker aften-, weekend-, søndags- og modtagevagter. Det gør, at de også kan arbejde kontinuerligt og ensartet med elevernes karakterdannelse på tværs af efterskolens sociale arenaer. Det giver værdifulde erfaringer at bygge videre på, når lærere igen mødes i klasserummet.

Læringsstile
På Hørby Efterskole er den daglige undervisning planlagt med øje for, at det at optage viden er en kompleks og forskellig proces fra elev til elev. En måde at imødekomme og arbejde med dette er en fælles opmærksomhed på læringsstile. Med inspiration fra Kolbs læringscirkel har Alan Mumford og Peter Honey udpeget fire læringsstile, der i grove træk beskriver fire forskellige læringspræferencer eller tilbøjeligheder sammensat i fire arketyper. De fire læringsstile ser således ud:

Pragmatisk læringsstil – Pragmatikeren handler indenfor definerede rammer. Det er en person, der kan lide at eksperimentere og hader lange forklaringer, men hellere vil afprøve tingene i praksis.

Reflektorisk læringsstil - Reflektoren er en tænker, der godt kan lide at søge viden og lære nye ting, men foretrækker at overveje sammenhænge og iagttage fremfor selv at være i centrum.

Aktivistisk læringsstil – Aktivisten er tilbøjelig til at handle, før de tænker, og foretrækker “her-og-nu"-oplevelser fremfor lange processer. Vedkommende kan godt lide nye udfordringer og vil gerne hurtigt i gang med arbejdsopgaverne.

Teoretisk læringsstil – Teoretikeren tænker, før de handler. De kan lide gennemgang af nyt stof og tager mange notater. De holder af struktur og arbejder gerne alene, når de analyserer og sammensætter ideer og koncepter.

Mikkel Sonne fortæller, at Reflektoren og Teoretikeren typisk er læringsstile med lavest tilbøjelighed på et elevhold. Selvom mange elever bærer mest præg af Aktivisten og Pragmatikeren, så struktureres undervisningen stadig, så det er muligt både at dyrke egne læringsstilspræferencer, men også udvikle sig i knap så veludviklede læringsstile. Det kan være udfordrende at give sig hen til arbejde i læringsstile, man ikke foretrækker, men løsningen er ifølge Mikkel Sonne, at man er tydelig omkring, hvornår man arbejder på den ene eller den anden måde, og hjælper eleverne til at forstå sig selv i læringssituationer. Her er læringsstilene et godt redskab til at differentiere undervisningen og samtidig et alsidigt fælles sprog mellem lærere og elever. Det skaber tilsammen et fantastisk afsæt til udvikling - fagligt såvel som personligt og socialt. Målet er ifølge Mikkel Sonne, at deres elever udvikler sig i alle fire læringsstile, ikke kun deres foretrukne.

Læselysten er dalende
Mikkel Sonne oplever som de fleste andre i undervisningssektoren, at læselysten er dalende blandt de unge, og at det er svært at få dem til at fordybe sig. Derfor er han meget tilfreds med, at de på Hørby Efterskole har succes med at få flere af eleverne til at interessere sig mere for de boglige fag.

”Vi skal forberede vores elever til en ungdomsuddannelse, og jeg er meget tilfreds med, at vi lykkes med at koble den boglige faglighed med nogle gode forløb, hvor vi har turde at gøre tingene på en anden måde, end vi plejer. Samtidig er vi meget bevidste om, at den faglige erkendelse ikke kun ligger i det litterære, men også i et maleri eller i en floorball-kamp. Med andre ord også i alt det, der sker i andre sammenhænge end i klasserummet. Først og fremmest skal vi blive ved med at stille spørgsmål til vores egen praksis, og her bliver Projekt Ny 10. klasse helt centralt,” siger Mikkel Sonne.


Artikelserie: Projekt Ny 10. klasse

I denne artikelserie følger vi udviklingen og de erfaringer, der løbende kommer i forbindelse med Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse. Vi taler med de skoler, der er en del af projektet, og undersøger, hvorfor de har meldt sig til at være med i projektet, hvad de bringer med ind i projektet og hvad de lærer undervejs.