Det vigtigste projekt i mange år

Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

Efterskolens 10. klasse har udviklet sig enormt de seneste 10-15 år i takt med, at eleverne er strømmet til. Vi er blevet trendsættende, og med succesen følger ekstra opmærksomhed både politisk og pædagogisk.

At være et forbillede forpligter. Derfor skal vores 10. klasse stå knivskarpt i forhold til ansvaret for unges kvalifikationer, kompetencer og trivsel.

10. klasses almene sigte har i snart 50 år handlet om at stå mål med dansk, matematik og engelsk – udover hovedsigtet selvfølgelig. Det er nu tid til at modernisere indholdet. Vi skal følge med tiden og udviklingen.

Fra foreningens side peger vi umiddelbart på tre ting, der er mindst lige så vigtige at have fokus på som dansk, matematik og engelsk.

Vi forestiller os, at tre moduler skal præge fremtidens 10. klasse på efterskole – på tværs af alle mulige forskelle i øvrigt. Et bogligt modul, et praksisfagligt modul og et modul med fokus på medborgerskab.

De nuværende fag dansk, matematik og engelsk ligger i det boglige modul.

Modulerne skal tilsammen tegne en efterskole, som danner og uddanner både det tænkende, det skabende og det demokratiske menneske. En efterskole, der i højere grad ruster de unge til en kompleks og mangfoldig verden, hvor de både skal bruge både hovedet og hænderne. Og en efterskole, der giver plads til endnu flere unge med forskellige baggrunde.

Det ændrede fokus vil forandre efterskolen. Ikke værdierne og kulturen, men undervisningen og organiseringen. Fra foreningens side tror vi på, at projektet vil give nye muligheder for, hvordan man kan lave efterskole med et alment sigte. Og ikke mindst forblive en solid del af grundskolen, der kan bane vejen for en ny lovgivning om 10. klasse, der ikke hele tiden er til politisk diskussion.

Foreningen bidrager med projektleder og sætter den helt overordnede ramme. Vi arrangerer netværk, møder, studietur og workshops i de to skoleår, projektet varer. I sætter jeres hold på skolen, finder timerne i budgettet og bidrager til at indholdet i fremtidens 10. ikke bare bliver klasse – men verdensklasse!

Omkring 15 efterskoler kan være med i projektet. Foreningen sender en invitation ud til alle efterskoler i slutningen af januar om deltagelse.

Jeg vil endnu engang opfordre jer til at bruge nytåret på at overveje, om I ikke skal investere i fremtidens efterskole ved at være med til at udvikle 10. klasse sammen med en række andre efterskoler. I det vigtigste projekt i mange år.


Ny 10. klasse:

• Mindst 600 timer fordelt ligeværdigt på et bogligt, et praksisfagligt og et medborgerskabsmodul.
• Gerne tværfaglig undervisning og undervisning på tværs af moduler.
• Efterskolen skal deltage i projektet med mindst én klasse.
• Efterskolen skal formulere læringsmål for hvert modul og gerne udvikle nye måder at evaluere på, evaluere elevernes udbytte af undervisningen og monitorere progressionen i projektet.
• Skolens ledelse skal deltage i dele af projektets fælles møder, workshops mv. Derudover skal skolen afsætte tid til de involverede projektklassens lærere, så de får tid til at udvikle og dokumentere udbyttet af projektet samt deltage i fælles projektmøder, netværk og evt. studietur.
• Efterskolen kan vælge imellem flere definerede evalueringsformer, herunder evt. FP10, således det fælles udviklingsprojekt kan evalueres og perspektiveres fælles.
• Efterskoleforeningen stiller fra 2024 en projektleder til rådighed for efterskolerne. Projektlederen vil udvikle fællesdelene i projektet, tilrettelægge netværk, workshops og studietur mv. for deltagerne samt samle op på dokumentation, analysere og generelt styre projektet og sparre med de deltagende skoler.
• Der vil blive tilknyttet ekstern evaluator til projektet.
  
  

Hvad er praksisfaglighed?

Professor Julie Borup Jensen definerer i forskningsprojektet 'Praksisfaglighed i skolen' begrebet som en samtidighed af tre elementer:

1. Krop og erfaring
2. Teori og fag
3. Handling og produkt
   
   

Samtidigheden af disse elementer bidrager til undervisningen med:

• et større fokus på en kropslig og aktiv tilgang til undervisningen.
• problembaserede eller anvendelsesorienterede elementer.
• fremstilling af produkter eller afvikling af aktiviteter som led i undervisningen.
• samarbejde med erhverv og samfund udenfor skolen.

Kilde: 'Praksisfaglighed i skolen', forskningsprojekt, Pluss og Aalborg Universitet, 2019