Pr. 1 juli 2024 skal alle medarbejdere registrere deres arbejdstid. Der findes en snæver undtagelse til disse regler for dem, der falder under kategorien af selvtilrettelæggere. Selvtilrettelæggere er ifølge lovteksten dem, hvor:
”arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis lønmodtagerne selv kan fastsætte den, når der er tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.”
For skolernes vedkommende vil der som udgangspunkt alene være tale om, at forstanderen eventuelt kan undtages fra registreringskravet og kun, hvis en række betingelser er opfyldt. Det vil fortsat være en individuel vurdering, som bestyrelsen på den enkelte skole skal foretage og stå på mål for. Hvis det vurderes, at en forstander kan undtages fra kravet om tidsregistrering, skal dette skrives ind i vedkommendes kontrakt.
I praksis betyder de snævre muligheder for undtagelse, at en overvejende del af forstanderne på skolerne ikke vil være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette har medført en række henvendelser til Efterskoleforeningen om, at forstanderens arbejdstid ofte vil overstige de maksimale 48 timer om ugen i henhold til reglerne om hviletid. Efterskoleforeningen har derfor været i dialog med STUK om problemstillingen, der har givet følgende svar [Efterskoleforeningens understregninger]:
”Af [hviletids]bekendtgørelsens § 15 og 16 fremgår, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode eller fridøgn, mens rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, medmindre rådighedstjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvileperioden forspildes.
Styrelsen vurderer, at der i den beskrevne situation, hvor en forstander har ”nattevagt” i sin tjenestebolig, er tale om rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet, som derfor som udgangspunkt må betragtes som hvileperiode.”
Nattevagter, som forstanderen tager fra eget hjem, indgår dermed ikke i opgørelsen som arbejdstid, idet den anses som værende en hvileperiode. Derved overstiger den ugentlige arbejdstid ikke på denne bekostning de maksimale 48 timer i gennemsnit om ugen over en fire måneders periode.