I forbindelse med overenskomstresultatet for 2021 blev der også vedtaget en ny arbejdstidsaftale, der blandt andet gælder for lærerne på efterskolerne. Aftalen indeholder et samarbejdsspor, der stiller nye krav til både ledere og tillidsrepræsentanter om dialog og samarbejde forud for et skoleår. Aftalen træder i kraft med virkning for skoleåret 2022/23, og samarbejdet skal således igangsættes i foråret 2022.

For at klæde ledere og tillidsrepræsentanter bedst muligt på til dette afholder Efterskolerne og FSL i 2021 i alt fire infomøder med workshops fire forskellige steder i landet.
Møderne vil blive afholdt i tidsrummet 9.30-16.00.

  • 16. november på Midtsjællands Efterskole, Sjælland

     

  • 23. november på Tommerup Efterskole, Fyn        

     

  • 25. november på Gudenaadalens Efterskole, Jylland      

     

  • 29. november på Skibelund Efterskole, Jylland

Alle forstandere og tillidsrepræsentanter anbefales stærkt at deltage. Det er vigtigt, at det er de personer, der skal stå for at arbejde sammen i samarbejdssporet, der deltager i møderne.

På møderne vil foreningerne også gennemgå de nye mere tekniske regler om blandt andet opgaveoversigten, opgørelse af arbejdstiden, varselsbestemmelser, lejrskoler mv.

Der kommer yderligere information, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.