Vægt på et højt fagligt niveau. Attraktive linjer: adventure, skateboarding, Gastro, ridning, kunst, E-sport og Cambridge-Young Travelers. Varieret undervisning med projekter og spændende temaer. Niveaudelt undervisning i dansk, matematik, engelsk og tysk. Et skoleår med linjedage, to udlandsrejser, mange oplevelser og arrangementer.
Vi råder over mange attraktive faciliteter. F.eks. har vi: en multihal med fitnessmaskiner, klatrevæg og hyggeligt opholdsareal. Nye naturfagslokaler. Klubområde. Mountainbikebane. Ridebaner. Musiklokale. Kunst- og tekstilværksted, samt egen indedørs og udendørs skatepark med ramper og obstacles. Vi er omgivet af egen skov, søer og flotte parkarealer.
7 FEDE LINJER!
Billeshave er en bred efterskole som fagligt og interessemæssigt spænder vidt. Vi mener at variation beriger fællesskabet, og at det er vigtigt at få lov til at gå i dybden med de interesser man virkelig brænder for. Vi tilbyder en række spændende linjefag:
Skateboardlinje: Beskæftiger sig med alt, der har med skatekulturen at gøre. Vi skater street, bowl, park, trapper, what ever! Vi cruiser på longboards, ser skaterfilm, bygger ramper og obstacles og tager på roadtrip til nær og fjern.
Adventure RAW: Mountainbike, klatring, kajak, OCR løb og adventurerace er det primære fokus. Vi bruger som udgangspunkt vores omkringliggende flotte natur og går efter spændende, udfordrende og lærerige oplevelser. Vi tager på linjetur til Sverige hvor vi bl.a. træner til DM i White Water.
Ridelinje: Beskæftiger sig med alle facetter af ridesporten og pleje af heste. Det er muligt at tage ridemærker og at medbringe egen hest. Der dyrkes f.eks. både spring, dressur og turridning.
Gastrolinje: Beskæftiger sig med storkøkkendrift, a la carte køkken, finere madlavning og konditori. Vi laver mad på en faglig og sjov måde, og har de gode råvarer, æstetikken og den gode smag er i højsædet. Vil du være kok, tjener eller lign. er dette faget for dig.
Kunstlinje: Med hovedområder inden for billedkunst, tegning og fotokunst lader vi kreativiteten få frit spil. Vi lader os inspirere af ture ud af huset, af alt det vi ser og af hinanden. Vi deltager i konkurrencer og udvikler løbene vores kreativitet og faglighed.
Cambridge - Young Travelers: Vi tilbyder en enestestående mulighed for at combinere Cambridge sammen med en unik rejse eleverne selv skal planlægge i løbet af året. Rejsen vil typisk være til et Commonwealth land, såsom Irealnd, Skotland, Canada, Sydafrika eller Australien.
E-sport: Hvis du vil være virkelig dygtig inden for counterstrike, så kræver det vedholdenhed, teamånd, empati, teamsamarbejde og forståelse for, at succes ikke kommer uden hårdt arbejde. Det lærer du på vores E-sportlinje!
CAMBRIDGE ENGLISH (Valgfag)
Udover 7 linjefag tilbyder Billeshave Cambridge English på højt niveau, som alle har mulighed for at vælge ved siden af deres linjefag. Hvis du gerne vil udfordres sprogligt på et højt engelsk niveau, så vælg Cambridge – vi tilbyder det nemlig på både 9./10. niveau. Til dem som er særligt dygtige til engelsk tilbyder vi også faget på gymnasieniveau. Undervisningen forgår udelukkende på engelsk og forbereder eleverne til en international eksamen. Eksamensdiplomet er gældende i hele verden.
DET FAGLIGE
Billeshave tilbyder undervisning med et højt fagligt indhold på en spændende og varieret måde. Fag, projekter og kurser veksler og udvikles løbende i samarbejde med eleverne. Gruppearbejde og tværfagligt arbejde prioriteres, og vi søger hele tiden at gøre den faglige undervisning så lærerig, sjov og interessant som muligt. Vi tilbyder niveaudelt undervisning på tværs af 9. og 10. klasse i fagene: dansk, matematik, engelsk og tysk. Vi tilbyder desværre ikke specialundervisning.
VERDENSBORGER
Vi er en globalt orienteret skole, som gerne vil give eleverne viden om og interesse for den verden, vi lever i. Vi mener at nysgerrighed, viden og ansvarlighed er vigtigt i forhold til at tage aktivt at del i de muligheder verden rummer. Vi bestræber os på at bidrage med indsigt, inspiration og kulturelle færdigheder, bl.a. ved at sætte holdninger og værdier på spil, så eleverne selv kan vælge standpunkt ud fra en kvalificeret tilgang til kultur- og samfundsforhold.
ALT DET ANDET
Eleverne bor i blandede kontaktgrupper. Disse danner rammen om fællesskab, praktiske gøremål og andet som elevernegruppen er fælles ansvarlige for. Ud over linjefag og boglige fag vælger alle elever et eller flere idrætsfag som valgfag. Vi vægter sundhed og motion for alle, og derfor er vi også en røgfri efterskole.
I årets løb er der indlagt en række spændende dage og uger, hvor vi skiftevis arbejder koncentreret med linjer, projektfag og udvalgte boglige fag. En gang om året tager vi alle på en udlandstur.
Vi ligger smukt og centralt i Danmark tæt ved Strib og Lillebæltsbroerne. Vi er omgivet af skov og vand og ligger samtidig tæt ved motorvej, togstation og by.
BESØG OS
I løbet af året holder vi en række besøgsdage, hvor du kan høre mere om os og få en rundvisning.
Læs mere på hjemmesiden :-)