Vigtigt at skabe trygt rum til samtalen om sex og grænser

Af Claus Georg Kjær

Seksualundervisning har i et historisk perspektiv været et kildent emne i det danske skolevæsen. Først i 1920'erne kom det for alvor på den politiske dagsorden, da den daværende socialminister K.K. Steincke opfordrede til "Oplysning om det sexuelle Problem for at ophjælpe de unges Viden om Livet og deres Ansvarsfølelse". Spørgsmålet blev behandlet af flere politiske kommissioner i mellemkrigstiden, men emnet var stadig så kontroversielt, at politikerne fastholdt det fodslæbende reformtempo. Kort efter Anden Verdenskrig vedtog Københavns Kommune, at skolerne skulle undervise i såkaldt seksualbelæring senest ved udgangen af 7. klasse med fokus på kønslivets biologiske aspekter. Undervisning om prævention skulle berøres kort og uden unødige detaljer. Man skulle helt frem til 1970, før Folketinget vedtog at integrere seksualundervisning som et pligtigt skoleelement.

Savner basal viden
Selvom seksualundervisningens hensigt og mindstekrav er beskrevet i Folkeskoleloven i 2002, er det i dag stadig et 'timeløst' fag. Det mærker man også på efterskolerne, hvor linjefagslærer på Efterskolen Flyvesandet Jeppe Ratajczak Nielsen ofte oplever, at eleverne har meget sparsom viden på området. Det var en af grundene til, at efterskolen i skoleåret 2022/23 var med i projekt '6dialoger', hvor de sammen med Efterskolerne, Sex & Samfund og andre efterskoler var med til at forme et nyt værktøj, der skal kvalificere samtalen om sex og grænser på efterskoler.

"Eleverne mangler helt grundlæggende seksualundervisning, når de begynder hos os. Derfor starter vi med at forklare helt basale ting om, hvordan kroppen er indrettet og fungerer. De savner i høj grad også et beskrivende sprog, og derfor bliver vi i fællesskab enige om, hvad vi kalder tingene. Det mandlige kønsorgan kalder vi f.eks. en pik, for det var det, eleverne syntes, var den bedste betegnelse," fortæller Jeppe Ratajczak Nielsen.

På Efterskolen Flyvesandet har de en samværsregel, om at eleverne ikke må have sex på skolen. Primært fordi de vil undgå den situation, hvor det at have sex bliver anset for at være sejt, og samtidig vil de sikre, at de elever, der ikke er klar, kommer til at føle sig presset til det.

"De unge er meget forskellige i forhold til modenhed, og vi vil gerne skabe et miljø, hvor der er trygt at være for alle, også dem, der har sex. Det sociale rum eksploderer for dem på efterskolen, og også pga. den alder de har. På grund af sociale medier er de ofte ikke lige så trænede i at være i et fysisk fællesskab. Det hjælper vi dem med," forklarer viceforstander på Efterskolen Flyvesandet, Anne Louise Haaber Hassing.

Giv plads til de unge
I undervisningsmaterialet '6dialoger' er præmissen, at seksualundervisningen foregår i et trygt rum. Det betyder bl.a., at der tales i generelle vendinger om oplevelser og situationer. At det foregår i et 'lukket rum', hvor man ikke deler det, der er foregået med andre, som ikke har været til stede, og at der ikke bruges nedsættende og diskriminerende ord og udsagn.

Erfaringerne fra Efterskolen Flyvesandet viser, at det er helt afgørende at inddrage eleverne i den måde, man tilgår undervisningen på.

"Vi tilrettelægger undervisningen og har en klar idé om, hvilke emner vi skal rundt om, og hvad målet er, men på vejen derhen er det virkelig vigtigt at afklare, hvor de unges grænser går og lade det udvikle sig i en retning, hvor de hele tiden er trygge og har lyst til at byde ind," siger Jeppe Ratajczak Nielsen.

Som et pædagogisk og tryghedsskabende værktøj arbejder Efterskolen Flyvesandet med, at de unge kan skrue ned for deres aktive deltagelse i en konkret situation, hvis det kommer lidt for tæt på.

"Med inspiration fra '6dialoger' arbejder vi med en såkaldt 'lyttehånd', hvor de unge kan række hånden op og vælge ikke at deltage aktivt og blot lytte, når de synes, at det kommer for tæt på deres grænser, eller det bare føles pinligt. Efter lidt tid kan de så vælge at trække hånden ned igen, når de føler sig mere trygge med det, der bliver talt om," forklarer Anne Louise Haaber Hassing.

Voksne må ikke løse konflikterne
På Efterskolen Flyvesandet oplever de, at de unge blot nøjes med at slette hinanden fra Snapchat, hvis de oplever en konflikt. Jeppe Ratajczak Nielsen fortæller, at de unge selv efterlyser værktøjer til at håndtere konflikter generelt, men at de under ingen omstændigheder vil have, at det er voksne, der løser dem.

"Vi anbefaler de unge at sige 'man' i undervisningen for at give dem mulighed for at distancere sig en smule fra det, vi taler om, men lærer dem at gøre det modsatte, når de står i en konkret konflikt. Der er det bedst at sige 'jeg' og tage ansvar for situationen," siger Jeppe Ratajczak Nielsen.

Anne Louise Haaber Hassing fortsætter og fortæller, at de hjælper de unge med, hvordan de aflæser andre menneskers kropssprog og finder deres egne og andres grænser.

"Med '6dialoger' sår vi et lille frø i dem, der skal vokse i løbet af skoleåret. Vi giver dem redskaber, en stemme og lader dem selv finde løsninger. Som voksne skal vi være understøttende og pege dem i nogle retninger, og så er de også villige til at lukke os ind i deres univers," afslutter Anne Louise Haaber Hassing. 

Formålet med '6dialoger' er:

• at udvikle et tilbud til efterskolerne, hvor både elever og lærere føler sig klædt på til at samtale om grænser og krænkende adfærd
• at udvikle et format, der tager hånd om det proaktive arbejde med grænseoverskridende og krænkende adfærd

Hent undervisningsmaterialet her.

22. november afholder Efterskolerne kursus om '6dialoger'. Læs mere og tilmeld dig her.