Let's talk about sex

Af Anna Rossman Thejsen

“Let's talk about sex, baby
Let's talk about you and me
Let's talk about all the good things
And the bad things that may be
Let's talk about sex”

Sådan sang ’Salt-N-Pepa’ i 1990’erne, da forældrene til de elever, der går på efterskole i dag, selv var unge. Dengang var det amerikanske hiphopbands sang et opråb om, at sex er noget naturligt, alle bør kunne tale om. Både det dejlige og det svære. En del tyder på, at der stadig er brug for at tale mere og mere åbent om sex. ”Jeg kan nærmest ikke huske, at jeg har haft seksualundervisning, det var vist kun i 3. klasse. Jeg føler, jeg har skullet lære det hele selv.

Der var bare aldrig et passende tidspunkt at spørge en lærer,” siger 16-årige Cornelius Sørensen, som lige nu går på Osted Efterskole. Sammen med en række efterskolekammerater stiller han op for at gøre voksne klogere på, hvad de har lært og ikke lært om sex i og udenfor skolen, og hvad de stadig ønsker at lære. Men først tallene, de bekræfter nemlig den oplevelse, Cornelius Sørensen og hans kammerater har. Over halvdelen af befolkningen mener, at de i ringe grad eller slet ikke har kunnet bruge den seksualundervisning, de fik i grundskolen, til noget. Samtidig har tre ud af fire ikke talt med deres forældre om sex i løbet af deres opvækst. Tallene stammer fra Projekt SEXUS, Danmarks hidtil største befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed, der blev offentliggjort i 2019.

En undersøgelse fra Sex & Samfund blandt 16-29-årige fra efteråret 2021 viser desuden, at mange unge er dårlige til at tale om sex med hinanden. Hver fjerde svarer, at de ville ønske, de kunne tale mere med deres venner om dårlige oplevelser i forbindelse med sex og flirt. Undersøgelsen viser samtidig, at en del unge primært søger viden om flirt, sex og grænser ved at google det.

Voksne mistolker de unge
Når de henter viden på nettet, bombarderes de med reklamer, der emmer af erotik, og med realityprogrammer, hvor deltagerne vælter sig i sex.
Det får mange voksne til at tro, at unge er verdensmestre i sex, lyder det fra flere eksperter. ”De her årgange af unge er meget mere seksualiserede og har et meget mere levende og dynamisk medieforbrug end tidligere generationer. De har set en hel masse på de sociale medier og via webpornografi, men der er et markant misforhold mellem deres primære og deres sekundære erfaring. De har set det meste, men de har prøvet temmelig lidt,” siger professor i sexologi ved Aalborg Universitet Christian Graugaard. Han er en af de førende eksperter på området herhjemme og en af forskerne bag Projekt SEXUS og desuden medredaktør af fagbogen ’Seksualitet, skole og samfund’, som udkom i 2018.

Ifølge Christian Graugaard lader mange lærere, forældre og pædagoger sig dupere over al den sekundærerfaring, de unge har. Det får dem til at tro, at unge debuterer seksuelt meget tidligt, og at de har erfaring med avanceret sex. Det er på ingen måde tilfældet, understreger han og bakkes op af Pernille Ane Egebæk, der er projektleder i Sex & Samfund:

”Selvom de unge har set en masse iscenesat sex med olierede kroppe med mænd og kvinder, der kan blive ved i det uendelige, har de den samme usikkerhed om, hvordan man for eksempel kysser, og føler sig lige så akavede og uvidende, som deres forældre gjorde, da de var unge,” siger hun.

Skilter mere med lyst og seksualitet
Begge eksperter fremhæver, at unge i dag skiller sig ud i forhold til generationerne før dem ved mere åbenlyst at vise både deres seksualitet og lyst, og at det er med til at forstærke de voksnes tro på, at de er mere erfarne, end de reelt er. ”Pigerne er ved at bryde ud af rollen som dem, der skal erobres, og dem, som har mindre lyst, end drengene. Samtidig er flere piger begyndt at forlange at blive taget seriøst, uanset hvilket tøj de har på. Det kan få nogle til fejlagtigt at tolke det som om, de er seksuelt aktive tidligere,” siger Pernille Ane Egebæk.

Reelt har den seksuelle debutalder for både drenge og piger stået stille de seneste 20 år. Faktisk har den nærmest ikke flyttet sig siden den seksuelle frigørelse i 1960’erne, og den ligger i gennemsnit stadig på 16-17 år.

Seksualundervisningen halter
På trods af at seksualundervisning har været obligatorisk i skolen siden 1970, har adskillige undersøgelser, underskriftindsamlinger og protester fra unge og organisationer som bl.a. Sex & Samfund, Operation Dagsværk og Amnesty Youth de senere år vist, at seksualundervisningen slet ikke lever op til det, de unge har brug for. ”Unge mangler stadig en masse viden, bl.a. fordi seksualundervisningen hænger i laser og groft sagt har gjort det i 50 år. Nogle få unge har fået en god og engageret undervisning, men det store flertal er blevet snydt,” siger Christian Graugaard.

Pernille Ane Egebæk er enig: ”Mange unge har ikke styr på menstruation, de aner ikke, hvor blodet kommer fra, eller hvor mange huller de har i kroppen. Og når de begynder at have sex, får de smittet hinanden med sexsygdomme, fordi mange ikke bruger prævention.”Pernille Ane Egebæk holder mange kurser i seksualundervisning for både lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, og hun oplever, at mange af dem mangler viden.

”Mange synes også, at det er lidt grænseoverskridende at skulle,” siger hun. 

Hverken unges manglende viden om prævention eller læreres manglende undervisningskompetencer kommer bag på 16-årige Alma Sabinsky, der er elev på Osted Efterskole: ”Jeg vil megagerne lære mere om prævention og beskyttelse. Jeg tror aldrig, jeg har snakket med en voksen om det før for et år siden. Jeg føler slet ikke, jeg har lært nok om kønssygdomme.”

Efterskolens særlige mulighed
Ifølge både de unge og eksperter, Magasinet Efterskolerne har talt med, er der derfor brug for, at efterskoler hjælper de unge på vej. En del unge har deres første kæreste på en efterskole, får det første kys her – og har måske også sex for første gang i løbet af efterskoleåret. De første intime oplevelser er med til at lægge grundlaget for, hvordan man har det med sex resten af livet.

Når Pernille Ane Egebæk underviser i seksualundervisning, støder hun indimellem på holdningen om, at seksuel dannelse og uddannelse hører til i hjemmet. ”Det gør det også. Men man kan ikke bare frasige sig ansvaret som skole. Hvis det er svært at undervise i det, må man tage en snak med ledelsen. Eller måske bestille et kursus.” Eksperterne anerkender, at det kan være svært at klemme et fag, som ikke har selvstændigt timetal, ind i en allerede travl skolehverdag, men seksualundervisning er obligatorisk i hele grundskolen, understreger de. 

”Det er ikke til diskussion, for der er et lovkrav om seksualundervisning – også på landets efterskoler”, siger Christian Graugaard og har en vigtig tilføjelse: ”Jeg vil sige til alle efterskolelærere, at der er statsgaranti for succes, hvis de gør noget særligt ud af emnet. Jeg tror ikke, man finder mere motiverede unge end på efterskolerne. De er topmotiverede, og de vil elske et godt, tværfagligt forløb om krop, køn og seksualitet.” 

Christian Graugaard, der selv har haft en datter på efterskole, kalder efterskolen ”et fantastisk formativt rum for unge” og mener, at man her har en unik mulighed for at tale med eleverne om krop, køn, samleje og seksuel mangfoldighed. ”Som efterskolelærer skal man glæde sig over, at man har nogle vilde pædagogiske muligheder. Efterskoler er et spændende eksperimentarium og burde absolut gå forrest og vise folkeskolen vejen,” siger han.

Både han og Pernille Ane Egebæk mener, at det ikke kan understreges nok, hvor vigtigt det er at lære unge om seksuel dannelse. ”Det er så vigtigt at lære dem, hvordan de kan få en god seksuel relation. Bare fordi man har fået en dårlig tungeslasker af en eller har haft dårlig sex første gang, er det ikke slut. Det er en dannelsesrejse, hvor man skal være nysgerrig og åben. Sex skal være dejligt, og seksuel sundhed er en vigtig del af ens liv,” siger Pernille Ane Egebæk.

Dannelse er i det hele taget et af nøgleordene, når man anskuer seksualundervisning fra en efterskolevinkel, understreger Christian Graugaard: ”Efterskoler kan jo noget med dannelse, og hvis man som lærer ser på seksualitet med de øjne, er der nærmest ingen grænser for, hvad man kan nå med seksualundervisningen. For seksualitet er jo ikke kun et spørgsmål om samleje, det er et dejligt komplekst bio-psyko-socialt fænomen. Det er det mest tværfaglige emne, du kan tænke dig. Der er både humanistiske, eksistentielle, biologiske, relationelle, spirituelle, politiske, etiske og kulturelle aspekter af seksualitet, du kan tage fat på som lærer.” 

Når lærere på efterskolen sætter sex på skemaet, er de ifølge eksperterne med til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at være nysgerrig, uvidende, forvirret og stille svære spørgsmål. Et sted, hvor der frem for alt ikke bliver grinet ad eller set skævt til en, fordi man som 15- eller 16-årig ikke allerede ved alt, der er værd at vide om sex.

”Let's talk about sex, baby (sing it)
Let's talk about you and me (sing it, sing it)
Let's talk about all the good things
And the bad things that may be
Let's talk about sex (come on)”


Vidste du, at:

• over halvdelen af befolkningen mener, at de i ringe grad eller slet ikke har kunnet bruge den seksualundervisning, de har fået i grundskolen
• tre ud af fire danskere ikke har talt med deres forældre om sex i løbet af deres opvækst
• hver fjerde ung ville ønske, de kunne tale mere med deres venner om dårlige oplevelser med sex og flirt

Kilder: Projekt SEXUS, projektsexus.dk, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019, og en Voxmeter-undersøgelse fra Sex & Samfund og RFSU blandt danske unge i alderen 16-29 år, 2021


Bagom seksualundervisningen i grundskolen

• Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne ’Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’. Folkeskolen skal tilbyde undervisningen på alle klassetrin, og emnet skal integreres i de skemalagte fag
• Da efterskoler skal ’stå mål med’ folkeskolen, bør seksualundervisningen her enten integreres i den øvrige undervisning eller tilbydes som et særskilt fag eller på en temadag/-aften

Kilde: Efterskolerne