"Hey, vi vil virkelig gerne lære noget om sex"

Af Anna Rossman Thejsen 

”Det virkede som om, lærerne var lidt ligeglade. De satte bare en video på,” husker Samuel Robertson Mariendal om seksualundervisningen på sin gamle skole. 

Det opsummerer ret godt hans og ni andre 16-åriges oplevelser af seksualundervisningen. De går på Osted Efterskole og har sagt ja til en rundbordssnak med Magasinet Efterskolerne for at fortælle, hvad de gerne vil lære om sex, mens de er på efterskole. Og de synes selv, der er en del at indhente.

”Jeg kan kun huske ét år, jeg tror, det var i 7. klasse, hvor vi havde reel seksualundervisning, og det var én dag. Lærerne sagde altid, at vi ikke havde tid til det,” fortæller Astrid Schmidt. 

Og når de endelig havde seksualundervisning, ramte den ved siden af,” siger Alma Sabinsky og fortsætter: ”Vi havde f.eks. om menstruation og adfærd på sociale medier igen og igen. Helt ærlig, der var nok andre ting, jeg hellere ville have lært om. Tit, når vi havde om et emne, havde jeg også allerede nået at undersøge det selv.”

Savner viden om krop og pubertet
Flere af drengene fremhæver, at når de havde seksualundervisning, handlede det mest om pigerne. Flere af dem savner viden om, hvad der sker med drenge i puberteten.

”På min gamle skole så vi mange videoer om drenges pubertet. Ja tak, men hvad sker der, hvordan føles det? Det fik vi ikke særlig meget at vide om,” siger Samuel Robertson Mariendal.

Alle ti er også enige om, at de gerne ville have haft mere seksualundervisning sammen i stedet for kønsopdelt, som mange har haft det. De ville også ønske, de havde lært noget om de mange forskellige former for kønsidentiteter. Stort set alle rundt om bordet er enige om, at det ikke er et alternativ at tale med deres forældre om krop og sex. Det føles for pinligt eller grænseoverskridende. Nogle taler med deres venner, men langt fra alle.

”Jeg snakker åbent om sex med størstedelen af mine venner, men det kan godt virke meget tabuagtigt for mange,” siger Ditte Hjaltelin. 

En ny undersøgelse fra Sex & Samfund viser da også, at knap halvdelen af danske unge taler med deres venner om sex, men at hver fjerde unge ville ønske, de kunne tale mere med deres venner om seksuelle oplevelser. Især savner de at kunne tale om dårlige eller pinlige oplevelser med sex og flirt.

De ti elever fra Osted Efterskole ville gerne have haft nogle voksne at vende den slags med.

”På internettet kan man rimelig nemt komme på afveje. Jeg ville gerne have vidst mere fra en voksen eller i hvert fald fra en, der ved lidt mere om det,” siger Sebastian Dam Rasmussen. 

”Lærerne kan godt virke lidt for bange for at dykke ned i det. De er akavede og pinlige. Men hey, vi vil virkelig gerne lære noget om det her’,” siger Marc Navarro, og det kan de andre helt tilslutte sig.

”De voksne taler jo heller ikke om det”
Øverst på deres ønskeliste står lærere, der gider at tale ordentligt om sex. Næste ønske er, at lærerne vil spørge eleverne, hvad de har brug for at høre om. De er enige om, at grænser er noget af det, de har allermest brug for at lære om. 

”Vi har da haft om grænser, men vi nåede bare aldrig til at tale om seksuelle grænser. Det ville jeg meget hellere have hørt om,” siger Sarah Brasch Jensen.

Sebastian Dam Rasmussen oplevede heller ikke, at de lærte om det på hans skole: ”I hvert fald ikke noget, jeg kan bruge. Jeg føler heller ikke, jeg kan tale med mine forældre eller venner om det.”

Alma Sabinsky har mange veninder, der har fået overtrådt deres grænser. Hun har aldrig selv prøvet det, men tror, det vil være svært at tale med nogen, hvis det skete. ”De voksne snakker jo heller ikke om det, så hvorfor skulle vi kunne?” spørger hun. 

Marc Navarro er enig: ”Hvis man får overtrådt sine grænser, kan man være bange for at sige noget. Det er måske ikke alle, der har de samme grænser, og man kan være bange for, at andre misforstår en. Det ville jeg virkelig gerne lære noget seriøst om i skolen.”

Emil Vrang savner også basal viden om kroppen. ”Det er selvfølgelig lidt sent nu, men jeg vil faktisk gerne lære noget om kroppen, rent biologisk, og om pubertet, for det har jeg faktisk aldrig lært om,” siger han. 

Ditte Hjaltelin kunne godt tænke sig at lære mere om glæden ved sex. ”Jeg vil gerne lære mere om nydelsen. Samleje er jo ikke kun for at reproducere sig,” siger hun.

Frederikke Coldbork Lange sætter også ord på noget, alle i gruppen savner viden om: ”Det ville være virkelig godt at lære om LGBT+. Der er mange unge, der har en anden kønsidentitet, og det kan være rigtig svært at finde rundt i,” siger hun. 

Der bliver nikket hele vejen rundt, og Alma Sabinsky tager tråden op: ”Hvis du kender en, der skifter køn, er det godt at kunne være forstående og ikke overskride den andens grænser. Men der er da mange, der ikke aner, hvad de skal sige eller gøre.”


På Osted Efterskole inddrages morgensamlinger, Uge Sex og projektforløb i seksualundervisningen

• På Osted Efterskole er der morgensang hver morgen året rundt med oplæg fra en af lærerne eller afdelingslederen. Inspireret af Sex & Samfunds årlige ’Uge Sex’ har skolen som regel reserveret morgensamlingerne i uge seks til seksualundervisning. Oplæggene varierer fra år til år og kan både handle om kroppen og det fysiologiske, grænser, body-image, identitet osv. I løbet af året kan der også sagtens være oplæg, der berører emner som f.eks. den nye samtykkelovgivning eller kønnet sprogbrug.
  
  
• I projektklassen ’Projekt 10’ på Osted Efterskole har der de seneste år været et projektforløb centreret omkring seksualundervisning. Sidste år foregik det, mens eleverne var hjemsendt og havde onlineundervisning. Her fik eleverne en række faglige input om bl.a. seksualundervisning via film og tv-serier, seksualundervisning i en historisk kontekst mv. Eleverne skulle efterfølgende diskutere og reflektere over, hvad de selv havde manglet af seksualundervisning i deres skolegang – både hvad de gerne ville have lært, og hvordan de gerne ville have fået det serveret af lærerne. Herefter skulle de i grupper udvikle et undervisningsforløb og undervise elever fra en 6. klasse på en friskole. De fik også selv mulighed for at stille en række spørgsmål til nogle, der var ældre end dem selv – både gymnasieelever og en sexolog.

• Herudover benytter lærerne sig løbende af muligheden for gode snakke og værdibaserede samtaler med eleverne om emner, der involverer sex og følelser, f.eks. under måltider, i dagligstuen om aftenen og på godnatrunden.

Kilde: Lene Ejg Jarbøl, lærer på ’Projekt 10’, Osted Efterskole

Forebyg seksuelle krænkelser på efterskoler
De senere år er der kommet øget fokus på behovet for at forebygge krænkelser og sexisme generelt. Det er efterskolens ansvar at beskytte eleverne mod, at de bliver udnyttet eller krænket af medarbejdere eller andre elever, mens de går på skolen, og at forebygge seksuelle krænkelser gennem bedre oplysning og åbne diskussioner om sex, seksualitet, samtykke og grænser. Som en hjælp til det arbejde har Efterskolerne udgivet ’Forebyggelse af seksuelle krænkelser på efterskoler’. Vejledningen henvender sig til skolernes ledelse og medarbejdere og indeholder en række forslag til, hvordan man som skole kan arbejde forebyggende, den giver eksempler på situationer, hvor der er foregået krænkende adfærd, og forslag til håndtering af de konkrete eksempler. Find vejledningen her