Af Karen Greve
På den første biltur hjem fra efterskolen, hvor du har krammet farvel og ønsket dit nyslåede efterskolebarn held og lykke, kan flere ting ske. Måske nynner du grådkvalt Kim Larsens ’De smukke unge mennesker’? Måske skråler du højlydt i bedste Aretha Franklin-stil ’Oh Freedom, oh Freedom’? Eller også sidder du bare tænksom i bilen og spekulerer over, hvad det egentlig vil sige ’at give slip’. For at give slip (uden helt at slippe taget) er nu din opgave som mor eller far, og det kan, udover at være modsætningsfyldt, være både opløftende og vemodigt.
Mie Juul Ingerslev er tidligere efterskolelærer og i dag projektleder på Me&We, et trivselsprojekt på efterskoler over hele landet, og så er hun i øvrigt selv mor til to børn, der har været på efterskole. Ifølge hende skal forældre være forberedt på en ny rolle på godt og ondt under et efterskoleophold.
De første uger
“I begyndelsen ryger du som forælder ud i periferien. Der sker så meget nyt på efterskolen, og de første uger er en lang intro til alt fra toiletpapir til teambuilding, og de unge skal have ro til det forløb. Det kan være hårdt at modtage hjerte-emojis og jeg savner dig-beskeder fra mor, især hvis hjemveen presser sig på,” siger Mie Juul Ingerslev.
”Det kan virke vildt at aflevere en 15-årig, men husk, at der er voksne omkring de unge hele tiden”
- Mie Juul Ingerslev, projektleder på trivselsprojekt i Efterskoleforeningen og tidligere efterskolelærer
Som forælder skal du vænne dig til stilheden uden dit barn derhjemme og til, at andre voksne er tættere på dit barn, end du er. Forandringen fra en hverdag, hvor du måske dagligt har modtaget informationer på Aula om skoleopgaver og klassens trivsel, er også noget, der kan mærkes. På efterskolen gælder det, at intet nyt er godt nyt.
“Tillid til skolens lange erfaring med unge er noget af det vigtigste,” siger Mie Juul Ingerslev og fortsætter: “Jeg har aldrig mødt en efterskolelærer, som ikke vil barnet det bedste. Det kan virke vildt at aflevere en 15-årig, men husk, at der er voksne omkring de unge hele tiden.”
Mie Juul Ingerslev fremhæver også, at de fleste forældre føler sig overvældet til at begynde med.
“Følelsesmæssigt er det en rutsjetur for mange forældre, og det er ret almindeligt at græde, når man kører fra skolen. Nogen fortsætter i flere dage. Jeg fældede selv et par tårer, da mit andet barn skulle på efterskole samtidig med, at mit ældste barn boede i Japan. Men da jeg havde tørret øjnene, tog jeg på vinbar med min mand, hvor vi skålede på, hvor fantastisk det er at have børn, som tør tage ud,” siger Mie Juul Ingerslev.
De første uger kan opleves vidt forskelligt for de unge mennesker, der skal stå på egne ben for første gang.
“De første uger af efterskoleopholdet har jeg oplevet alt fra en dreng, der fra første uge hævdede, at han ville flytte ind for altid. Og i den anden ende af skalaen en pige, der nægtede at pakke ud. For hun skulle jo alligevel ikke blive. Jeg har også oplevet elever, der først bliver på skolen en weekend efter jul.”
Hjemme på weekend
Når de første uger er overstået, og I er begyndt at vænne jer til den nye hverdag, kan I begynde at glæde jer til den første weekend hjemme, men her gælder det om ikke at forvente ret meget som forældre.
“Ofte kommer de unge hjem dødtrætte efter nye indtryk, og de vil helst være i fred og fordøje det hele. Eller også har de travlt med at se deres gamle venner, som de gerne vil bevare kontakten med. Der er ikke meget tid i en weekend, hvor de har transport frem og tilbage til efterskolen, og skilsmissebørnene skal nå at se både mor og far,” remser Mie Juul Ingerslev op.
“En weekend hjemme kan være overvældende, og det skal man som forælder have forståelse for.”
Så selvom du har spørgsmål og gerne vil høre lidt om skolen, undervisningen og de nye venner, er det vigtigere at hjælpe med at sørge for ro i hjemmeweekenderne.
Det kan også være en god idé på forhånd at lave aftaler voksne og unge imellem om, hvor lidt eller hvor meget de skal deltage i sociale arrangementer, når de er hjemme på weekend.
“Jeg synes, man skal lade de unge vælge selv, hvor meget familietamtam de vil deltage i, mens de er efterskole. Hvis mormor fylder rundt, eller I har en konfirmation til foråret, kan det være obligatorisk, men ellers behøver de ikke være med til alt,” siger Mie Juul Ingerslev.
“De kan være helt mast og trænge til ro hjemme. De er i gang med at udforske en helt ny verden, og nye ting kræver ofte, at du giver afkald på noget andet,” siger hun.
Omvendt advarer Mie Juul Ingerslev også mod at gøre for meget ud af at servicere ens efterskolebarn derhjemme. Du kan let komme til at varte op, fordi du har savnet dit barn, og det helst skal være hyggeligt, når I nu endelig er sammen, men det er godt at holde fast i, at almindelige husregler som at rydde op efter sig og tømme opvaskemaskinen også gælder for savnede efterskoleelever. Ellers kan det blive lidt tungt at få et almindeligt familieliv tilbage om et år.
Hvis noget er galt
Hvad så hvis dit barn virkelig har hjemvé, hvis hun eller han ringer hjem og græder, og måske trygler dig i telefonen om at komme og hente?
“De kan godt ringe hjem og græde. Så er det vigtigt at huske, at det går op og ned i løbet af et år. Mit bedste råd er at lytte og lade dem tale færdig, men samtidig holde fast i at de selv skal forsøge at løse situationen,” siger Mie Juul Ingerslev.
Det gør du bedst ved at opfordre dit barn til at kontakte en voksen på skolen, og du må selvfølgelig også gerne selv tale med kontaktlæreren, især hvis dit barn ringer tit. Selvom alle lærere er opmærksomme og erfarne, kan de unge nogle gange skjule, hvordan de har det. Ingen ser alt, og en konstruktiv dialog med hjemmet er altid velkommen.
Men i stedet for at give efter og tilbyde at hente, så spørg dit barn, hvad hun eller han har brug for fra dig? Tal om det næste bedste skridt og stol på, at kontaktlæreren sætter noget i værk, hvis dit barn har brug for det.
“Det er frugtbart for samarbejdet mellem skolen og hjemmet, at du er ærlig omkring dit barn. Særlige hensyn eller et ekstra øje på særlige tidspunkter er også fint at orientere kontaktlæreren om,” foreslår Mie Juul Ingerslev.
Rygstød videre
For flertallet af de rekordmange unge, der sidste år startede på efterskole, er erfaringen, at et år ude giver et kæmpe rygstød til deres videre færd frem i verden.
“Et ophold på efterskole er en unik mulighed for at flytte hjemmefra og blive selvstændig i trygge rammer. De står på egne ben, men hvis de falder, er der nogen, som samler dem op. De får nogle mestringsoplevelser, der er så nødvendige for deres livsduelighed. Så de kan lære at klare sig selv,” siger Mie Juul Ingerslev.
“Der er grund til som forældre at glæde sig til at se sit barn blomstre. Nu er de første femten år gået med at opdrage og give dem værdier, så nu må det briste eller bære, og det er fantastisk at opleve, at de godt kan selv. De bliver opslugt af noget nyt. Det er smukt.”
Fem gode råd til nye efterskoleforældre
- Husk, at intet nyt er godt nyt
Hav tillid til skolen og til dit barn. Du hører om det, hvis der er problemer. Måske kan I aftale fast kontakt en gang om ugen? Det giver ro for alle parter - Al begyndelse er svær
Det er almindeligt at have startvanskeligheder. Hold ud og hold fast, hvis dit barn ringer og vil hjem. Du må gerne kontakte kontaktlæreren, men hast ikke til undsætning med det samme - Lyt meget, tal mindre
Din opgave er at lytte. Lyt, spørg nysgerrigt ind uden at dømme og undgå for mange gode råd. Og ja, det er lettere sagt end gjort - Deltag i ting på skolen
De unge er stolte over at vise deres skole og nye liv frem. Aflys alt andet og tag med, når I bliver inviteret til at deltage i arrangementer på efterskolen. Det betyder meget - Send breve, kort og pakker
Måske er det den eneste gang, dit brev bliver hængt op på en opslagstavle? Men det sker altså. Send gerne pakker, der kan deles på værelset. Det er hyggeligt og styrker sammenholdet
Kilde: Mie Juul Ingerslev, projektleder på trivselsprojekt i Efterskoleforeningen og tidligere efterskolelærer
Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne