Ensomhed er tabu

Af Anna Rossman Thejsen

I Danmark er der de senere år kommet stadig flere ensomme unge. 12 procent af de unge mellem 16 og 24 år er svært ensomme. Blandt drengene gælder det 10 procent, mens tallet for pigerne er oppe på 15 procent. Det viser undersøgelsen ’Ensomhed blandt unge’ fra 2019, som er foretaget af forsknings- og konsulenthuset Defactum for Mary Fonden blandt 3.790 unge fra Region Midtjylland. Undersøgelsen er den nyeste på området, og selvom den ikke er fuldstændig repræsentativ for hele landet, er den i tråd med adskillige andre undersøgelser, bl.a. Den Nationale Sundhedsprofil og de regionale sundhedsprofiler.

Flere efterskolefolk, som Magasinet Efterskolerne har været i kontakt med, bekræfter billedet af, at mange unge i dag har svært ved at finde ind i fællesskaber og tætte relationer. Mange efterskoler holder allerede arrangementer for elever, forældre og lærere med fokus på ensomhed. En af de efterskoler, hvor de forsøger at gøre noget ved problemet, er Høng Efterskole.

”Som forstander oplever jeg, at presset på de unge er stigende. Særligt i starten af skoleåret er der elever, der fortæller, at de ikke kan finde ind i et nært fællesskab. De har ikke fået gode og nære venskaber. De oplever, at de er ensomme, at de ikke kan falde til, og at de er de eneste, der har det sådan,” siger forstander på Høng Efterskole, Thorkild Specht.

Kan føre til depression og angst
Ensomme unge kan være meget forskellige. Nogle er måske stille og introverte, mens andre føler sig socialt akavede og kan have svært ved at begå sig i et ungefællesskab, endnu andre er blevet mobbet. Fælles for dem er, at de har en øget risiko for at kæmpe med selvtilliden og selvværdet, lyder det fra lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen.

”Deres ensomhed kan få dem til at sætte spørgsmålstegn ved, om de er noget værd. De har brug for hjælp til at finde ind i positive fællesskaber, for man kan ikke bare regne med, at de selv har modet eller selvtilliden til det,” siger Niels Ulrik Sørensen, som forsker i fællesskaber og trivsel og mistrivsel blandt unge.

Indtil for 10-15 år siden målte man slet ikke på ensomhed blandt unge. I dag står det dog klart, at flere unge end ældre føler sig ensomme. Fra forskningen ved vi også, at det er særligt alvorligt at føle sig ensom i ungdomsårene, hvor man skal finde ud af, hvem man selv er, samtidig med at der sker en masse forandringer i ens liv.

”Unge udvikler sig i høj grad ved at spejle sig i hinanden. Det er meget afgørende for dem at være en del af en vennekreds og at have nogen, de er tætte med,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Næsten halvdelen af de unge, der er svært ensomme, er ifølge Defactums undersøgelse fra 2019 i daglig kontakt med venner. Så selvom man udefra set har mange venner, er det langt fra det samme, som at man har nogen, man føler sig tæt med. Netop det er de meget optagede af i Mary Fonden, som har haft ensomhed som indsatsområde siden 2011 og for nylig også er gået ind på efterskoleområdet. Mary Fonden, Just Human, Tuborgfondet og Efterskoleforeningen har indgået partnerskab omkring at sikre bedre trivsel blandt unge.

”Unge, der kæmper med ensomhed, mangler ikke nødvendigvis kontakt med andre unge, men de mangler den nære kontakt. Det venskab, hvor man tør tale om det, som er svært og måske sårbart.

Derfor arbejder vi med at hjælpe de unge til at opbygge ærlige og stærkere relationer og netværk,” siger udviklings- og analysechef i Mary Fonden, Heidi Krumhardt Mortensen.

Hun understreger, at det er vigtigt at skelne mellem kortvarig ensomhed, som er helt normalt og ufarligt, og langvarig ensomhed, som kan blive skadelig. Langvarig ensomhed kan føre til helbredsmæssige problemer som bl.a. for højt blodtryk, dårlig søvn, stress, selvskade, angst, depression og selvmordstanker. Det gør det så meget desto vigtigere at tage fat, før det kommer så vidt, er eksperterne enige om.

Ensomhed er tabu
Eksperterne er også enige om, at et efterskoleophold kan spille en afgørende rolle i et ungt menneskes liv. Vel at mærke hvis de ansatte på efterskolen og de andre elever opdager, at der måske går nogen rundt på gangene, som ikke føler sig som en del af fællesskabet, og som heller ikke kommer til det, med mindre de får et kærligt skub – eller otte.

”Nogle af disse unge har negative oplevelser af fællesskaber med sig og kan være bange for, at andres intentioner er en anden, end den er. De skal finde et andet mod til at tage imod de invitationer, som mange andre tager for givet. Måske skal de spørges otte gange, før de tør sige ja tak,” siger Tine Oxholm, som er seniorprojektleder for Mary Fondens indsatsområde ensomhed.

Med det siger Tine Oxholm også, at man som efterskole ikke kan tage for givet, at det fællesskab, som så mange efterskoler er kendt for, føles særlig fantastisk eller inkluderende for disse unge.

Det billede bekræfter Camilla Lund Riemann fra den frivillige sociale organisation Ventilen, der i mere end 20 år har arbejdet med at forebygge ensomhed blandt unge. Hun er koordinator for ’Ventilen Fortæller’ og er ofte ude at holde workshops og forløb på efterskoler.

”Efterskolen er en hypersocial virkelighed, hvor der er forventninger både fra omverdenen og dig selv til, at: ’Nu får du endelig venner. Nu er du landet et sted, hvor du slet ikke kan undgå at falde til’. Hvis du så føler, at det kan du ikke leve op til, kan det gøre ekstra ondt,” siger hun.

Niels Ulrik Sørensen tilføjer, at ensomhed er svært at tale om:

”Det er enormt tabubelagt at sige højt: ’Jeg er ensom’. Der er ingen tvivl om, at det inkluderende fællesskab på efterskolen allerede i dag gør en masse godt, men står man midt i det og føler sig udenfor, kan det opleves som meget skamfuldt at indrømme. Så længe det ikke bliver italesat af andre, føles det, som om det alt sammen er ens egen skyld, og at man ikke er god nok til at være en del af det her fællesskab,” siger han.

Det bekræfter både Ventilen og Mary Fonden fra deres arbejde med unge på efterskoler.

Hos Mary Fonden arbejder de af samme årsag meget med positive fællesskaber.

”Hvis man har slået sig hver gang, man er gået ind i en relation, ender man med at trække sig. Det er enormt vigtigt, at de unge får opbygget nogle positive erfaringer om fællesskaber, så de kan få vendt det billede,” siger Heidi Krumhardt Mortensen.

Det er noget af det, som Mary Fonden, Just Human, Tuborgfondet og Efterskoleforeningen samarbejder omkring. Organisationernes fælles projekt har til formål at styrke de unges sociale trivsel og forudsætninger for hver især og i fællesskab at bidrage til en socialt stærk ungdomsgeneration. En del af arbejdet går derfor også ud på at få de stærke elever på skolen med. Metoderne og materialet er ved at blive testet på tre efterskoler, Høng Efterskole, Flakkebjerg Efterskole og Haslev Idrætsefterskole. 

De stærke elever skal med
Noget af det, der har overrasket medarbejderne fra Mary Fonden mest, når de i forbindelse med projektet har været ude på efterskolerne er, at en del af de elever, der har det godt, har svært ved at sætte sig ind i, at nogen overhovedet kan have svært ved at komme ind i fællesskabet på efterskolen. Samtidig ser de en tendens til, at eleverne mener, at ’det må de selv klare’. Det kan Niels Ulrik Sørensen genkende fra sine tidligere studier af efterskoleelever.

”Vi hørte flere elever give udtryk for, at ingen behøver at være udenfor på efterskolen. Ofte lød forklaringen, at de, der befinder sig uden for fællesskaberne, ikke selv ønsker at være med,” siger han.

Ifølge Niels Ulrik Sørensen skal de voksne på efterskolerne i højere grad hjælpe de unge med at sætte ord på, hvordan det føles at stå på kanten af et fællesskab og føle sig udenfor og inddrage de mange elever, som er en del af fællesskabet, og som kan hjælpe til med at invitere de andre ind.

Det er noget af det, de ifølge forstander på Høng Efterskole, Thorkild Specht, har fået sat ord på sammen med eleverne det seneste år. Her har eleverne nemlig været igennem en lang række øvelser som en del af det trivselsprojekt, som fra næste år skal bredes ud til efterskoler i hele landet.

”Deltagelsen i projektet har betydet, at vi har fået en fælles og koordineret tilgang til de unges udfordringer og er blevet bedre til at styrke de unges relationer og fællesskabet på skolen,” siger Thorkild Specht.

Eleverne har været igennem en række øvelser inden for temaerne fællesskab, kammerater, forstå dig selv og andre, mig og min mobil, søvn mv. En af dem, Emil Obel Jakobsen, oplever, at det har gjort det lettere at betro sig til hinanden.

”Øvelserne har kickstartet en helt anden måde at være social på. Dem, der havde svært ved at tale med andre før, føler sig mere trygge nu. Jeg tror også, at projektet har gjort det lettere for os at sige både til lærerne og hinanden, hvis vi har det svært,” siger han.

En anden elev, Laura Klitgaard Nicolaisen, har ikke selv haft det svært socialt, men oplever også, at der er kommet en ny åbenhed blandt eleverne.

”Vi ved meget mere om hinanden nu. Jeg har f.eks. flere venner på skolen, som har social angst, og det har virkelig hjulpet dem. En af mine gode venner sagde til mig: ’Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så rolig og så meget som en del af et fællesskab’.”

”Jeg har meget svært ved at dele mine følelser med andre”

• Nora Rongsted
• 16 år
• Gik i 9. klasse på efterskole i 2018/19

"Jeg er vant til at få mange kys og kram af mine forældre. Det savnede jeg på efterskolen. Derfor kunne jeg godt føle mig ensom, selvom jeg ikke manglede venner i starten. Jeg har meget svært ved at dele mine følelser med andre. Derfor kunne det være svært at fortælle andre, at jeg var ked af det. Jeg følte, det var nemmere at snakke med lærerne, om det, der var svært. Jeg brugte primært min kontaktlærer og min dansklærer, fordi det var dem, jeg følte mig mest tilknyttet til. Jeg ringede dog også hjem til mine forældre, hvis ikke der var en lærer, jeg følte mig knyttet til, jeg kunne tale med. Jeg følte, at jeg hurtigt fik venner på skolen. Jeg havde dog stadig svært ved at få tætte venner. Nu ved jeg, at det tager lang tid at få en tæt ven, og at det er helt normalt. Venner er ikke bare noget, man får, det er noget man kæmper for. Hvis man føler sig ensom på en efterskole, kan det være svært at sige det til de andre elever. Måske fordi man gerne vil have, at andre ser på en og tænker, at alt kører. Jeg ville ønske, at de ansatte på min efterskole havde kæmpet mere for fællesskabet, fordi der var en masse problematikker, bl.a. mobning. Det havde en meget negativ effekt på os elever. Jeg ville ønske, at fællesskabet havde været stærkere. Hvis man skal have et godt efterskoleår, skal både elever og lærere kæmpe for det. Hvis en efterskole gerne vil gøre fællesskabet bedre, skal man aldrig sige: ’Vi skal ikke gøre mere for fællesskabet, for nu er det så godt som muligt’. Man kan altid kæmpe mere for fællesskabet."

”Jeg har aldrig villet være den underlige pige”

• Dicte Holm Mathiesen
• 17 år
• Gik i 9. klasse på efterskole i 2017/18

"Det var meget svært for mig at starte på efterskole. I introugen skulle vi lave en masse lege og ’break-the-ice’-øvelser. Det var ekstremt grænseoverskridende for mig, fordi jeg både er introvert og har nogle elementer af social angst. Helt fra starten fik vi en kontaktgruppe. Det var jeg super glad for. Det betød, at jeg ikke skulle bruge tid på at bekymre mig om, hvem jeg skulle sidde og spise med, og hvem jeg kunne følges med til de forskellige steder. Jeg kunne godt bekymre mig om at have nogen at være sammen med, når vi skulle til arrangementer uden faste siddepladser. Jeg har aldrig villet være den underlige pige, der ikke havde venner. Derfor sætter jeg pris på at have en bekendt at stå sammen, så det ligner, at jeg ’har venner’. De første, jeg blev venner med, var dem i min kontaktgruppe, og de introducerede mig til deres venner fra andre grupper. Jeg tror nogle gange, at efterskolen kan overse, hvor meget en kontaktgruppe bidrager til at skubbe folk sammen helt naturligt. Min kontaktgruppelærer gjorde meget ud af at oplyse om muligheden for at have personlige samtaler med ham. Hvis der bliver skabt et godt forhold mellem en lærer og en elev, er det godt."

Denne artikel har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne