10 gode råd til nye efterskoleforældre

Af Eline Holm

Aflevering
Dagen er oprundet, og dit barn skal sige hej til et splinternyt efterskoleår – og farvel til dig. Der er sikkert sommerfugle i maven, også hos dig! For nogle forældre vil farvellet være forbundet med en lille sorg, mens glæden over at se sit store barn flyvefærdig vil fylde mere for andre. Det er helt almindeligt at fælde en tåre – så længe du viser, at du tror på projektet, for usikkerhed kan smitte. Uanset hvad du udviser, kan dit splinternye efterskolebarn være meget nervøs. Giv i så fald et praj til kontaktlæreren, som dermed får mulighed for at tage hånd om situationen, inden følelserne vokser sig store. En lille opmærksomhed fra en voksen kan være det, der skal til for at skabe tryghed.
Når der er styr på ovenstående, er det ud af vagten. Nogle forældre bliver hængende inde på værelset for at se alt blive pakket ud, og du er også nysgerrig efter at møde de nye roomies – men kram farvel og træk dig, så dit barn kan betræde sine nye græsgange på egen hånd.

Radiotavshed
I den første tid kan du ikke regne med de store udredninger fra dit barn, for de unge mennesker er i gang med at falde til i et helt nyt liv, og især de første uger er pakket med aktiviteter, som tager tid og energi. Stol trygt på, at intet nyt virkelig er godt nyt.
Nogle unge har mere brug for et livstegn hjemmefra end andre, og er det tilfældet, kan du godt sende en hilsen, men gør opmærksom på, at du ikke behøver et svar – og hold dig fra tårevædede udsagn som “huset er så tomt uden dig” – for en følelsesladet besked med hjerteemojis kan være lige dét, der prikker til en spirende hjemve.

Hjemmeweekend
Uanset om dit barn kommer hjem efter en uge, eller to eller tre, kan du være hundrede procent sikker på én ting: Det er et træt ungt menneske, du får hjem, og dit barn trænger sandsynligvis til ikke at skulle forholde sig til noget. Ja, du er nysgerrig, men presser du på for at snakke, eller inviterer du hele den pukkelryggede, risikerer du, at det eneste, du får tilbage, er en lukket dør i hovedet. Du kan få en lang næse, når dit barn så alligevel har energi til at mødes med vennerne hjemmefra, og her går snakken sjovt nok lystigt. Men se den unges perspektiv: Han eller hun er i gang med en løsrivelse og har brug for at spejle sig i ligesindede – og nogle ting skal ikke deles med forældrene. Hold i stedet ørerne åbne og grib muligheden for en snak, når momentet opstår – det kan være i bilen eller på en gåtur med hunden.
Nogle unge kommer ikke hjem så ofte. Det er naturligvis dejligt, at dit barn trives, men hjemmeweekenderne er vigtige for at genoplade batterierne. Er der gået lang tid siden sidste hjemmebesøg, så tag en snak om, at det også er en god idé at få en pause, så de mange indtryk ikke får det til at koge over.

Efterskolevenner
Efterskolen er stedet, hvor dit barn får venner for livet. Sådan lyder klichéen, og ofte er den sand, for på efterskolen falder facaderne. Men der er også dem, der ikke får venner for livet, og dit barn kan sagtens trives socialt uden at have fundet bedstevennen. Mærker du en skuffelse, så mind dit barn om, at et godt og udviklende år er muligt, selv om efterskolevenskaberne ikke bliver så nære som forventet. Og snak om at fællesskab er et arbejde, hvor man selv skal række ud, også til elever, der er anderledes end én selv. Du kan hjælpe ved at være åben overfor, at dit barn kan invitere efterskolevenner med hjem, for det at se hinandens hjem og familier er en vigtig del af at opbygge et venskab.
Går det skævt socialt, bør du inddrage kontaktlæreren, der har erfaring med at skabe relationer, eksempelvis ved at sætte eleverne sammen efter interesser.

Hjemve
Pludselig kommer opkaldet: “Jeg vil hjeeeem!”. Du kan få lyst til at hoppe i bilen med det samme, men træk lige håndbremsen – og vid, at hjemve ikke er unormalt, især i starten af året, hvor dit barn er på overarbejde socialt. Din opgave er simpel: Lyt. Lad være med at prøve at fikse eller opmuntre, for ofte har dit barn bare brug for at læsse af.
Hænger følelsen fast, kan du foreslå dit barn at tage fat i sin kontaktlærer – eller den lærer, der er på skolen, når hjemveen melder sig (ofte om aftenen). Personalet er vant til at tage sig af svære følelser og kan hjælpe barnet med at finde en vej tilbage.

Roomies
For mange unge mennesker er det noget helt nyt at skulle dele værelse med én eller flere andre. Det tager tid at vænne sig til og kan virke overvældende, især hvis det ikke klikker med det samme. Måske er drømmen at blive bedstevenner med sin værelseskammerat, og det kan være en skuffelse, hvis det ikke sker. Respekter dit barns ærgrelse men prøv at åbne hans eller hendes øjne for, at den rigtig tætte ven eller veninde sagtens kan findes et andet sted på skolen.
På nogle skoler er der værelsesbyt en eller flere gange i løbet af efterskoleåret. Det kan virke op ad bakke, hvis dit barn lige har fundet rytmen med en roomie, men stol på at efterskolen har været igennem øvelsen mange gange før – og at målet er at give dit barn en udviklende oplevelse.

Forældrebesøg
Du er sikkert nysgerrig efter at opleve dit barn i sine nye omgivelser. På mange skoler er der en trivselssamtale efter nogle måneder og senere en samtale om standpunkt og uddannelsesparathed. Derudover er der arrangementer som forældredage, koncerter, musicals eller sportsbegivenheder, hvor du bliver inviteret. Prioritér at komme til så meget som muligt, da det giver dig et unikt indblik i dit barns liv, men vær opmærksom på, at dynamikken mellem jer kan ændre sig, når du træder ind på dit barns territorie, hvor han eller hun er vant til at være mere voksen end derhjemme. Det kan føles underligt, at mor eller far pludselig dukker op i den nye kontekst, så lad dit barn tage teten og respekter den unges grænser for at inddrage dig.

Pakkepost
Det kan virke fjollet at sende en pose slik, som nemt kan købes i det lokale supermarked. Men pakker hjemmefra er i kæmpe høj kurs på landets efterskoler, for den lille gestus, der ligger i at få et håndskrevet brev og en pose af favoritslikket – måske endda nok til at dele med værelseskammeraterne – viser dit barn, at du tænker på ham eller hende. Samtidig med frigørelsen befinder dit barn sig nemlig i en slags limbo, hvor det er rigtig rart at mærke, at mor og far stadig er der.

Regelbrud
Åh, den selvstændighed. Den kan hive så hårdt i dit barn, at han eller hun får lyst til at løbe rundt på skolen klokken to om natten på natterend, pjække fra en time eller på anden måde bryde skolens regler. En vis afprøvning af grænser er naturlig, så bliv ikke forskrækket, hvis det sker. Skæld ud kan få den unge til at gå kontra, men tag en god samtale om, hvad det gør ved fællesskabet, når nogen bryder reglerne. På den måde kan du få dit barn til at reflektere over, hvem han eller hun gerne vil være og bidrage med. En god læring videre i livet.

Kontroltab
Du er vant til at få daglige beskeder og ugentlige planer over dit barns skolegang via Aula, og pludselig hører du ikke så meget. Hungrer du efter nyt, kan du følge med i nyhedsbreve eller på efterskolernes Aula-pendant ”Viggo”, som benyttes af nogle skoler. Men det bedste sted at opsnuse nyheder er ofte Instagram og Facebook, hvor mange efterskoler er aktive. Men drop at kommentere på opslag – det kan virke tåkrummende pinligt i en 15-16-årigs verden.

Kilder
Margrethe Brunsbjerg har 20 års erfaring som efterskolelærer og har i sit arbejde beskæftiget sig med elevtrivsel og vejledning. Hun arbejder nu som pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole, hvor hun har været i et år. Hun har desuden erfaring med forældresiden af efterskolelivet, da to af hendes tre sønner har været på efterskole, og den yngste har planer om samme.

Peter Alkjærsig er lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole, hvor han har været lærer i to år. Han kører desuden instagramprofilen @efterskolelaererliv med tanker og snapshots fra en efterskolelærers perspektiv. Han er far til et mindre barn.