Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 31. maj 2025

Tilføjet: 3. april 2025

Adresse

Høng Efterskole

Tranevej 15

4270 Høng

Kontakt

Køkkenchef Martin Petersen, 3165 9493

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Høng Efterskole søger en engageret kok eller cater til vores pædagogiske køkken.

At arbejde på en efterskole er noget særligt. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, engagement og unge mennesker er i centrum. Køkkenet er ikke bare et sted, hvor vi laver mad – det er en del af skolens pædagogiske miljø, hvor vi både skaber gode måltidsoplevelser og gode relationer.

Vi har 154 elever og en medarbejderstab på 26 ansatte fordelt på lærere, pedeller, rengøring, administration og køkkenpersonale.

Om jobbet:
Som en del af køkkenteamet laver du dagligt mad til omkring 180 personer. Vi arbejder tæt sammen med eleverne, der har køkkentjanser som en del af deres skoledag.

Din rolle vil være at producere mad i en af vores partier samt vejlede eleverne, så de får en god oplevelse i køkkenet og lærer grundlæggende færdigheder. Du kommer også til at stå for menuplanlægning og varebestilling i samarbejde med teamet.

Stillingen er på 32 timer om ugen med mødetid kl. 07.00-14.15. I normale uger vil der være én aftenvagt, og derudover kan der forekomme arrangementer i weekender. Der er ligeledes en søndagsvagt ca. hver 4. uge alt efter antal elever i weekenden.

Vi søger en person, der:

  • Har en uddannelse som kok, cater eller tilsvarende erfaring
  • Har lyst til at arbejde i et efterskolemiljø og være en del af fællesskabet
  • Kan lide at vejlede unge mennesker i køkkenet
  • Trives med at lave mad i store portioner og har sans for planlægning
  • Er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i vores team bestående af to kokke og en cater i et levende skolemiljø.
  • Arbejdstider, der følger skoleåret – primært dagtimer og fri i skolens ferier.
  • En arbejdsplads med gode kolleger og engagerede elever.
  • Mulighed for at præge køkkenets udvikling og menu.

Lyder dette som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til mp@hoengefterskole.dk senest d. 31.maj (vi vil have løbende samtaler fra den dag og frem).

Ansættelsen er fra d.1 august 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin Petersen, køkkenchef Høng Efterskole på: 31659493

Vi glæder os til at høre fra dig!