Kunne du tænke dig at blive efterskolelærer på en kreativ skole, hvor samtale, ligeværdighed og gensidig tillid præger samværet i vores forpligtende fællesskab?
Vi søger pr. 1. august 2025 to lærere.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes senest d. 31. marts som én samlet pdf til mth@leskole.dk, mrk. ”ansøgning”. Samtaler afholdes i starten af april.
Vi søger pr. 1. august 2025 to lærere.
- Det er vigtigt, at den ene af vores nye kollegaer kan undervise på vores lille hold, hvor nogle af eleverne har specialundervisningsbehov. Fagene er dansk, matematik og engelsk. Vi har desuden brug for at få dækket fagene tysk og kulturfag, der er en fælles betegnelse for historie, kristendom og samfundsfag. Uanset fag er vi optagede af, at vores elever møder en legende, undersøgende og eksperimenterende undervisning
- Én af vores nye kollegaer skal desuden kunne byde ind på undervisningen i linjefaget kunst.
Det er også vigtigt, at du:
- Er et efterskolemenneske, der tager ansvar og finder glæde og gejst i teamsamarbejde
- Med begejstring indgår i tilsyn morgen, aften, nat og i weekender, samt alle de andre opgaver, der er en del af efterskolelivet
- Aktivt forholder dig til vores værdiggrundlag og vores tanker om at holde skole i 2025
- Som én af vores kollegaer kan bo i tjenestebolig og indgå i nattilsyn.
Vores elever udfordrer til stadighed vanetænkning og konformitet, og du skal have lyst til at indgå i en livlig dialog og være åben, lyttende og nysgerrig i din tilgang til andre mennesker. Du får dygtige, humørfyldte kolleger, og sammen skaber vi rammerne for elevernes kreativitet og udvikling.
Vil du vide mere om skolen, så besøg vores hjemmeside www.leskole.dk. Du kan kontakte Michael Thagaard, mobil 4412 5044 eller Lars Luplau, mobil 4412 5045 og høre mere om stillingerne og booke en rundvisning.Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes senest d. 31. marts som én samlet pdf til mth@leskole.dk, mrk. ”ansøgning”. Samtaler afholdes i starten af april.