Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 5. januar 2025

Tilføjet: 22. november 2024

Adresse

Vesterdal Efterskole

Gl Assensvej 12

Vesterdal

5580 Nørre Aaby

Kontakt

Stine Bossen Davidsen, 6442 1112 / stine@vesterdal.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Så hvis du går og drømmer om at blive en del af ledelsen på et helt særligt sted fyldt med helt særlige mennesker - mennesker som vil udfordre og udfordres, som vil inspirere og inspireres, som vil give og tage, og som særligt vil hinanden og fællesskabet på Vesterdal, så har du nu chancen.

Vesterdal er en almen efterskole med 118 fantastiske elever og 25 engagerede medarbejdere. Vi har én 9. klasse og fire 10. klasser, herunder én kreativ projekt- og eventklasse kaldet PRO-klassen. På Vesterdal ser vi forskellighed som en styrke, fællesskabet som grobunden for både hverdag og fest, og nysgerrighed, dialog, engagement og anerkendelse som katalysatorer for et miljø, hvor alle føler sig set, hørt og hjemme.

DINE PRIMÆRE OPGAVER SOM VICEFORSTANDER BLIVER AT...

  • indgå i skolens ledelsesteam og være en tæt og nysgerrig samarbejds- og sparringspartner med vores forstander - og alle andre på Vesterdal.
  • sikre en velfungerende hverdag på skolen gennem skemalægning, vikaradministration og tjenestetidsplanlægning.
  • være i daglig dialog med elever, medarbejdere og forældre.
  • indgå og engagere dig i skolens pædagogiske og strategiske udvikling.
  • varetage undervisning i interessefag/ikke-prøvefag, som eks. motion, korvalgfag. Vi vil meget gerne høre, hvad du brænder for og kan bidrage med på dette område.
  • føre tilsyn; have rullende aftenvagter og enkelte weekendvagter, samt deltage i familie- og besøgsarrangementer.

VI SØGER DIG, SOM...

  • brænder for at arbejde med unge mennesker og for at vise dem både sig selv og verden.
  • har indsigt i pædagogisk udvikling og trives med at skabe struktur og overblik.
  • er god til inkluderende kommunikation.
  • er dynamisk, fleksibel, nysgerrig, engageret og empatisk.
  • har en inkluderende tilgang til samarbejde.
  • vil udvikle og udvikles, udfordre og udfordres, inspirere og inspireres.

BONUSINFO

  • Der er mulighed for tjenestebolig med plads til familie, hvis det ønskes.
  • Vi har kontinuerligt fokus på at være Danmarks bedste efter skole og arbejdsplads, på bæredygtig udvikling og på kreativitet og virkelyst.
  • Hverdagen på Vesterdal er præget af seriøsitet, humor, rummelighed, leg og dialog.
  • Vi har tradition for at tage beslutninger i fællesskab, hylde initiativer og samarbejde om tingene.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12 eller mail stine@vesterdal.dk. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen for ledere ved Frie grundskoler mv.

Din ansøgning, med relevante bilag, skal sendes som samlet PDF til vores kommende forstander stine@vesterdal.dk. Ansøgningsfrist: søndag d. 5. januar 2025 kl. 12.00.

Der forventes at gennemføres samtaler i uge 2 og 3

Vi ser frem til at høre fra dig