Har du passion for smykkedesign, et stærkt håndværk og lysten til at arbejde med unge i et kreativt og inspirerende efterskolemiljø? Så er det måske netop dig, vi søger.
Vi har en særlig og sjældent udbudt stilling ledig på vores populære smykkelinje – et fag, som vores elever holder meget af, og som giver dem mulighed for at fordybe sig i noget helt særligt.
Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling (100 %), hvor smykkefaget udgør hovedparten af undervisningen. Der vil derudover være mulighed for at byde ind på valgfag inden for det kreative felt.
Vi ser gerne, at din faglighed rækker bredere end smykkefremstilling – fx med kompetencer inden for finmekanik, design eller beslægtede områder. Det vigtigste er, at du brænder for dit håndværk og kan inspirere og motivere unge mennesker.
Som efterskolelærer er du også en vigtig del af elevernes hverdag. Det betyder, at du skal være indstillet på at indgå i skolens samlede liv med tilsyn, en fast vagtaften om ugen og spredt weekendarbejde.
Vi søger en underviser, der
- har solid faglig viden og erfaring inden for smykkefaget og beslægtede områder
- har lyst og evne til at undervise og motivere unge mennesker
- trives i efterskolelivet og i at indgå i et tæt kollegialt samarbejde
- vægter gode relationer, fællesskab og unges trivsel højt
- er et varmt og positivt menneske med empati, nærvær og en god portion humor
Om skolen
DHE er en Grundtvig Koldsk efterskole i Skjern for unge med interesse for design, håndværk, gymnastik og kreativitet. Vi har stærke værkstedsfaciliteter, et spændende bogligt tilbud og en skolekultur, hvor gymnastikken har en stor plads i fællesskabet.
Vi er en engageret og fagligt ambitiøs personalegruppe, og vi arbejder hver dag for at skabe en skole, hvor kreativitet, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
DHE er en forkortelse for Den Danske Design- og Håndværksefterskole.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 9. maj 2025
Tiltrædelse: 1. august 2025
Ansøgningen sendes til job@dhe.dk
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Har du lyst til at se skolen eller har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Peter Lindegaard på tlf. 23 44 60 68.
Vi glæder os til at høre fra dig.