Frøstruphave Efterskole
På Frøstruphave Efterskole ønsker vi at åbne elevernes horisont for, hvad mad er og kan. Madglæde og madmod er nøgleord.
Vi er åbne for udvikling af vores køkken, herunder samarbejde med lokale avlere og andre aktører. Vi ønsker at skabe en kultur på vores skole med plads til 135 elever, hvor mad ikke bare er noget man putter i hovedet, men hænger sammen med smag og bæredygtighed. På en skole er sund kost og gode spisevaner derudover vigtige elementer for trivsel og indlæring.
Frøstruphave Efterskole er et hjem, og vi ønsker, at skolen har et hjemligt og hyggeligt miljø med fokus på fællesskab, blik for den enkelte, gensidig respekt og ærlighed. Det skal også kunne mærkes i køkkenet.
Køkkenchef
Vi søger en køkkenchef med evnen til at bevare overblikket i et efterskolekøkken, samtidig med, at du er en tydelig leder, der er god til at skabe retning og mening. Du skal gerne være uddannet kok eller have en anden ernæringsfaglig uddannelse, gerne på professionsbachelorniveau.
I samarbejde med køkkenteamet står du for at tilrettelægge menuplanen ligesom du har ansvar for indkøb og køkkenets økonomi samt egenkontrol.
Køkkenpædagogik og familievenlige arbejdstider
Der er i øjeblikket 4 personer i køkkenet (samlet set lidt over 3 fuldtidsstillinger), der laver mad til ca. 150 personer og serverer 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen. Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret mellem 6.00 og 14.00 på hverdage, men derudover er der henover året en række særlige arrangementer, hvor vi får gæster i huset, eller hvor der i det hele taget skal laves festmad. Der er ture med behov for madpakker, bestyrelsesmøder og meget andet, der dukker op i løbet af et skoleår på en efterskole.
Vi har elever med i køkkenet hver dag. Eleverne tager del i både planlægning, produktion og rengøring. De deltager både for at lære og for at hjælpe.
Du skal
- have gode pædagogiske evner og lyst til at omgås unge i et tæt forpligtende samarbejde
- være lidt af en madnørd
- have interesse og forståelse for, hvad der rører sig blandt unge i dag, så du er i stand til at skabe dialog, vejlede, inspirere og kommunikere.
- med dit gode humør være med til at skabe atmosfæren i køkkenet og give dine medarbejdere og ikke mindst eleverne oplevelsen af, at det, der foregår under forberedelsen af måltiderne, er både sjovt og vigtigt.
Stillingen er på 37 timer om ugen med begyndelse d. 1. august. 2025.
Ansættelse og løn efter kvalifikationer.
Du er velkommen til at kontakte forstander Anders Østerby, aoe@frostruphave.dk, tlf. 61338228 for yderligere oplysninger, evt. en rundvisning.
Læs mere om maden på Frøstruphave Efterskole her
Send din ansøgning til aoe@frostruphave.dk senest mandag d. 28. april, 2025, kl. 12.00.
Sammen med din motiverede ansøgning skal du medsende CV.
Samtaler forventes at blive afholdt mandag d. 5. maj, 2025