Mellerup Efterskole er en spændende og kreativ arbejdsplads, hvor du kommer til at møde dygtige og inspirerende kolleger. Vores arbejdsliv er præget af den glæde og energi, der vokser ud af en hverdag med tilpas udfordrende opgaver, hjælpsomme kolleger og god musik. Vi bor i den smukke natur midt i Naturpark Randers Fjord og har plads til 120 elever. Skolens elever er med i køkkenet, hvor de hjælper med at producere maden, vaske op og gøre rent.
Vi søger en kollega, som er uddannet kok, ernæringsassistent eller anden kostfaglig uddannelse.
Du skal kunne varetage køkkenets mange funktioner i både det det kolde køkken, den varme mad og bagerafdelingen. Vi håber, at du har erfaring med at arbejde i et køkken, hvor der produceres mad til mange mennesker. Derudover skal du have lyst til at lave mad med bælgfrugter, og i det hele taget bidrage til vores rejse mod en mere bæredygtig køkkenproduktion.
Vi søger en kollega til vores køkkenteam, som
- kan præsentere og sammensætte maden, så både smag og udseende er indbydende
- har mod på at eksperimenterer med nye opskrifter – herunder vegetarretter
- har fokus på reducering af madspild samt
- bidrager til menuplanlægning, varebestillinger og egenkontrol
Vi forventer, at du:
- har lyst til at arbejde med unge mennesker
- er positiv og konstruktiv i din kommunikation
- er tålmodig, ansvarsfuld og mødestabil
- er robust og kan bevare overblikket
Vi kan tilbyde dig:
- 30-37 timer i gennemsnit pr. uge
- 3 ugers sommerferie med mulighed for at optjene afspadsering til en 4. uge, fri i uge 7 og 42.
Vi arbejder primært på hverdage i tidsrummet mellem 06.00-14.00 og med weekendvagter ca. hver fjerde weekend i tidsrummet 07.00-14.00. I skolens alternative uger vil der være aftenvagter ca. 12 gange om året.
Løn efter kvalifikationer.
Samtaler afholdes løbende og finder vi den rette ansætter vi hurtigst muligt.
Sidste frist for indsendelse af ansøgning er 10. april. 2025
Du skal sende din ansøgning på følgende link: https://MellerupBoernehusFriogEfterskole.reqruiting.com/job.aspx?id=23286
Du er velkommen til at kontakte forstander Anne Dahl Iversen på mobil 40147199 for yderligere information.