Har du lyst til et indholdsrigt efterskoleliv med højt til loftet, masser af grin, et udviklende undervisningsmiljø, og masser af dejlige elever, - så kan du blive vores nye kollega fra august 2025.
Du kan være lærer eller have anden relevant uddannelse eller kompetencer.
Vi mangler en træner der både kan tage pige-og drengefodbold og være sparringspartner til vores nuværende træner team. Du skal være fleksibel og forvente en del aften- og weekendarbejder med både træning og kampe.
Kan du på andre boglige fag, valgfag eller andre kompetenceområder, du evt. kan byde ind med, så fortæl endelig om det.
Du vil få skønne og dygtige kollegaer og blive en del af et meget velfungerende medarbejderteam og dynamisk lærerteam, hvor vi vægter dialog, samarbejde og kvalitet.
Som efterskolelærer skal du brænde for at være sammen med unge mennesker og have lyst til opgaver som eks. kontaktlærer, tilsyn og andre kostskoleopgaver, som er forbundet med arbejdet.
Nørre Nissum Efterskole bygger værdimæssigt på et folkekirkeligt grundlag. Vi tror på ansvarlighed i fællesskabet, omsorg for hinanden og fordomsfri samtale om livets store spørgsmål. Vi forventer, at du i din ansøgning forholder dig til skolens værdigrundlag.
Er du interesseret, så ring til os, kom på besøg eller skriv en ansøgning og lad os sammen snakke om mulighederne for ansættelse. Kontakt gerne forstander Brian Hoff Larsen på telefon 97 89 10 04 / 23 62 00 19.
Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgning til stillingerne sendes til sg@nissum.dk eller Nørre Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig og skal være skolen i hænde senest tirsdag den 26. april 2025.