Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole ved Vejen søger en underviser til et barselsvikariat fra 1. august 2025 til 31. december 2025.
På Skibelund er gymnastik, spring, fodbold, fitness, krea og samværet med unge mennesker i højsædet. Vi sætter de boglige ambitioner højt og arbejder på, at eleverne får mulighed for at give og tage ansvar for deres efterskoleophold.
Er du holdspiller? Er du fagligt dygtig? Sætter du mål og stiller krav? Har du humor? Kan du favne bredt og motivere? Er du et positivt og udadvendt menneske? Vil du efterskolelivet?
Så kan du være den kommende underviser på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Generelt for dig som ansøger:
- Du har et inkluderende børne- og menneskesyn
- Du kan inspirere elever og kolleger
- Du er ”holdspiller” og forstår at spille andre gode
- Du kan arbejde selvstændigt og tør tage og give ansvar
- Du er modig og tør udfordre
Fagligt søger vi:
Det er et krav at du kan undervise:
- På vores fitnesslinje sammen med en anden dygtig underviser.
- I naturfag i 9. klasse, som er en kombination af fagene biologi, geografi og fysik. Her indgår du også i et team med en anden lærer, der er uddannet i fysik.
Det er en forudsætning, at du kender din vej rundt i et fysiklokale. Det faglige indhold kan planlægges i fællesskab.
Det vil være at foretrække at du også kan undervise i følgende fag:
- Prøvefri ”vedligeholdelses” fysik i 10. klasse.
- Vores 10. klasses fag VeS10Gia, som er et projektorienteret fag, der fokuserer på elevernes sociale og personlige udvikling.
Fitnesslinjen
Fitnesslinjen på Skibelund opfatter fitness og kropslig sundhed i bred forstand, og derfor underviser vi i forskellige discipliner som f.eks. crossfit, klassisk styrketræning, OCR-løb, triatlon, vægtløftning og løb, og deltager i forskellige stævner såsom Esbjerg Extreme Challenge, Triatlon, Halvmaraton og Efterskolemesterskab i crossfit.
Vi forventer ikke at du kan undervise i alle discipliner, men at du har et bredt kendskab til fitness, anatomi og fysiologi, og at du kan varetage både praktisk og teoretisk undervisning, samt at du er pædagogisk funderet.
Personen og de faglige kompetencerne er vigtigst, og det er ikke en forudsætning at du har en læreruddannelse eller anden pædagogisk uddannelse. Du skal dog være pædagogisk funderet, og have lyst til at arbejde med unge mennesker.
Øvrige forventninger
Vi er også interesserede i at høre, om du kan undervise i andre boglige fag og valgfag, da vi gerne tænker din profil ind i skolens samlede opgavefordeling. Måske har du særlige kompetencer, som f.eks. IT-kundskaber, reparation af cykler eller andet, der kan være relevant i en efterskolehverdag med 177 elever og 30 ansatte.
Om os:
Vores undervisning bygger på et Grundtvig-Koldsk livssyn, og vi har en boglig profil, hvor vi stræber efter, at flest mulige elever får det bedst mulige udbytte. Skolen har også en tydelig gymnastik- og idrætsprofil med moderne faciliteter, bl.a. en boldspils- og opvisningshal en kunststofbane samt to springcentre, mountainbikes og et veludstyret fitness- og crossfitlokale.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Rasmus Seistrup, på tlf. 20444549 eller på skolens hjemmeside www.s-g-i.dk,
Ansøgningsfrist: Ansøgningen med relevante bilag sendes til e-mail: kontor@s-g-i.dk senest mandag den 31/3/25 kl. 12.00 (Sendes digitalt i en samlet pdf-fil). Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 7/4/25. Har du ikke hørt fra os senest onsdag den 30. april er stillingen besat til anden side.