logo
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 5. marts 2025

Tilføjet: 28. januar 2025

Adresse

Vedersø Idrætsefterskole

Vidarhøj 2

6990 Ulfborg

Kontakt

Afdelingsleder John Furbo, 2172 2250

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Vi er en skole med stolte gymnastiktraditioner og fantastiske faciliteter. Gymnastikteamet står for både den grundlæggende og den avancerede gymnastiske træning af vores elever, og vi har en klar forventning om, at du har erfaring med at træne større hold i foreningsregi eller efterskole- og landsdelshold.

Teamet har ansvaret for opbygning af opvisningsprogrammet ud fra koncept-tankegangen, hvor eleverne er mest muligt på gulvet og tager del i et fælles springkoncept med rytme, akro, dans og lignende. Ligeledes har drengene et springkoncept.
Ud over mange opvisninger med hele elevholdet er det en fordel, hvis du kan være et aktiv inden for dansens verden eller i vores teamgym og tumbling tilbud. Kan du byde ind med andre idrætslige fag, er det et plus! Som spring- eller tumblinglærer på Campus Vedersø skal man have ST2-bevis indenfor SpringSikker. Har man ikke det, skal dette tages hurtigst muligt, og skolen er gerne behjælpelig med dette.

Stillingerne er som udgangspunkt uden boglig undervisning og dermed 80% ansættelse med mulighed for mere gennem bl.a. støttelærerfunktion. For ansøgere med længere uddannelsesmæssig baggrund vil stillingen give mulighed for boglige fag, hvorved stillingen kan blive 100%.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Tjenestebolig af god kvalitet stilles til rådighed.

For yderligere oplysninger eller hvis du ønsker en rundvisning så kontakt gerne vores afdelingsleder John Furbo på 2172 2250.

Ansøgning skal være sendt senest 5. marts 2025 til jof@vie.dk, og samtaler afholdes i uge 11


Bliv en del af CAMPUS VEDERSØ – Vedersø Idrætsefterskole og The International
Vedersø Idrætsefterskole med 160 elever og The International – Danmarks Internationale Efterskole med 80 elever udgør sammen et unikt Campus Vedersø med 240 elever, hvor den klassiske idrætsefterskole møder hele verden med fokus på interkulturelle kompetencer, høj faglighed og personlig udvikling i et stærkt internationalt fællesskab
.