Har 9. klasse en fremtid på efterskoler?

Af Anna Rossman Thejsen

Boglig profil tiltaler 9.-klasseelever

Skals Efterskole oplever en øget søgning til 9. klasse. Ifølge forstander Nikolai Vangkilde Terp kan det skyldes, at skolen har en tydelig boglig profil og gør meget ud af at gøre 9. og 10. klasse til et ligeværdigt tilbud.

De fleste efterskoler oplever et fald i søgningen til 9. klasse, men på Skals Efterskole går det den anden vej?
”Ja, sidste skoleår havde vi to store klasser, men i år oplevede vi så stor søgning, at vi besluttede at lave tre små klasser med 18-20 elever i hver. Så omkring 60 elever ud af vores i alt 160 elever går nu i 9. klasse.”

Hvem vælger 9. klasse hos jer?
”I 9. klasse er der altid nogen, som trænger til et skift, måske fordi de har haft det svært i deres gamle skole eller derhjemme. Men vi har også mange, som ved, de vil tage en gymnasial uddannelse efter 9. klasse og derfor ikke har lyst til at vente med at gå på efterskole til 10. klasse. Fælles for dem alle er, at de rigtig gerne vil have en god 9. klasses afgangsprøve, så de kan være sikre på at komme godt videre. Det fylder meget både for de unge og deres forældre.”

Hvorfor tror du, I har fremgang?
”Jeg tror, det spiller en stor rolle, at vi ikke har en todelt skole med et A-hold i 10. klasse og et B-hold i 9. klasse, at det hos os er et ligeværdigt tilbud. Og så kan vi høre på dem, der gerne vil i 9. klasse hos os, at vores skarpe boglige profil trækker, og at det betyder meget for dem, at de kan få en god 9.-klasseafgangseksamen. Og at de ikke er sikre på, at de kan få det på alle efterskoler.”

Hvorfor tror du, at nogle af de unge er usikre på, om de kan få nok ud 9. klasse på efterskole?
”I mange år har der bredt i skoleformen været meget fokus på 10. klasse og på alle de spændende og fantastiske projekter og forløb, man kan blive en del af der. Og de er fantastiske, men jeg tror, at vi skal passe en lille smule på med den retorik. Der er opstået en fortælling, både i skoleformen og i samfundet generelt om, at det er meget sjovere og mere udviklende at gå i 10. klasse end i 9. klasse på efterskole.”

Er der stor forskel på at gå i 9. og 10. klasse på jeres efterskole?
”Nej, det gør vi faktisk en dyd ud af, at der ikke er. Vi vil gerne væk fra billedet af, at 10. klasse skulle være et mere ’rigtigt’ efterskoleår. Hos os er timetallet det samme, uanset om de går i 9. eller 10. klasse. Vi har både alternativ 10. klasse, hvor de får nogle ekstra projekter, og almindelig 10. klasse, hvor vi har indført et projektfag, som modsvarer de små prøvefag i 9. klasse. Og både vores elever i 9. og 10. klasse har mulighed for at tage Cambridgefag og være med i vores talentudviklingsprojekter som f.eks. Unge Forskere. Idéen er, at vi ikke vil have den der todelte skole, hvor nogle, forstå mig ret, har tid til alt det sjove, mens andre bare oplever, at de skal knokle løs i timerne imens. Jeg tror, det er ret væsentligt for at vende fortællingen om at gå i 9. klasse på efterskole til en mere positiv fortælling.”

Oplever I, at der er lige så stor tilfredshed med 9. klasse som med 10. klasse?
”Ja, når skoleåret er omme, og vi evaluerer året med eleverne, kan vi se, at 9. klasserne er lige så tilfredse som 10. klasserne, og derudover har vi faktisk et mindre frafald blandt 9.-klasseeleverne. Måske handler det om, at de har mere på spil, fordi de faktisk er afhængige af at få deres 9.-klasseafgangseksamen, men uanset hvad er det værd at bemærke.”

Har du et bud på, hvordan efterskoler generelt kan trække flere elever i 9. klasse til?
”Jeg tror, det er vigtigt at huske at fortælle, at man faktisk også kan gå i 9. klasse på efterskole og ikke mindst, at det faglige niveau på efterskolen er højt, og at de kan stole på, at man sagtens kan få en god 9.-klasseafgangseksamen på en efterskole. Der tror jeg, at skoleformen stadig har noget at arbejde på.”

Hvor vigtigt er det for jer at tilbyde 9. klasse på Skals Efterskole?
”Vi kan jo blive tvunget af nødvendighed til at nedlægge 9. klasse, hvis elevgrundlaget ikke er der længere, men det ville vi godt nok være kede af. Hvis vi begynder at blive presset på den front, ville vi gøre, hvad vi kunne for at bevare 9. klasse.”

Mener du, at det generelt er vigtigt, at efterskoler bevarer 9. klasse?
”Det er rigtig vigtigt! Det er jo hele forskellen på, om vi er en skoleform for unge i den skolepligtige alder eller ej. Jeg vil meget nødig se efterskoler ende som en form for ungdomshøjskole for den bedre middelklasse, som skal ud at realisere sig selv et år.”

Hvad er risikoen ved en fremtid på efterskoler uden 9. klasse?”Det vil koste dyrt i forhold til vores politiske legitimitet, men vi risikerer simpelthen også, at der er nogle unge, som vi på forhånd udelukker fra at komme på efterskole. For mig at se er det helt afgørende, at efterskoler også er for dem, der ikke er uddannelsesparate. Hvor skal de gå hen, hvis der kun er alternative 10. klasser? Jeg mener, at der er brug for efterskoler til unge i den skolepligtige alder, som har behov for et alternativ til det omkringliggende uddannelsessystem. Der er brug for et 9.-klassetilbud med vores stærke efterskoleværdier indover. Jeg har svært ved at se en bedre ramme for dannelse for mig end de små fag som f.eks. historie og samfundsfag i 9. klasse. Det er jo lige præcis der, vi har alle muligheder for at lave efterskole i fagene og for at danne de unge mennesker på en anden måde, end de ville kunne være blevet andre steder.”

9. klasse sikrer større mangfoldighed

For forstander på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Per-Olaf Schmidt er det udelukket at nedlægge skolens 9. klasse. Klassetrinnet skaber ifølge ham større mangfoldighed i elevgruppen og sikrer, at efterskolen er et stærkt alternativ til folkeskolen.

Hvad er status for 9. klasse på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole?
”Traditionelt har vi haft to 9. klasser og seks 10. klasser. Men for nogle år siden begyndte vores 9. klasser at blive for små, fordi vi fik færre elever i 9. klasse. Derfor besluttede vi at lave det om til én stor stamklasse, som nu er vores 9. klasse-enhed.”

Er det blevet lettere eller sværere at tiltrække elever til 9. klasse?
”Siden vi lagde om til én stor stamklasse, har vi ligget stabilt på det samme antal elever, omkring 34 i 9. klasse. Men vi oplever faktisk en øget søgning i form af, at vores 9. klasse er fyldt op tidligere end før. Tidligere havde vi en del år, hvor vi hvert år i januar skulle tage en beslutning om, hvor stor vi skulle gøre vores 9. klasse, og om vi skulle fylde op fra ventelisten med 10. klasse. I år var vores 9. klasse fyldt omkring Efterskolernes Dag. Det giver en ro og fleksibilitet i optaget, at det ikke længere er afgørende, om vi lander på 32 eller 34 elever, fordi vi har én stor stamklasse.”

Gør I også en ekstra indsats for at markedsføre jeres 9.-klassetilbud?
”Vi målretter altid vores facebookkampagner op til åbent hus, og de år, vi har syntes, det var nødvendigt, har vi målrettet opslagene mod vores 9. klasse. Så slår vi på, at 9. klasse på Vivild er en mulighed for at få et fantastisk efterskoleår i 9. klasse, og at det samtidig er et stærkt bogligt tilbud.”

Hvem søger 9. klasse hos jer?
”9.-klasseelevgruppen er mere polariseret end 10.-klasseelevgruppen. Nogle savner udfordringer og oplever, at de ikke bliver udfordret nok i deres folkeskole og vil samtidig gerne have efterskoleoplevelsen med, inden de skal på en gymnasial uddannelse. Og så er der dem, der har brug for at komme væk fra noget. I 9. klasse oplever vi i højere grad end i 10. klasse, at vi har en gruppe i top og bund, og der oplever vi, at vores tolærerordning giver rigtig god mening, så vi kan møde eleverne der, hvor de har behov for at blive mødt.”

Hvad er det særlige ved at tage 9. klasse hos jer?
”Selvom der kun er én klasse, har vi to lærere på og to lokaler til rådighed i alle timer. Det har styrket vores fortælling både udadtil og indadtil om, at vi kan gøre noget ekstra i 9. klasse. I kraft af at vi har to lærere og to lokaler, kan vi differentiere inden for enheden, variere i undervisningsformer og støtte der, hvor der er behov for det. Vi har også opkvalificeret de lærere, som underviser i 9. klasse. I år har vi f.eks. indført principperne fra undervisningsmetoden co-teaching, som lærerne har været på intern efteruddannelse i. På Vivild har vi helt almindelig 9.-klasseundervisning, der fører frem til folkeskolens afgangseksamen. Men både vi, eleverne og deres forældre har en oplevelse af, at 9. klasse på Vivild er noget andet og mere end andre steder.”

Hvorfor er det vigtigt for jer at bevare 9. klasse?
”Det er helt udelukket for os at nedlægge 9. klasse. Hos os har det været sådan, at både ledelse og i høj grad også bestyrelse har sagt, at vi har 9. klasse på Vivild, som vi skal blive ved med at have og udvikle på. Det er også ud fra et ønske om at give nogle unge en mulighed for at komme på efterskole allerede i 9. klasse. Og så er det også en del af vores dannelsesprojekt at have 9. klasse. Som idrætsefterskole har vi jo ikke kæmpestor diversitet, og der er 9. klasse med til at skabe en mere blandet elevgruppe.”

Er der stor forskel på at gå i 9. og 10. klasse på jeres efterskole?
”I starten går de meget op i, hvem der går i 9. eller 10. klasse, men vi arbejder meget på at integrere dem. 9. og 10. klasse bor sammen, de er i kontaktgrupper sammen, alle valgfag er på tværs af årgangene, og 9. klasse har stort set lige så mange valgfagsmuligheder som 10. klasse. Vi har også valgt at gøre det sådan for at slå fast, at 9. klasse er et lige så godt og ligeværdigt efterskoletilbud.”

Mener du, at det generelt er vigtigt, at efterskoler bevarer 9. klasse?
”Jeg mener, det er helt afgørende, at efterskolen bliver ved med at være en væsentlig del af det uddannelsestilbud, vi har i Danmark, og at der bør være et alternativt 9.-klassetilbud både til dem, der savner udfordringer i folkeskolen, og dem der har brug for et skift. Og så mener jeg, at vi skal se 9. klasse som en mulighed for at styrke diversiteten i elevgruppen på den enkelte efterskole og dermed også som en væsentlig del af efterskolens dannelsesprojekt. Vi skal lære vores elever at være sammen med mennesker, der er anderledes end dem selv. Det kan være ved, at de har forskellig etnisk baggrund, at de kommer forskellige steder fra i landet, og at de har forskellige aldre.”

Vil give 9. klasse en chance til

På trods af faldende søgning har Balle Musik- & Idrætsefterskole besluttet at kæmpe for at bevare 9. klasse. Samtidig har skolen ifølge skoledirektør Søren Spanggård Petersen intensiveret markedsføringen.

Hvordan går det med at tiltrække elever til 9. klasse på Balle Musik- & Idrætsefterskole?
”Som de fleste andre efterskoler har vi sværere og sværere ved at få elever i 9. klasse. Vi står i en situation, hvor folkeskolen har haft succes med at skabe et sammenhængende forløb i udskolingen, og det er det, vi er oppe imod, når vi prøver at få unge til at vælge 9. klasse på efterskole. I folkeskolen, hos uddannelsesvejlederne og blandt de unge selv og deres forældre er der et billede af, at det er bedst at tage folkeskolen færdig og så først tage på efterskole i 10. klasse.”

Hvorfor har I så valgt at bevare 9. klasse?
”For at være ærlig var vi for et år siden meget tæt på at nedlægge 9. klasse. Men fordi der har været så meget debat i foreningen om, at det er vigtigt at bevare 9. klasse, har vi sammen med bestyrelsen besluttet at give det en chance til. Vi tager hellere det hårde slid frem for bare at give op.”

Hvad er status på jeres 9. klasse så nu?
”Vi har én stor 9. klasse på 36 elever ud af skolens i alt 190 elever. Vores 9. klasse er en meget blandet gruppe. Næste år mangler vi stadig seks til otte elever for at nå op på 36. Vi kunne fylde op med 10.-klasseelever i morgen, hvis det var det, vi ville, men vi har valgt ikke bare at gå efter den nemme løsning. Det ville klart være nemmere, hvis vi bare havde 10. klasse, men jeg er glad for, at vi har taget kampen op.”

Hvem vælger 9. klasse hos jer?
”Nogle er her, fordi de har haft brug for at komme væk fra en skole eller ikke var i trivsel af en eller anden grund, men størstedelen af dem, vi får i 9. klasse, er her, fordi de bare gerne vil på efterskole og føler sig klar.”

I har valgt at skrue op for markedsføringen af jeres 9.-klassetilbud. Hvorfor?
”For os ligger der noget solidaritet i at holde fast i, at vi er et tilbud for de 14-18-årige og ikke kun for 10. klasse. Det giver politisk berettigelse at brede sig over hele den aldersgruppe. Jeg er samtidig af den opfattelse, at hver skole skal gøre det, der er bedst for dem. Når det er sagt, synes jeg godt, at man som skole kan kæmpe for at blive ved med at være for de 14-18-årige. Vi har valgt at kæmpe. Jeg tror faktisk på, der er en større målgruppe, både hvad angår alder og baggrund, end dem, vi når som efterskoler i dag. Det er dem, vi håber at ramme med vores markedsføring af 9. klasse.”

Hvad gør I konkret for at markedsføre 9. klasse?
”Vi får hurtigt fyldt op i 10. klasse og på linjerne, så det behøver vi egentlig ikke at markedsføre særskilt, så vi gør i stedet meget ud af at fortælle om vores 9.-klassetilbud. Men 9. klasse er jo grundlæggende ikke så anderledes end 10. klasse på efterskole, så vi sælger egentlig bare vores efterskoletilbud. Det handler mest om, at vi f.eks. i vores markedsføring op til jul kører på, at vi stadig har enkelte pladser tilbage i 9. klasse, som de kan være heldige at nå at få. Generelt arbejder vi året rundt rigtig meget med søgeoptimering på Google og meget systematisk med vores opslag på sociale medier. Instagram er jo der, hvor især mødrene er, så der forsøger vi lige i øjeblikket i høj grad at ramme dem med opslag om vores gode efterskoletilbud, og det samme gælder børnene på TikTok. Så det handler meget om at være de rigtige steder, og så selvfølgelig bruge en del tid og penge på at komme ud til dem via annoncering på f.eks. på sociale medier.

Gør I andre ting for særligt at appellere til dem, der kunne overveje 9. klasse?
”Vi ønsker ikke at presse nogen til at tage 9. klasse, hvis det ikke er det, de vil, men vi gør meget ud af at sætte tid af til individuelle samtaler til dem, der henvender sig på baggrund af vores markedsføring og giver udtryk for, at de overvejer 9. klasse. Vi har også øget det antal gange, vi har åbent hus, og der prøver vi også at italesætte, at vi har ret god plads i 9. klasse.”

Er der stor forskel på at gå i 9. og 10. klasse på jeres efterskole?
”I indhold er det lidt det samme tilbud, uanset om man går i 9. klasse eller 10. klasse hos os. På linjerne er de to klassetrin fuldstændig ens, og de bor også blandet. Fagligt gør vi en del ud af at præsentere 9. klasse som et godt og stærkt tilbud, så de kan se, at vores faglige tilbud godt kan erstatte det, de er godt i gang med i folkeskolen. Og det, at vi har én stor klasse, gør også, at vi har ekstra bemanding på, så vi kan dele dem op i mindre niveaudelte grupper, når det giver mening. Det slår vi også på. Derudover har vi nogle ekstra tilbud i 9. klasse i form af ekskursioner og nogle spændende projekter, så de ikke får en oplevelse af, at det kun er i 10. klasse, alt det sjove foregår. Og selvom 9. klasse reelt har lidt flere timer end 10. klasse, oplever 9.-klasseeleverne faktisk heller ikke, at de har haft mere at se til, når vi evaluerer sidst på året.”

Mener du, at det generelt er vigtigt, at efterskoler bevarer 9. klasse?
”Det er ærgerligt, når vi går hen og bliver for frelste på hinandens vegne. Jeg tror på, at de enkelte skoler gør det, der er rigtigt for dem, og at der ligger en styrke i, at vi er forskellige. Så jeg vil sige det sådan, at vi på Balle gør vores for at bevare 9. klasse, og så håber jeg, at vi i foreningen sammen kan blive bedre til at italesætte, at 9. klasse på efterskole faktisk er et godt alternativ til 9. klasse i folkeskolen.”