Mattias Tesfaye: Efterskoler skal tage større samfundsansvar

Af Anna Rossman Thejsen

Hvilken samfundsrolle spiller efterskoler efter din mening?
”Jeg har ikke selv gået op efterskole. Jeg voksede op i Aarhus, og jeg tror ikke, jeg kendte nogen på min alder, som kom på efterskole. Men der er virkelig sket noget de seneste 25 år. En stor del af en ungdomsgeneration kommer jo på efterskole i dag, særligt i 10. klasse på efterskole. På den måde spiller efterskoler en større samfundsrolle i dag, og det, synes jeg, er grundlæggende godt, både for de unge og for samfundet. Jeg tror også, at efterskoler har løsninger på mange af de udfordringer, vi går og tumler med som samfund.”

Hvad er det, efterskoler kan?
”Efterskoler kan noget for unge, der farer vild i ungdomslivet, og for unge, der ikke trives godt. De unge kan have brug for at blive en del af nogle stærke fællesskaber, som ikke er digitale. I mine øjne er efterskoler på de områder en succes. Men det er også vigtigt, at man, når man kommer hjem fra efterskole, har mødt et bredt udsnit af befolkningen. Det kan efterskoler gøre bedre end i dag. Samtidig vil jeg sige, at hvis vi ikke allerede havde efterskoler, skulle vi jo opfinde dem. Jeg var i England for nylig, og her er kostskoler noget meget elitært og for den engelske overklasse. Til sammenligning synes jeg, at vi i Danmark har fået etableret en efterskolesektor, som netop ikke er elitær, men folkelig. Men der er rum for forbedring! Der er potentiale for, at efterskoler kan være en succes for flere og for en bredere målgruppe, end de er i dag.”

Hvem skal efterskolerne være mere for, end de er i dag?

”Efterskoler kan og skal spille en større rolle i integrationen. Der er for få unge med udenlandsk baggrund, der kommer på efterskole. Jeg satte mig ind i området for omkring ti år siden, og der så det ikke for godt ud, og nu, hvor jeg er blevet børne- og undervisningsminister, har jeg set på tallene igen. Og det er endnu mere skævvredet nu end dengang. Tre procent af eleverne på efterskolernes 10. klassetrin var i skoleåret 2021/22 af anden etnisk herkomst end dansk. For almene 10. klasser i folkeskolen er tallet 24 procent. Det duer simpelthen ikke!”

Hvad skal der til for, at flere med anden etnisk baggrund end dansk kommer på efterskole?
”Jeg tror ikke, vi skal bruge kvoter eller tvang. Det er mere et spørgsmål om at sikre, at det, der er så godt for mange og er et naturligt valg for så mange, også bliver bredt ud til dem, som ikke kommer på efterskole i dag. Jeg bor selv på Københavns vestegn, og det er nok et af de steder i landet, hvor færrest tager på efterskole. Jeg synes, at efterskoler burde sige: ’Vi er en succes, vi lykkes med meget, og nu vil vi også hjælpe det danske samfund med integrationsopgaven’. På samme måde skal vi også have flere unge fra familier med lavere indtægter og kortere uddannelser på efterskole. Jeg siger ikke det her, fordi nogen ikke skal gå på efterskole, men jeg siger, at det skal være muligt for flere at gå på efterskole. Det er jo en løbende diskussion, om samfundet skal blive ved med at bruge alle de mange penge på efterskoler. Men jeg vil hellere vende diskussionen og sige: Når nu efterskoler er så populære og giver så mange unge et år, de aldrig glemmer, skal vi så ikke i stedet gøre det muligt for flere at komme på efterskole?”

Hvis opgave er det? Politikernes? Efterskolernes?
”Jeg vil gerne sige til efterskolerne: Stil jer selv som opgave at blive et sted, hvor elevsammensætningen afspejler det danske samfund. Hele tankegangen bag de frie skoler er jo, at vi godt vil støtte med offentlige midler, fordi vi synes, at det har værdi for hele samfundet, at der er skoler uden for det offentlige skolesystem, som kan bidrage med noget andet. Men det forpligter også de frie skoler til ikke at vende ryggen til en så stor samfundsopgave, som integration er. Og jeg synes, at efterskoler har en særlig forpligtelse til at tage integrationsopgaven på sig i en tid, hvor der er så meget medvind for efterskoler. Det er jo sindssygt godt det, efterskoler gør for de unge. Nu er opgaven for efterskolerne så at finde ud af, hvordan de kan være med til at løse nogle af de samfundsudfordringer, der er. Jeg kan både se, at der er muligheder i, at efterskoler er med til at komme med løsninger på noget af den mistrivsel, vi ser blandt unge i dag, og at der er muligheder for, at efterskoler er med til at løse integrationsudfordringerne i samfundet.”

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at efterskolerne løfter mere på integrationsområdet?
”Alle voksne i min alder kender jo nogle unge, der er på efterskole. Og jeg bliver simpelthen så glad, når jeg ser den livsglæde, der stråler ud af øjnene på dem, når de fortæller om alle deres nye venner eller den nye fritidsinteresse, de har fået, fordi nogle dedikerede voksne på efterskolen har brændt så meget for det og introduceret dem til det. Men jeg kan heller ikke lade være med at drømme om, at nogle af de mange unge, jeg kender fra Vestegnen, også ville få den ild i øjnene. Jeg drømmer om, at Bilal fra Brøndby også får alle de oplevelser, at han også får mulighed for at komme på efterskole. Hvis det ikke skal ende i en frugtesløs diskussion, hvor efterskolerne i sidste ende trækker det korteste strå, er min opfordring til efterskolerne at komme ud af starthullerne og selv være opsøgende for at få flere som Bilal på efterskole.”

Hvad mener du, når du siger, at efterskolerne risikerer at trække det korteste strå?
”Der er jo ingen grund til at lægge skjul på, at der ligger papirer på mit bord, hvor masser af kloge mennesker foreslår at nedlægge 10. klasse på efterskole og kanalisere pengene over i den kommunale 10. klasse. Jeg kan godt se, hvordan det er begrundet politisk, men jeg synes bare, vi skal passe på, at vi ikke ødelægger en succes. Jeg vil hellere diskutere, hvordan vi får Bilal på efterskole og se, hvordan han kan få den glæde og den ild i øjnene, et efterskoleophold giver. Der er vel ikke rigtig nogen andre skoleformer i uddannelsessektoren, som har så meget medvind og så stor tilstrømning af elever, som efterskoler har lige nu, og som oveni det har en meget stærk pædagogisk selvforståelse og en bred folkelig opbakning. Jeg vil bare gerne sige til efterskolerne: Jeg håber ikke, at I bare læner jer tilbage og stiller jer tilfredse med, at I år efter år kan fylde alle værelser.”

Hvad vil du som minister have, at efterskolerne skal gøre?
”Efterskoler skal række ud til nogle andre end dem, der kommer på efterskole i dag. Og det er ikke altid kun et spørgsmål om familiernes økonomi, men også om kultur. Det handler også om at nå ud til dem, som ikke kommer fra steder i Danmark som Vestjylland, hvor efterskole er noget, man sparer og til og som en selvfølge sender sit barn på. I er nødt til også at opsøge dem fra områder, hvor det ikke er en del af kulturen at gå på efterskole, og hvor de ikke aner, at man skal skrive sit barn op allerede i 7. klasse for at få en plads. Jeg behøver ikke at kigge længere ud end til mine egne børns folkeskole i Albertslund for at finde familier, som ikke ved det, og hvor der ikke er tradition for at tage på efterskole. At række ud til de familier og unge er et ansvar, som er nødt til at ligge ude på efterskolerne, ikke hos politikerne. For hvis vi begynder at regulere strammere politisk og ændre i efterskolelovgivningen for at sikre bedre integration på efterskoler, dræber vi skoleformen for at holde den i live. Men hele den frie skoletankegang hviler også på, at de frie skoler bliver ved med at vise vilje til at forny sig og tage deres samfundsansvar på sig – også når det gælder integration.”