I har et særligt potentiale for at udvikle undervisningen

Af Anna Rossman Thejsen 

Der er to siloer på efterskoler. I den ene syder og bobler det med gode fællesskabende aktiviteter, samvær, trivsel og dannelse. I den anden er der undervisning i dansk, matematik og andre fag. Når efterskoler ønsker at udvikle undervisningen, kan de med fordel hælde mere af indholdet fra fællesskabssiloen over i undervisningssiloen, så elevernes faglige tilegnelse får tilført relationsarbejdets og fællesskabets vitaminer og proteiner. Det mener to undervisere Bent Hansen og Marieke Brinck fra Den frie Lærerskole i Ollerup.
”Efterskoler er fantastiske på så mange måder. Man er ikke i tvivl om, at lærerne går op i fællesskab og trivsel, men rigtig meget af det foregår uden for undervisningen. Jeg tror, at de nogle gange glemmer at få det helt særlige, de kan, med ind i arbejdet med fagene,” siger Marieke Brinck, der underviser i pædagogik, psykologi og didaktik på Den frie Lærerskole i Ollerup. Hun og kollegaen Bent Hansen opfordrer derfor efterskoler til at sætte øget fokus på didaktisk refleksion over undervisningen.

”Det er ikke nok kun at spørge: Hvordan lærer eleverne det her pensum inden den afsluttende prøve? Ledere og lærere skal huske at spørge sig selv og hinanden: Hvorfor underviser vi, som vi gør? Ved vi, hvad der virker? Og ved vi, hvordan de unge lærer bedst?” siger Bent Hansen, der er underviser og daglig leder af videreuddannelsesområdet på Den frie Lærerskole. Både han og Marieke Brinck fremhæver, at efterskoler har grund til at vægte de didaktiske overvejelser højt. Det er nemlig mere udfordrende at undervise i en 9. klasse på en efterskole end at komme ind som ny lærer i en 9. klasse på en folkeskole, hvor eleverne har gået sammen i mange år.

”Efterskoleelever kommer fra forskellige skoler og med mange forskellige måder at lære på. Derfor har efterskolelærere et særligt incitament til at være optaget af, hvad de unge kommer med. Det er svært at skabe et fælles afsæt på meget kort tid, og det kræver, at man er parat til at reflektere over og udvikle undervisningen,” siger Marieke Brinck.

Corona har kickstartet didaktisk refleksion
Hun lægger samtidig vægt på, at der kan være stor glæde forbundet med at udvikle undervisningen.
”Som lærer er det en tilfredsstillelse at opleve, at eleverne bliver mere aktive deltagere, når man udvikler de måder, man underviser på. Det er jo det, alle lærere ønsker,” siger hun.
Bent Hansen og Marieke Brinck er begge oprindeligt læreruddannede, og tilsammen har de erfaring fra både efterskoler, friskoler og folkeskoler. De har begge taget en kandidatgrad i henholdsvis pædagogik og pædagogisk psykologi, og som undervisere og praktikvejledere på Den frie Lærerskole har de deres faste gang på mange efterskoler.

Interviewet med dem foregår på bedste coronamanér over Zoom, og fra computerskærmene fortæller de, at de oplever lærerstuderende, der kommer tilbage fra praktikken og er blæst bagover af de mange spændende projektforløb og efterskolernes fornemme fokus på trivsel og fællesskaber. De understreger, at deres ærinde er et ønske om at gøre efterskolerne opmærksomme på, at der netop i det arbejde ligger noget helt unikt, som har potentiale til at gøre undervisningen endnu mere fagligt udbytterig, dannende og fællesskabende, end den er i dag. Og under coronanedlukningen er der sket noget spændende på den front, mener de.
”I den periode har efterskolerne været nødt til at rette et større fokus på den boglige undervisning. Det har ført til en masse refleksion og diskussioner om, hvordan man laver den bedst mulige undervisning online. Det har betydet, at mange lærere har opdaget, at man er nødt til at være mere tydelig, når man ikke er fysisk sammen med eleverne, og at man er nødt til at tænke mere socialisering ind,” siger Marieke Brinck.

Bring det fællesskabende ind i undervisningen
Hun fremhæver, at det med at tænke fællesskabet og det sociale mere ind i undervisningen, og den fælles refleksion over, hvad der virker, og hvorfor det virker, med fordel kan overføres til undervisningen, når den igen kan foregå fysisk. Det er netop der, det store udviklingspotentiale for efterskoler ligger.
”Efterskolelærere er rigtig gode til det i profilfag og i projektundervisning, og der ligger et kæmpepotentiale for det i de obligatoriske fag også, hvis de tør slippe prøvefokus lidt og arbejde mere med det fællesskabende i klassen, siger Marieke Brinck. Lægger man det fællesskabende fra sig, når man træder ind til matematik- eller dansktimen, går der noget vigtigt tabt, understreger hun.

Det er der desværre eksempler på. En vinterdag overværede Marieke Brinck en engelsktime i en klasse med 20 elever på en større efterskole. Til hendes overraskelse kendte de ikke hinandens navne.
”Jeg ved godt, at de på efterskoler underviser meget på tværs af klasser og grupper, men det var et halvt år inde i skoleåret, og de kendte ikke hinandens navne. Jeg tænkte, hold da op, har lærerne glemt, at undervisning er baseret på god klassekultur og relationer på tværs?” fortæller hun.

Og potentialet til at gøre noget ved det er der. Det har lærerne jo netop oplevet, mens de knoklede med at gøre onlineundervisningen vedkommende for eleverne. Når efterskolernes fællesskabs- og undervisningssiloer kobles sammen som forbundne kar, opstå der nemlig noget godt. Noget, der skaber øget faglig og social udvikling for alle elever.
”Som lærer er du nødt til at samtænke undervisning og de fællesskabsopbyggende processer. Undervisning handler ikke kun om indhold. Det handler også om, hvordan man organiserer undervisningen, så der er plads til deltagelse for alle, så der er plads til undervisningsdifferentiering, inklusion og elevengagement,” siger Marieke Brinck.

Hun og Bent Hansen foreslår, at efterskoler begynder at arbejde mere med det, der kaldes ’fællesskabende didaktikker’, som uddannelses- og mobbeforskeren, Helle Rabøl Hansen, argumenterer for. Fællesskabende didaktikker samtænker nemlig undervisning og fællesskabsopbyggende processer i klassen.
”Det handler kort sagt om at udvikle elevernes faglighed, samtidig med at det sociale fællesskab i undervisningen styrkes,” siger Bent Hansen. Formålet med at arbejde med fællesskabende didaktikker er, at der bliver plads til aktiv deltagelse for alle elever. Det kan man som lærer gøre ved at sætte større fokus på at inddrage dem i undervisningen.
”Efterskolelærere kan med fordel tænke ’vi’ mere ind i undervisningen: Læreren sammen med eleverne. Det er dig, der er klasselederen, men gør eleverne til aktive deltagere i undervisningen, så I er fælles om det,” siger Marieke Brinck.

En af måderne at gøre det på er at tænke i valgmuligheder. F.eks. vil nogle elever ifølge Marieke Brinck ofte blive motiveret af at få to bøger at vælge imellem, når der skal arbejdes med tekstanalyse i dansk, eller f.eks. at få muligheden for at vælge imellem at skrive en stil som en klassisk stil eller en rapsang. I sidste ende vil det større fokus på motivation og vi’et i klassen komme både fællesskabet og den enkelte elev til gode, siger Marieke Brinck. Og Bent Hansen supplerer: ”Det vil give de unge en følelse af at være en del af et fællesskab i undervisningen. Det ligger der både et stort fagligt, dannelsesmæssigt og socialt læringspotentiale i.”

Kritik er et vigtigt redskab
Skal det lykkes, er det dog afgørende at ledere og lærere prioriterer tid til at skabe et rum til fælles refleksion og dialog om de didaktiske valg. Og man må være parat til at kickstarte arbejdet med en stor portion mod, tid og struktur, fremhæver de to undervisere.
”Det kan måske føles lidt ubehageligt til en start, hvis man ikke er vant til at andres kritiske blik på sin undervisning, men i længden vil det også styrke den enkelte lærers trivsel og fællesskabet i personalegruppen. Det er fedt at blive ved med at udvikle sig og sammen finde ud af, hvad der fungerer godt,” siger Marieke Brinck.

Det er der dog ikke den store tradition for på danske skoler. I en ph.d.-afhandling fra 2012 undersøgte daværende lektor på Aarhus Universitet Lise Tingleff Nielsen teamsamarbejdet blandt lærerne på 23 folkeskoler. Her kom hun frem til, at samarbejdet især var præget af to faktorer: En familielignende kultur, hvor man passer på hinanden, og hvor en god kollega er én, der viser omsorg og bakker sine kolleger op. Og en kultur, hvor man primært taler om alt det praktiske, der skal få hverdagen på skolen til at fungere. Lise Tingleff Nielsen konkluderede, at de to faktorer står i vejen for, at elevernes og lærernes læring bliver et tema. Ifølge Bent Hansen og Marieke Brinck eksisterer den kultur også på efterskoler.
”Det kan være svært at forholde sig kritisk til hinandens undervisning, når man nærmest er i familie sammen. Det gør det meget sårbart, og det betyder, at refleksionen over egen og andres undervisning ikke foregår af sig selv. Men I er nødt til at reflektere over jeres egen undervisning og turde give feedback på jeres kollegers,” siger Bent Hansen.

Kræver styring og opbakning fra ledelsen
Et oplagt sted at skabe rum til den fælles didaktiske refleksion er i skolens teams, men det kræver ændringer af de måder, man strukturerer samtalerne på i teamsamarbejdet.
”Jeg tror faktisk, der foregår en masse teamsamarbejde på efterskolerne. Men tiden bliver tit brugt til to ting: elever og planlægning. Her kan en prioritering af relevante didaktiske refleksioner opleves som berigende. Især elevsnakken kan der justeres på,” siger Marieke Brinck. 

Efterskolerne er langt fra de eneste, der kan blive bedre til at strukturere samarbejdet, fremhæver Bent Hansen. I 2019 undersøgte han teamsamarbejde på skoler og fandt frem til, at det er en generel udfordring på danske grundskoler. Den konklusion byggede han på empiri fra en række frie grundskoler og på tidligere undersøgelser, som f.eks. da Danmarks Evalueringsinstitut i 2014 sammen med OECD undersøgte undervisningspraksis og evalueringskultur i grundskolen. De påviste dengang, at danske lærere er blandt dem, der forholder sig mindst til hinandens undervisning. Det er ærgerligt, mener de to undervisere fra Ollerup, fordi teamsamarbejdet netop er en af nøglerne til at udvikle undervisningen. 

De er også meget klare i mælet om, at hvis der for alvor skal skabes plads til fælles didaktisk refleksion og mere struktur på teamsamarbejdet, kræver det, at skoleledelsen sætter det på dagsordenen. Det er ikke noget, der kan eller skal ligge på den enkelte lærers skuldre.
”Hvis skolen virkelig vil udvikle undervisningen, skal ledelsen sætte tid af til det og lægge en struktur ind over møderne, som gør det legalt at evaluere undervisningen sammen. Det rum for faglig refleksion skal ledelsen skabe,” siger Bent Hansen.

Bagom fællesskabende didaktikker

• Fællesskabende didaktikker er et begreb, som samtænker undervisning og fællesskabsopbyggende processer i skoleklassen
• Formålet med at arbejde med fællesskabende didaktikker er, at der bliver plads til aktiv deltagelse for alle
• Det indebærer, at undervisningens mål og indhold tilrettelægges som praksisser, der forsøger at samle og inddrage eleverne som aktive deltagere i det faglige indhold. Det er med andre ord deltagelsen, der skaber det fælles

Kilde: ’Fællesskabende didaktikker’, af Helle Rabøl Hansen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 2014