Efterskole vil være CO2-neutral

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

I 2010 satte bestyrelsen og ledelsen på Blåkilde Efterskole et ambitiøst mål: I 2020 skulle skolen være CO₂-neutral. Arbejdet med at udvikle skolen i en mere bæredygtig retning har siden da bredt sig til alt fra millioninvesteringer i energibesparende solcelleanlæg til et håndværkshus bygget i bæredygtige materialer hen over reduktion af kød- og mælkeforbrug til nye borgerskabsfag. Siden 2010 har forstander på Blåkilde Efterskole Henning Kristensen gjort rede for de CO₂-reducerende tiltag i den årlige ledelsesberetning. Han kan se tilbage på en lang række tiltag, som har bragt skolen nærmere målet om CO₂-neutralitet.

Skolen har skiftet alle ventilationspumper ud, og al varme på skolen er nu computerstyret, hvilket har givet skolen en energiregning, som er omkring fire femtedele mindre. En investering på 1,2 millioner kroner i et solcelleanlæg har også vist sit værd. Solcelleanlægget dækker nu en tredjedel af skolens energiforbrug. Der er blevet skiftet vinduer, energirenoveret bygninger, og den gamle flis-kedel er blevet skiftet ud med to nye, som tilsammen bruger mindre energi.

Da skolen for nylig fik bygget et nyt håndværkshus til 15 millioner kroner, var det en selvfølge, at det skulle bygges så energirigtigt så muligt. Det betød brug af masser af træ, men også, at de bærende konstruktioner blev støbt i beton, selv om beton i udgangspunktet ikke er særlig CO₂-neutralt.

"Men det betyder, at selve grundkonstruktionen kan stå i 400 år," siger Henning Kristensen.

Én ting er de fysiske ændringer. En anden er, hvordan bæredygtig udvikling er blevet et bærende element i alt fra undervisning til køkkentjans og dyrehold på skolen.

Køkkenleder Anette Siersbæk havde regnet med, at omstillingen i køkkenet ville komme langsomt. Men da køkkenet i 2016 satte i gang, gik der under et år, før de opnåede det økologiske spisemærke i sølv. 70 procent af den mad, som skolen serverer, er økologisk. Køkkenpersonalet har reduceret kød- og mælkeforbruget med en tredjedel, og køkkenet køber mange lokale varer. I stedet for at snitte agurker, ananas og tomater til en traditionel salatbar blander personalet nu salater, der passer til årstiden. Køkkenet har desuden indrettet et grøntsagsrum, så de kan servere alle skræller for skolens høns, grise og køer, som skolen anskaffede netop for at reducere madspild. En af sidegevinsterne ved dyreholdet er, at skolen også er blevet delvist selvforsynende med kød.

Da skolen i sin tid begyndte den bæredygtige omstilling, var det dog langt fra alle i personalegruppen, som kunne se fidusen med det.

"Det var svært til at begynde med," siger køkkenlederen, som også fortæller, at mange i køkkenet har skiftet arbejde siden da. Og "nu kører det fint", som Anette Siersbæk siger.

Borgerskabsfag og klimatopmøde på skolen
Da beslutningen om CO₂-neutralitet blev taget i 2010, indførte skolen tre borgerskabsfag, som eleverne på 10. årgang kan vælge mellem: Verdensborger, samfundsborger og erhvervsborger.

I faget verdensborger arbejder de med de store globale udfordringer og indgår i partnerskaber med to indiske organisationer og en lektiecafé i et slumkvarter, som eleverne samler ind til og besøger.

For lærer Connie Møller, som underviser i faget verdensborger, er det vigtigt, at eleverne får en forståelse for verdensmålene, og for hvordan eleverne selv kan tage stilling til dem.
"Eleverne lærer, at selv om verden er skæv, kan man godt gøre noget," siger hun.

Personalet har diskuteret flyrejsen til Indien, som belaster skolens CO₂-regnskab en del. Men de er kommet frem til, at turen er værd at beholde.

"De unge skal have lov til at se verden. Skal verden hænge sammen, skal de have en forståelse for andre. Eleverne spejler sig i noget, der er meget større end det, de er vant til. De bliver mere bevidste om verdens tilstand," mener Henning Kristensen.

Lærer Connie Møller oplever også, at rejsen gør et stort indtryk. På turen opstår der en dybere forståelse. Elever kommer og fortæller, at de nu pludselig forstår, hvad hun mener med, at det kan være svært at være pige, som de har talt om i klassen. Eller hvor vigtig uddannelse er.

På grund af corona går rejsen lige netop dette skoleår dog ikke til Indien, men til Grækenland. Derfor har eleverne i år arbejdet med de udfordringer, der er med flygtninge og migranter.

"Hvis vi skal have en verden, der er bæredygtig, er vi nødt til at lære at håndtere de kæmpestore udfordringer i verden. Det tror vi, man bedst gør, hvis man ved, hvad der er på spil, og det er ikke altid, man finder ud af det ved at se det i medierne," siger Connie Møller.

I faget samfundsborger arbejder eleverne især med de politiske niveauer, som knytter sig til verdensmålene. De arbejder med de store udfordringer i verden som klima-, sult-, fødevare- og sundhedskriser. Dog kalder de dem ikke kriser, fortæller lærer i faget samfundsborger Anne-Majbritt Sørensen.

"Vi kalder det udfordringer, så vi ikke fjerner håbet. Så det ikke bliver for negativt," fortæller hun.

Faget kulminerer i elevernes klimatopmøde, hvor de får roller som forskellige af verdens lande, journalister, græsrodsbevægelser og lobbyister. Forhandlingerne er hårde og lærerige, fortæller Anne-Majbritt Sørensen.

"En gang imellem ender det med en aftale, og indimellem gør der ikke. Det er kompromisernes kunst, og de bliver nødt til at lytte meget. Eleverne finder i hvert fald ud af, hvad ændringsforslag betyder," siger hun med et smil.

I faget erhvervsborger handler det især om samarbejde og besøg på virksomheder, som arbejder med bæredygtig udvikling.

Men også i skolens mere traditionelle fag underviser lærerne i høj grad om og med sigte på bæredygtig udvikling. F.eks. eksperimenterer eleverne for øjeblikket med forskellige former for isolering af en varmekasse. De måler, hvor godt forskellige materialer holder på varmen. Også trafik, elbiler og energiforbruget ved at opvarme vand har indgået som temaer i undervisningen i fysik og kemi, fortæller lærer Else Maria Troelsen, som underviser i matematik, fysik, kemi og erhvervsborger. Den sidste del har ført til, at eleverne er blevet mere bevidste om deres vandforbrug, og hun oplever elever, der stolte kommer og fortæller, at de nu tager bade, der varer tre minutter i stedet for ti.

"Det er min opgave at give dem viden om nogle ting, der kan give dem et håb og en vilje og lyst til at handle," siger Else Maria Troelsen.

For forstander Henning Kristensen er det også vigtigt, at elevernes bæredygtige dannelsesproces bliver mangefacetteret, og at de får flere forskellige sproglige tilgange til det. Ikke mindst det poetiske sprog, som gør os mennesker i stand til at undre os og udforske livet.

"Vi vil ikke efterlade de unge uden et håb. Vi kan sagtens vise dem noget, hvor håbløsheden råder, men vi er nødt til at finde håb. Gennem alle de forskellige sprog kan man også finde en form for håb," siger han.

Om Blåkilde Efterskole har nået sit mål om at være CO₂-neutral står lidt hen i det uvisse. For netop det at måle, om skolen er CO₂-neutral, er en kompleks opgave, som både er dyr og besværlig at få løst. Penge, som skolen har prioriteret at bruge på andre projekter som f.eks. investeringen i skolens nye håndværkshus. Et af målene for 2022 er nu alligevel at finde en måde at måle, om skolen faktisk er CO₂-neutral.

"Jeg synes, vi skylder os selv at få beregningen lavet. Vi har haft det skrevet op i vores ledelsesberetning i over ti år, så derfor ville det være rart at få den indikator på, hvor langt vi er kommet. Så kunne vi arbejde videre med, hvordan vi kom endnu længere," siger Henning Kristensen.

Henning Kristensen kommer ikke selv til at stå i spidsen for at løse den opgave. 1. marts stopper han som forstander, fordi han har fået et nyt job som forstander for Møltrup Optagelseshjem. Han er dog stolt af, hvor langt skolen er kommet og af den løbende inddragelse af både personalet og eleverne i arbejdet med at gøre skolen mere bæredygtig.

"Jeg er glad for, at vi valgte den vej. Samlet set tror jeg, skolen, også økonomisk, har tjent på det. Alle de tiltag med solceller, isolering og genvex-anlæg sparer os for nogle udgifter. Det, jeg er mest stolt af, er, at samtalen om, hvad vi kan gøre, hele tiden er i gang på skolen. Det er vigtigt. Vi har ikke ambitioner om at være bedst, men vi har hele tiden samtalen. Vi tager løbende tiltag, så vi bliver mere og mere bæredygtige," siger han.

Artiklen er blevet bragt i Magasinet Efterskolerne, som udkom i uge 8 2022, mens Henning Kristensen stadig var forstander på Blåkilde Efterskole. Han har pr. 1. marts 2022 fået nyt job og er derfor ikke længere forstander.