Et kig ind i teenagehjernen …

Af Karen Greve 

“Du er sur. Hvorfor er du altid så sur?”

Måske kender du situationen? Du har stillet et, synes du selv, neutralt spørgsmål som f.eks.: Spiser du hjemme i aften? Og din teenager føler sig angrebet, selvom det slet ikke var din hensigt. Det kan skyldes, at teenageres evne til at tolke ansigtsudtryk er forstyrret. Flere forsøg, hvor unge mennesker under 20 år, udstyret med elektroder på hovedet, har skullet bedømme ansigtsudtryk, viser, at de oftere end voksne tager fejl.

Karin Maj-Britt Kehlet er psykolog, har skrevet speciale om forandringer i hjernen i løbet af teenageårene og har rådgivet både forældre og efterskolelærere i 15 år om udfordrede og udfordrende unge. Hun mener, at alle forældre har godt af at huske på, hvorfor teenagere i mange tilfælde reagerer anderledes, end vi forventer.

“De test af ansigtstolkninger viser, at det område i hjernen, der handler om perception, er forstyrret i løbet af teenageårene,” siger hun.

Et biokemisk kaos
“Scanninger af hjernen viser, at store områder er grå i teenageårene og et stykke ind i 20’erne. De grå områder betyder, at der skabes nye nerveforbindelser, som gør teenagere klogere på de områder, de beskæftiger sig meget med i perioden. Men samtidig virker de nye forbindelser ikke så godt endnu,” forklarer Karin Maj-Britt Kehlet.

Hun kalder teenagerens hjerne for ’et biokemisk kaos’.

“De unges mulighed for at planlægge fornuftigt og rationelt er ikke god, for det område i hjernen er ramt. Til gengæld er det emotionelle center styrket, og der er fuld knald på. Hjernen prioriterer følelser over fornuft, og så sker det, at du som forælder prøver at tale fornuft med et ungt menneske, der kun lytter med sine følelser.”

Teenagere er lige så forskellige fra hinanden som andre mennesker. Nogle reagerer ikke så voldsomt, mens andre forandrer sig meget. Det vigtige er, at du som forælder er opmærksom på, at teenagehjernens kaos kan føre til misforståelser, bekymring, måske mistro og konflikter. Det kan opleves ekstra intenst, når I kun ses kortvarigt på en hjemmeweekend fra efterskolen.

“Som forældre kan vi miste tålmodigheden med dem, komme til at presse dem, men vi skal være optaget af at bevare en god relation i disse år og stole på, at de unge kommer sig. De bliver fornuftige igen,” lover Karin Maj-Britt Kehlet og fremhæver, at for drenge sker det typisk lidt senere end for piger.

En støtte på sidelinjen
Som forælder kan du opleve, at din teenager tager en dårlig beslutning, lader sig styre af impulser og følelser i stedet for fornuft og måske render rundt om natten på efterskolen, selvom det er forbudt, tager ind til den nærliggende by og køber alkohol eller smugler en dåse snus ind på værelset. Psykologens råd til at tackle situationer som disse lyder sådan her:

“Mor og far skal være en støtte på sidelinjen. Adskillige undersøgelser viser, at forældre, der opmuntrer deres unge til at danne egne meninger, står bedst både på den korte og lange bane i modsætning til forældre, der forsøger at formane deres teenagere.”

Karin Maj-Britt Kehlet foreslår, at du stræber efter at blive en rolig, stabil, omsorgsfuld, nysgerrig og åben forælder og tydeligt viser en uforbeholden kærlighed til dit barn. Heldigvis tilføjer hun, at ingen forældre er perfekte, så hvis du også bliver godt gal i skralden, er det helt normalt.

“Sig undskyld og forklar, at alt går så stærkt, at du ikke kan følge med. At fejle er også en del af det at være forælder. Og sørg så for at have store ører. Lyt. Gå på opdagelse i dit barn. Vær nysgerrig i forhold til, hvilket menneske hun eller han er på vej til at blive. Der er kameler, som skal sluges i den periode for de voksne. Det er der!”

Drøn på udviklingen
Dit barn er på en efterskole i en periode, hvor hjernen er under ombygning. Pludselig væk hjemmefra, ude af dine hænder og udsat for en anden påvirkning med nye omgivelser, andre voksne og nye venner. Det kan speede udviklingen i hjernen lidt op, at der kommer så mange nye impulser til, og det kan sætte fart på løsrivelsen.

Det er du sikkert forberedt på. Det kan dog være godt at huske, at en del af løsrivelsen sker ved at prøve forskellige emner og måske venskaber af, skifte fokus med korte intervaller og i det hele taget være mere optaget af forandring end forankring.

“Det er forskelligt fra person til person, men efterskoleelever kan løsrive sig med en hastighed, der kan være smertefuld for forældrene. De er så emotionelle og skifter fokus hele tiden, og så bliver vi som forældre urolige, for vi kan bedst lide at de foretager blivende, gode valg. Men de unge kan godt rumme omskifteligheden. Lige dét er deres hjerne godt gearet til,” siger psykologen.