Efterskolen sætter aftryk på hele familien

Af Katrine Friisberg

August har fået en helt særlig ballast
På efterskolen udviklede August sig både fagligt og socialt. Han har fået en selvsikkerhed, der gør, at han nu hviler i sig selv, nemmere kan snakke med andre mennesker og husker at mærke efter og sige fra.

Susanne:

Hvilke forventninger havde du til August’ efterskoleår?
”Jeg ønskede, at det skulle blive et år med kammeratskaber, social udvikling og en masse oplevelser, som vi ikke selv ville kunne give ham og hans tvillingebror, Valdemar. Vi valgte en bred, almen efterskole, hvor der var mulighed for at snuse til alt muligt, så de kunne finde ud af, hvor meget verden har at byde på.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?
”Vores år bar jo præg af, at vi ikke måtte komme på skolen på grund af coronarestriktioner. Det var megafrustrerende. Men da eleverne var sendt hjem, arrangerede skolen en fællesspisning, hvor de pakkede kasser med mad, opskrifter og hyggehilsner – ikke bare til eleverne, men også til familierne. De kørte rundt til alle 180 elever i hele Danmark og afleverede dem. Eleverne mødtes online og lavede mad, og vi havde efterfølgende fællesspisning hver for sig. Begge drenge har stadig den lille hilsen, hvor der står, at deres lærere savnede dem, hængende over deres skrivebord som det eneste på væggen. Oplevelsen fik drengene til at føle, at de stadig var en del af noget, selvom de var sendt hjem i to måneder. Det var bare megafedt gjort. Det gjorde et stort indtryk.”

Hvordan kan du mærke, at August har udviklet sig?
”Begge drenge har udviklet sig helt vildt. Den modenhed, den måde de hviler i sig selv på og den ballast, de har fået, kan man på ingen måde selv hjælpe dem til at få. Det er så imponerende, hvad det katalyserer at komme af sted på efterskole. Jeg kan mærke det i alt. De er mere groundede og hviler i sig selv. De er bevidste om, hvad de godt kan lide. Og de kan finde ud af at mærke efter og få sagt fra på en respektfuld måde.”

August:

Hvorfor ville du gerne på efterskole?
”Hele min familie har været på efterskole, så der var lagt op til, at min tvillingebror og jeg også skulle på efterskole. Vi havde kun hørt gode ting om at gå på efterskole, så vi tænkte, at vi også gerne ville prøve at gennemgå den udvikling.”

Hvad har du fået ud af dit efterskoleår?
”Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg ikke bare kommer til at miste efter nogle år. Jeg har udviklet mig meget både fagligt inden for en masse forskellige fag, men også socialt. Før var jeg meget stille og lidt nørdet, så jeg har udviklet mig i forhold til, hvor min sociale grænse går. Nu kan jeg f.eks. nemmere snakke med folk, jeg ikke kender.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?
”Kun til den positive side. De har selvfølgelig savnet os, så det har boostet vores forhold i de få weekender, vi var hjemme fra efterskolen. Efter efterskolen har jeg kunnet sørge mere for mig selv og forstå de voksnes beslutninger, og hvorfor de voksne gør, som de gør.”

Hvad har været det bedste ved efterskolen?
”At komme væk fra hverdagen. Jeg var mere fri, jeg var altid sammen med mine klassekammerater, og der var altid nogle, jeg kunne snakke med. Jeg havde nogle fantastiske weekender på efterskolen, som jeg aldrig vil glemme. Jeg synes, jeg har oplevet så meget på det år. Selv om vi blev begrænset en del på grund af corona, synes jeg stadig, jeg har haft nogle fantastiske stunder med nogle mennesker, som jeg aldrig vil glemme.”

3 gode råd fra Susanne og August:

1. Bliv ikke bekymret, hvis du ikke hører fra dit barn. Det betyder, at han eller hun elsker at være på efterskolen og hele tiden laver noget sjovt eller spændende
2. Hvis du er skilt fra dit barns anden forælder, skal I tale om, at I ikke skal have forventninger til, hvor meget barnet kommer hjem i weekenderne, eller om barnet ser begge forældre lige meget
3. Send små pakker til dit barn. Det skaber glæde, og de synes, det er megahyggeligt. Det kan f.eks. være snolder og en ny tandbørste

Julie fik mod på en ungdomsuddannelse

Efterskolen skulle være et år, hvor Julie kunne spille al den fodbold, hun ville, og gå i prøvefri 10. klasse, så hun slap for at blive målt og vejet. Men efterskolen endte også med at give Julie et fagligt løft og lysten til en HF.

Anne-Mette og Harry:

Hvilke forventninger havde I til Julies efterskoleår?
Anne-Mette: ”Vi bor på landet, hvor man skal køre til alt, så vi ville give hende et år, hvor hun bare kunne gå ud på fodboldbanen uden at spekulere på, om hun kunne blive kørt eller ej. Vi er også store fans af eksamensfri 10. klasse, så hun kunne lægge eksamener på hylden og slippe for at blive målt og vejet. Jeg synes, det er megafedt at kunne give hende det år, hvor hun kunne få lov til at være ung.”
Harry: ”Jeg har ikke haft den chance for at komme på efterskole, så den ville jeg gerne give hende.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på jer?
Harry: ”Deres fodboldhold klarede sig ret godt det år, så vi har været ude og se hende spille fodbold både det ene og det andet sted. Det var godt at se.”
Anne-Mette: ”Det var en stor oplevelse at komme ned og se deres første gymnastikopvisning og se, at de på trods af coronahjemsendelsen havde bevaret fællesskabet omkring det. Julie havde lagt gymnastik på hylden for nogle år siden, men hun blev alligevel vild med gymnastik. Men den største oplevelse har været at se Julies udvikling.”

Hvordan kan I mærke, at Julie har udviklet sig?
Anne-Mette: ”Rent fagligt flyttede hun sig rigtig flot, uden at vi egentlig så det dengang. Julie har en fobi for engelsk, og det har hun haft lige siden 4. klasse. På efterskolen havde de noget, de kaldte fokus-engelsk, hvor de var sammen med nogle på samme niveau. Hun havde en lærer, som turde skubbe lidt ekstra til hende, og som hun var tryg ved. Det fik hun megameget ud af. Samtidig tror jeg, det har gjort, at hun efterfølgende turde gå i gang med HF på trods af, at hun har været skoletræt. Før var hun ikke sikker på, hun kunne, men nu har hun fået mod på det. Det, synes jeg, er megasejt. Ingen af os har en gymnasial uddannelse, så at ens børn får det, er da et mål i livet. Vi blev også bekræftet i, at hun kunne stå på egne ben og tage fornuftige valg.”

Julie:

Hvorfor ville du gerne på efterskole?
”Min storebror har snakket om det fællesskab, der var på hans efterskole, og så ville jeg gerne prøve noget nyt.”

Hvad har du fået ud af dit efterskoleår?
”Jeg er blevet lidt mere moden. På efterskolen kunne jeg ikke gå væk, hvis der var noget, der ikke var så fedt. Jeg har lært at sige fra, og det vidste jeg ikke helt, at jeg kunne, inden jeg kom på efterskole. Jeg tror også, mine holdninger er kommet mere på plads. Jeg har fundet mig selv.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?
”I slutningen af skoleåret, da vi vandt Jyske Mesterskab i fodbold, valgte hele skolen at tage op og se os i Give. Jeg syntes, det var ret fedt, at alle bakkede op om det og støttede os. Og gymnastikopvisningerne var noget helt specielt med en unik stemning, når vi kom en hel efterskoleflok for at lave opvisning.”

Hvad har været det bedste ved efterskolen?
”Det bedste er nok de venner, jeg har fået. Og så har jeg udviklet mig som fodboldspiller. Når man går op og ned ad hinanden hele tiden, kender man hinanden mere personligt, end man gør på et almindeligt fodboldhold, og man har et specielt bånd på fodboldbanen. Det har gjort, at jeg er blevet mere modig, og jeg er nu begyndt i en ny klub.”

3 råd fra Anne-Mette, Harry og Julie:

1. Giv slip og giv plads, så dit barn kan falde til et nyt sted. Aftal med dit barn, hvordan I skal have kontakt, så du ikke ringer eller skriver hele tiden, men så dit barn også ved, at du er der
2. I stedet for at ringe til dit barn, når du savner, kan du snakke med de andre i familien om det. Det kan også hjælpe barnets søskende
3. Tag fat i kontaktlæreren, hvis du mærker, at dit barn ikke trives. Julies storesøster havde det svært, da hun var på efterskole, og vi ville ønske, at vi havde taget fat i kontaktlæreren tidligere

Sidsel har bevist, at hun kan klare sig selv

Efterskolen gjorde Sidsel mere selvstændig og var med til at ’kappe navlestrengen’ til forældrene. Det er en sund udvikling, mener hendes far, som dog synes, at det er lige tidligt nok, når Sidsel allerede snakker om at flytte hjemmefra.

Mikkel:

Hvilke forventninger havde du til Sidsels efterskoleår?
”Jeg håbede, at hun ville få et år fyldt med supergode oplevelser og forhåbentlig nogle venner for livet.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?
”Der var jo en kedelig oplevelse, som især gjorde indtryk, og det var hele corona-nedlukningen, og at de blev sendt hjem. Det tog hårdt på hende. Af positive oplevelser var det helt klart deres musical, som var sindssygt godt lavet og meget professionel. Jeg var meget imponeret over, hvor hurtigt og flot de havde fået den sat sammen. Og ’store-tudedag’. Det var mig, der var nede at hente hende, og det gjorde selvfølgelig dybt indtryk på mig at se både elever og lærere være grædefærdige over at skulle sige farvel. Det var ekstra specielt, fordi de ikke måtte kramme hinanden og skulle holde corona-afstand. De var inddelt i familiegrupper, som gerne måtte kramme, men de kunne ikke kramme de andre elever og lærerne. Så kunne de stå der på to meters afstand og kigge hinanden i øjnene, mens tårerne trillede.”

Hvordan kan du mærke, at Sidsel har udviklet sig?
”Jeg kan mærke, at hun er blevet mere selvstændig. Hun er i løbet af i år begyndt at snakke om, at når hun bliver 18 til sommer, er hun klar til at flytte hjemmefra. Og det tror jeg også, hun ville kunne klare. Men jeg har til gengæld også sagt, at det kan hun få lov til, når hun har gjort gymnasiet færdigt. Så må hun gøre lige, hvad hun har lyst til. Jeg kan mærke på hende, at hun trækker sig lidt fra os. Selvom man godt kan have et tæt forhold, skal man også prøve at bryde båndene for at blive fri. Hendes egen opfattelse er, at hun ikke har helt så meget brug for os, som hun havde før. Som forældre kan vi se, at det har hun stadigvæk, selvom hun ikke helt vil stå ved det. Jeg synes, det er helt fint, at hun prøver at gøre sig lidt fri. Det skal man jo, og det er en sund og naturlig udvikling.”

Sidsel:

Hvorfor ville du gerne på efterskole?
”Min venindes storebror skulle på efterskole, da jeg gik i 2. klasse, og jeg tænkte bare, at det lød som det fedeste. Efterfølgende kunne jeg bare mærke, at det var et stort behov at komme af sted, se noget nyt og komme væk fra min folkeskole og dem, jeg havde tilbragt ti år sammen med.”

Hvad har du fået ud af dit efterskoleår?
”Selvom det var fantastisk og megafedt at gå på efterskole, var det samtidig også hårdt, fordi det var krævende. Så jeg lærte, at det nok skal blive godt igen på et tidspunkt. Og jeg har bevist over for mig selv, at jeg godt kan klare mig selv.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?
”Jeg tror, jeg trak mig ret meget især i corona-tiden, fordi jeg ikke følte, at de kunne forstå mig. Det var en sindssygt syret situation. Vi er kommet lidt på afstand af hinanden, hvilket, jeg tror, er meget godt. Vi kan nu se hinanden som de mennesker, vi er, i stedet for bare de roller, vi har i vores familie.”

Hvad har været det bedste ved efterskolen?
”Det bedste var den dannelse jeg fik. Det mærker jeg i min selvstændighed. Mit behov for anerkendelse udadtil er blevet minimeret vildt meget. Nu tør jeg sige: Jeg kan sgu godt.”

3 råd fra Mikkel og Sidsel:

1. Dit barn må ikke komme hjem for ofte. Selvom det kan være svært for forældrene at give slip, vil det ødelægge meget af efterskolestemningen, hvis dit barn kommer hjem hver weekend
2. Pas på med at ringe til dit barn i begyndelsen. Det handler om at kappe navlestrengen
3. Når der er gået lidt tid, skal du invitere nogle af de nye kammerater hjem på weekend. Det er både dejligt at lære de nye venner at kende, og det er rart for dit barn at vide, at de nye venner er velkomne hos jer