De fleste skoler er efterhånden nået et godt stykke med at implementere de nye EU-regler om beskyttelse af persondata. Vi har fået godt styr på reglerne om samtykke, og på papiret har vi også styr på slettepligten og oplysningspligten. Men hvordan går det med it-sikkerheden og systemerne i hverdagen? Er der styr på databehandleraftalerne? Og hvad gør man med sikker mail?
Efterskoleforeningen har arrangeret en kursusdag for skolernes it-ansvarlige ledere og medarbejdere. Her kan man stille spørgsmål til juridiske og praktiske eksperter og udveksle erfaringer. It-ekspert Pernille Tranberg viser også, hvordan man kan støtte eleverne i at beskytte deres data i en digital verden, hvor deres ’fodspor’ lever for evigt.
Kurset gennemføres i Aarhus den 12. november og i Korsør den 20. november.