Af Mette Romer Søborg, forstander på Oure Efterskole og forælder til barn på efterskole i 2023/24
Jeg har været så privilegeret at arbejde med efterskoleelever og forældre i over 20 år. Dagen i august, hvor vi modtager de unge mennesker, er min absolut favoritarbejdsdag på hele året. Den sitren og nerve, forventningens glæde og baskende nervøsitet er overvældende og livsbekræftende at få lov til at være en del af.
Jeg har dog altid kunne iagttage denne dag med en vis professionel distance. Jeg har smilt over fædre og mødre, der med stolthed har slæbt tasker, cykler og bedrollers for deres børn. Jeg har beundret forældre for deres tillidsfulde tilgang til de nye voksne mennesker, efterskolelærerne, der fra det ene øjeblik til det andet har skullet overtage en del af den voksenrolle, som forældrene har udfyldt de seneste 15-16 år.

"Jeg skal smage min egen medicin. Jeg skal aflevere mit ældste barn på efterskole, og jeg kan få en lille klump i halsen, bare jeg skriver ordene."
– Mette Romer Søborg, forstander på Oure Efterskole og forælder til barn på efterskole i 2023/24.
Jeg har betragtet unge mennesker, der med ungdommens gå-på-mod, har sat sig blandt fremmede mennesker på deres egen alder og lidt genert kigget sig omkring for at finde blot et glimt af noget velkendt. Jeg har altid tænkt, at de i dét øjeblik har været nogle af de modigste unge mennesker, jeg har mødt.
Dette scenarie har gentaget sig hvert år i starten af august.
I år bliver det anderledes. Jeg skal smage min egen medicin. Jeg skal aflevere mit ældste barn på efterskole, og jeg kan få en lille klump i halsen, bare jeg skriver ordene. For det kan være svært at give slip. Både på ens barns vegne og på ens egne vegne.
Så for ikke at forfalde til følelsesbetonede beslutninger og for at huske mig selv på mit ansvar som efterskoleforælder, har jeg valgt at nedfælde mine ti bedste råd til mig selv i tilfælde af, at jeg bliver ramt af den meget stærke, dog til tider irrationelle, forældrebeskyttergen. Måske andre kommende efterskoleforældre kan spejle sig i et eller flere af punkterne.
10 gode råd til efterskoleforældre
1. Når Albert eller Sofie ringer hjem og er ked af det:
Slå koldt vand i blodet. Tal Albert eller Sofie til ro, og tag kontakt til skolen. Lad være med at hente ham eller hende.
2. Når du savner Albert eller Sofie:
Du skal ikke skrive eller ringe og fortælle det! Det er dit behov og ikke dit barns. Kram en anden og husk, at savn er fordi du elsker – det er ikke farligt.
3. Når Albert eller Sofie siger, at han eller hun ikke trives i huset, på værelset eller i klassen og derfor SKAL flyttes, hvis efterskoleåret skal fungere:
Albert eller Sofie bliver klogere, stærkere og modigere af at møde og bo sammen med andre unge, der ikke ligner dem selv. Udfordringer skal løses der, hvor de er opstået! Kontakt skolen og del dine tanker.
4. Når Albert eller Sofie siger, at han eller hun ikke kan lide den mad, der bliver serveret (og derfor skal have penge til pizza):
Vær glad for, at efterskolen præsenterer Albert eller Sofie for en masse mad, som du ikke selv har overvejet at kaste dig ud i. Støt op om, at man spiser det mad, der bliver serveret. Send ikke penge til pizza.
5. Når Albert eller Sofie siger, at alle andre elever har fået tidligt fri fredag, og derfor skal du også ringe til skolen og fritage ham eller hende:
Nej. Bare nej. Det er helt sikkert ikke rigtigt – og dit barn skal være på skolen, til undervisningen slutter.
6. Når Albert eller Sofie vil hjem i weekenden, og det mere er reglen end undtagelsen:
Det er helt naturligt, at han eller hun har brug for en pause ind imellem. Efterskolelivet er hæsblæsende. Tal med Albert eller Sofie om, hvad årsagen er, og insistér på, at han eller hun nogle gange bliver på skolen i weekenderne, da der ofte opstår relationer, som hverdagen ikke skaber.
7. Når Albert eller Sofie forventer, at du kan løse noget på afstand ved at ringe til skolen:
Sig til Albert eller Sofie, at han eller hun skal tage fat i en voksen på skolen. Det giver ansvar og selvværd at lære at tage initiativ til at løse problemerne selv.
8. Når Albert eller Sofie melder sig syg med større frekvens end tidligere:
Mind Albert eller Sofie om, at træthed ikke er en sygdom, og at Netflix ikke gør én rask.
9. Når Albert eller Sofie siger, at det er megakedeligt, og at der aldrig er noget at lave:
Vær glad for, at Albert eller Sofie er i gang med at leve et ungdomsliv, hvor mobiltelefonen ikke fylder det hele, og han eller hun derfor lærer kedsomhedens ulidelige træghed at kende. Det er sundt. I øvrigt er der ALTID noget at lave på en efterskole, men det kræver, at man flytter sig fra sin seng.
10. Når du ikke hører fra Albert eller Sofie:
Alt er godt!
Jeg ønsker alle et forrygende år som efterskoleforældre. Året, som på mange områder, er lige så livsudviklende for os forældre, som det er for vores elskede børn.
Giv din mening til kende
Vi ønsker at skabe et stærkere debatunivers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at sende et indlæg til redaktion@efterskolerne.dk, som kan bringes i enten nyhedsbrevet Efterskolelandskabet eller i Magasinet Efterskolerne. Hvis debatindlægget skal i magasinet, må det være maks. 3000 tegn inkl. alt, og hvis det skal i nyhedsbrevet, må det være maks. 6000 tegn inkl. alt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.

Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.