Af Simon Grimstrup, lærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 

Det var med stor glæde, jeg læste efterskolernes bæredygtighedserklæring, som blev vedtaget med stort flertal på årsmødet. Som den store kulturskabende institution, efterskolerne er, kan vi virkelig gøre en forskel for fremtiden.

I erklæringen står bl.a., at hver efterskole forpligter sig på at:

  • afklare deres ståsted ift. bæredygtig dannelse og implementere det i deres pædagogiske praksis
  • udvikle og omlægge deres drift, så den bliver så bæredygtig som mulig
  • virke som inspiratorer og rum for den bæredygtige udvikling

På den ene side er det jo en meget stærk formulering: ’så bæredygtig som muligt’. Det er virkelig at sætte barren højt. Men hvad er ’muligt’? Jeg kan godt frygte, at der er mange forskellige opfattelser af ’muligt’.

Jeg har derfor regnet lidt på to meget lavthængende ’klimafrugter’, som efterskolerne kan starte med at plukke. De fleste af jer kender dem sikkert godt, men jeg tænker, det er en god idé at sætte tal på og turde starte debatten. Alt er ikke godt nok. Og alt er ikke lige godt.

"Jeg har personligt svært ved at undervise eleverne i fysik/kemi i klimaforandringer og bæredygtighed for bagefter gå over i spisesalen, hvor dagens ret er bøf med løg"

- Simon Grimstrup, efterskolelærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

Forslagene er lette at implementere og kræver blot en beslutning, og de vil samtidig sikre lidt overskud på budgettet – ja, jeg vil gå så langt som at kalde det en ’no-brainer’ i forhold til at drive efterskole, arbejde med dannelse og sikre elevernes livsmod i en krisetid.

1. Drop skolens flyrejser
Mange efterskoler flyver på studietur. I Magasinet Efterskolerne er der reklamer for svipture til bl.a. New York og Lissabon. En rejse til New York udleder 1648 kg CO2 pr. elev, og en tur til Lissabon udleder 644 kg CO2 pr. elev. Ud over selve udledningen er flybranchen også en sektor, som er langt fra at blive bæredygtig, og det er derfor en af de goder, vi skal vænne os af med. En bustur til Norge på ski kan gøres for under 100 kg CO2 pr. elev, og tager man bussen til Østrig, er tallet en smule lavere, da man undgår færgen.
KILDE https://klimastartsemester.se

2. Drop okse- og lammekød
Der er en stor klimagevinst at hente ved at skifte oksekødet ud med f.eks. kyllingekød. Hvis en gennemsnitlig efterskole med 134 elever spiser hakket oksekød en gang om ugen og skifter det ud med kyllingekød, kan skolen spare 24229 kg CO2 om året. Det svarer til, at elle efterskoleelever tilsammen kan spare ca. 5800 tons CO2 om året, hvis de skifter oksekød ud med kylling, Det giver også store fordele for biodiversiteten at droppe kødet helt og skrue op for planteproteinerne.
KILDE CONCITO – Danmarks grønne tænketank

Disse to meget lavthængende frugter vil skabe god signalværdi og give anledning til gode snakke med elever og forældre. Dermed vil det give grobund for at skabe livsmod i forhold til eleverne og det oplysningsarbejde, som vi har foran os.

Hvad kan efterskoler ellers gøre?
Jeg formoder, at de fleste efterskoler allerede arbejder med at mindske madspild, har skiftet til mere bæredygtige lyspærer og sparer på varmen. Men der er en række ting, som efterskoler kan gøre:

  • Som der står i bæredygtighedserklæringen, bør efterskoler omlægge til en mere bæredygtig drift. Det kan være svært fra den ene dag til den anden at ændre på driften, uden det har konsekvenser for skolens økonomi – og det kræver naturligvis langsigtet planlægning at ændre på f.eks. varmekilder – særligt i en tid, hvor vi i forvejen er økonomisk presset pga. inflation og energipriser. Men det bør være et område, som skolens bestyrelse arbejder med på kort – og på lang sigt.
  • Lav et kvalificeret skøn over klimabelastningen pr. elev og sæt tallene på skolens hjemmeside under et punkt, der hedder ’bæredygtighed’.
  • Værdsæt de ansattes klimahandlinger. I Sverige giver flere firmaer ekstra feriedage til dem, som vælger ikke at flyve på ferie. Det vil sende nogle tydelige signaler til omverdenen og prikke til lærerne som grønne forbilleder. Og det vil ikke mindst give mulighed for at ’walk the talk’. Man kunne jo heller ikke forestille sig, at en lærer ville smide skrald ud ad vinduet fra sin bil, når han kører hjem fra skolens store skraldedag.

Jeg har personligt svært ved at undervise eleverne i fysik/kemi i klimaforandringer og bæredygtighed for bagefter at gå over i spisesalen, hvor dagens ret er bøf med løg. Det føles ærlig talt absurd. Det giver grobund for klimaangst, hvorimod overensstemmelse med det, vi siger og gør, giver livsmod. Livsmod til at vokse op og se kriserne i øjnene uden at miste handlekompetencen.

Husk, at den CO2 vi udleder, bliver i atmosfæren i mange 100 år, og den er ikke lige sådan at fjerne. Så lad os gøre noget, der hvor vi kan. Lad os være klimaoptimistiske inspiratorer og skabe rum for den bæredygtige udvikling.


Bland dig i debatten

Vi ønsker at skabe et stærkere debatunivers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg til redaktion@efterskolerne.dk, som kan bringes i enten nyhedsbrevet Efterskolelandskabet eller i Magasinet Efterskolerne. Hvis debatindlægget skal i magasinet, må det være maks. 3000 tegn inkl. alt, og hvis det skal i nyhedsbrevet, må det være maks. 6000 tegn inkl. alt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.