4 gode grunde til at synge sammen
Selvom fællessang har det godt på landets efterskoler, viser en ny undersøgelse tegn på, at fællessangen ikke trives overalt. Efterskoleforstander, sangskriver og forfatter Per Krøis Kjærsgaard deler fire gode grunde til at synge fællessang fra sin nye bog 'Være én, men én iblandt'.
10. december 2024
Fællessang skaber glæde og binder mennesker sammen. Nogle efterskoler gør det for lidt. Få gode grunde til at synge mere sammen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk
1. Fællessang skaber fællesskab
"Det fællesskabsdannende er en del af grunden til, at vi synger meget sammen på efterskolerne. Vi sænker paraderne og oplever, at vi er et fællesskab, og derfor er fællessang et værktøj til at etablere et hurtigt fællesskab med de unge, der kommer med alle mulige forbehold og usikkerheder. Når de har sunget højt på en sang af Kim Larsen eller en gammel dansk fædrelandssang, falder nogle af maskerne og paraderne, og de mister noget blufærdighed over for hinanden. Mere teoretisk, så sagde Grundtvig, at mennesket kun i fællesskab med andre mennesker kan blive et selvbevidst individ. Det er, når man møder andre og spejler sig i dem, og i fællesskabet bliver klar over, hvem man er, og hvem man gerne vil være. Det får man så lidt hjælp til med nogle sætninger og ord, hvor nogle af dem har stået tidens prøve og stadigvæk virker."
Eksempel på en sang om fællesskab: 'Danskerne findes i mange modeller'. Tekst: Ebbe Kløvedal Reich. Melodi: Erling Lindgren, 1994.
2. Formidler svære følelser
"Gennem sangene bliver der sat ord på noget af det, der er svært. De ord, vi måske har svært ved selv at finde frem, kan vi låne i poesien. Tænk at stå med hinanden i hånden den sidste aften, når et efterskoleår slutter og synge: 'Alle de mennesker, jeg har mistet, befinder sig stadigvæk et sted i mig' fra Dy Plambechs 'Skybrud' fra 2018. Det er en stærk trøst. Tårerne kommer frem, fordi det sætter ord på den sorg, eleverne står i over det, de mister lige nu, når skoleåret slutter. I løbet af et efterskoleår er der desuden næsten hvert år elever, der mister en bedsteforælder. Og vi har også været ude for, at nogle har mistet en søskende eller en forælder. Den sorg er jo ikke alle de andres sorg. Men vi er nødt til at tage det menneske, som er i sorg, alvorligt. Der gælder det om at have et beredskab af sange, som vi kan synge, når livet bliver svært. Det kræver, at vi kan dem i forvejen."
Eksempel på en sang om sorg: ’Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage’. Tekst: Naja Marie Aidt, 2008/2018. Melodi: Janne Mark, 2018
3. Et poetisk los i røven
"Vi har brug for poesi, men vi møder den meget sjældent, fordi der strømmer os faktabaserede og rationelle tekster og tal i møde hele tiden. Det er godt, at vi får et poetisk los i røven, når vi synger noget. Mange er ikke vant til at læse digte, men Højskolesangbogen og Efterskolesangbogen er jo en lang digtsamling. Nogle gange kan jeg se, at en bliver ramt af noget i en sang. Der var lige noget, der rørte noget i personen. Moderne mennesker har brug for noget, der kan forklare det uforklarlige."
Alle sange kan bruges som eksempel, men en sang, der har ramt Per Krøis Kjærsgaard, er 'Der truer os i tiden.' Tekst: Ole Wivel, 1959. Melodi: Bo Holten, 1987
4. Forståelse for kulturer
"Gennem sangene får vi respekt og forståelse for nogle mennesker, vi aldrig har mødt. Vi har masser af sange om vores jul og den stemning, der er der. Men gennem en ny sang som 'Ramadan i København' fra 2019 kan vi få et indblik i, hvordan ramadan kan føles. Mange sange handler om at bo ude på landet eller at være ude i skoven, men den nye sang 'Hvad tænker Ingrid på' fra 2018 handler om livet i Indre København. Sangene giver os mulighed for at komme på besøg i noget, vi ikke kender. I mange år har børnene i byerne sunget om plovfurer og havremarker, men i virkeligheden er de to kulturer lige fremmede overfor hinanden."
Eksempel på sang om kulturformidling: ’Ramadan i København.’ Tekst og melodi: Isam Bachiri, Nana la Cour Jacobi, Anders Greis og Ôzcan Ajrulovski, 2019
Bagom bogen
Per Krøis Kjærsgaard er forstander på Osted Efterskole, sangskriver og forfatter. De fleste vil nok kende hans sang 'Linedanser' fra 1998, som stadig synges på mange efterskoler. Han står også bag teksterne til en række sange, bl.a. 'Gi' os lyset tilbage' på melodi af Rasmus Skov Borring fra 2009. I oktober i år udgav Per Krøis Kjærsgaard bogen 'Være én, men én iblandt – 20 gode grunde til at synge sammen'. Her udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på både sange og melodier. Til hvert af bogens kapitler fortæller en gæsteforfatter om fællessangens betydning og peger på nogle af deres yndlingssange. Bidragsyderne tæller bl.a. Margrethe Vestager, Mathias Hammer og Bodil Jørgensen.
Læs hele temaet 'Fællessang klinger godt på efterskolerne – og dog?' i Magasinet Efterskolerne nr. 29 - 2024, s. 10-21
1. Fællessang skaber fællesskab
"Det fællesskabsdannende er en del af grunden til, at vi synger meget sammen på efterskolerne. Vi sænker paraderne og oplever, at vi er et fællesskab, og derfor er fællessang et værktøj til at etablere et hurtigt fællesskab med de unge, der kommer med alle mulige forbehold og usikkerheder. Når de har sunget højt på en sang af Kim Larsen eller en gammel dansk fædrelandssang, falder nogle af maskerne og paraderne, og de mister noget blufærdighed over for hinanden. Mere teoretisk, så sagde Grundtvig, at mennesket kun i fællesskab med andre mennesker kan blive et selvbevidst individ. Det er, når man møder andre og spejler sig i dem, og i fællesskabet bliver klar over, hvem man er, og hvem man gerne vil være. Det får man så lidt hjælp til med nogle sætninger og ord, hvor nogle af dem har stået tidens prøve og stadigvæk virker."
Eksempel på en sang om fællesskab: 'Danskerne findes i mange modeller'. Tekst: Ebbe Kløvedal Reich. Melodi: Erling Lindgren, 1994.
2. Formidler svære følelser
"Gennem sangene bliver der sat ord på noget af det, der er svært. De ord, vi måske har svært ved selv at finde frem, kan vi låne i poesien. Tænk at stå med hinanden i hånden den sidste aften, når et efterskoleår slutter og synge: 'Alle de mennesker, jeg har mistet, befinder sig stadigvæk et sted i mig' fra Dy Plambechs 'Skybrud' fra 2018. Det er en stærk trøst. Tårerne kommer frem, fordi det sætter ord på den sorg, eleverne står i over det, de mister lige nu, når skoleåret slutter. I løbet af et efterskoleår er der desuden næsten hvert år elever, der mister en bedsteforælder. Og vi har også været ude for, at nogle har mistet en søskende eller en forælder. Den sorg er jo ikke alle de andres sorg. Men vi er nødt til at tage det menneske, som er i sorg, alvorligt. Der gælder det om at have et beredskab af sange, som vi kan synge, når livet bliver svært. Det kræver, at vi kan dem i forvejen."
Eksempel på en sang om sorg: ’Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage’. Tekst: Naja Marie Aidt, 2008/2018. Melodi: Janne Mark, 2018
3. Et poetisk los i røven
"Vi har brug for poesi, men vi møder den meget sjældent, fordi der strømmer os faktabaserede og rationelle tekster og tal i møde hele tiden. Det er godt, at vi får et poetisk los i røven, når vi synger noget. Mange er ikke vant til at læse digte, men Højskolesangbogen og Efterskolesangbogen er jo en lang digtsamling. Nogle gange kan jeg se, at en bliver ramt af noget i en sang. Der var lige noget, der rørte noget i personen. Moderne mennesker har brug for noget, der kan forklare det uforklarlige."
Alle sange kan bruges som eksempel, men en sang, der har ramt Per Krøis Kjærsgaard, er 'Der truer os i tiden.' Tekst: Ole Wivel, 1959. Melodi: Bo Holten, 1987
4. Forståelse for kulturer
"Gennem sangene får vi respekt og forståelse for nogle mennesker, vi aldrig har mødt. Vi har masser af sange om vores jul og den stemning, der er der. Men gennem en ny sang som 'Ramadan i København' fra 2019 kan vi få et indblik i, hvordan ramadan kan føles. Mange sange handler om at bo ude på landet eller at være ude i skoven, men den nye sang 'Hvad tænker Ingrid på' fra 2018 handler om livet i Indre København. Sangene giver os mulighed for at komme på besøg i noget, vi ikke kender. I mange år har børnene i byerne sunget om plovfurer og havremarker, men i virkeligheden er de to kulturer lige fremmede overfor hinanden."
Eksempel på sang om kulturformidling: ’Ramadan i København.’ Tekst og melodi: Isam Bachiri, Nana la Cour Jacobi, Anders Greis og Ôzcan Ajrulovski, 2019
Bagom bogen
Per Krøis Kjærsgaard er forstander på Osted Efterskole, sangskriver og forfatter. De fleste vil nok kende hans sang 'Linedanser' fra 1998, som stadig synges på mange efterskoler. Han står også bag teksterne til en række sange, bl.a. 'Gi' os lyset tilbage' på melodi af Rasmus Skov Borring fra 2009. I oktober i år udgav Per Krøis Kjærsgaard bogen 'Være én, men én iblandt – 20 gode grunde til at synge sammen'. Her udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på både sange og melodier. Til hvert af bogens kapitler fortæller en gæsteforfatter om fællessangens betydning og peger på nogle af deres yndlingssange. Bidragsyderne tæller bl.a. Margrethe Vestager, Mathias Hammer og Bodil Jørgensen.
Læs hele temaet 'Fællessang klinger godt på efterskolerne – og dog?' i Magasinet Efterskolerne nr. 29 - 2024, s. 10-21
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.
Kopieret til clipboard