For alle efterskoleelever bliver efterskolen et helt nyt hjem, de skal forholde sig til, men for de unge, der i forvejen har været vant til at pendle imellem to forældre, bliver efterskolen pludselig et tredje hjem.
Det kan være dilemmafyldt for mange skilsmissebørn, oplever pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole, Margrethe Brunsbjerg. Hun har samtalegrupper for skilsmissebørn på efterskolen, og hvert år oplever hun stor tilslutning til grupperne.
"Det er blevet så almindeligt at være skilsmissebarn, at vi glemmer at tale om det. Men for efterskoleelever kan det fylde rigtig meget at gå fra at have to hjem til pludselig at have tre. Der er mange dilemmaer i det for de unge, fordi de gerne vil tilgodese begge forældre, samtidig med at de også har lyst til at blive på efterskolen i weekenderne," siger hun.
En følelse af dårlig samvittighed
Margrethe Brunsbjerg fremhæver, at efterskolen også kan være en omvæltning for dig som skilsmisseforælder. Hvis du i forvejen har været vant til at have et delebarn, skal du pludselig vænne dig til at se endnu mindre til dit barn i løbet af efterskoleåret.
Men ifølge Margrethe Brunsbjerg er det netop den dårlige samvittighed over for forældrene, der fylder allermest hos de unge, når hun har samtalegrupper på Brøruphus Efterskole.
"I de weekender, hvor de unge enten bliver på efterskolen eller tager hjem til den ene forælder, oplever mange, at den anden forælder spørger: 'Kommer du ikke snart hjem til mig?'. Det skaber en enorm dårlig samvittighed hos dem," siger hun.
Hun oplever dog, at langt de fleste forældre er gode til at opfordre deres barn til at blive på efterskolen i weekenderne. Men dermed kan der hurtigt gå flere måneder, inden barnet får set den ene af sine forældre. Ofte er det den forælder, hvor barnet har haft sin primære base, og hvor vennerne bor i nærheden, som barnet tager hjem til i weekenderne for at slappe af.
Det vigtigste, du kan gøre som forælder, er ifølge Margrethe Brunsbjerg at vise forståelse for, at dit barn har sin base på efterskolen og samtidig sætte forventningerne ned i forhold til, hvor meget du ser dit barn i løbet af efterskoleåret.
"Det er naturligt at savne sit barn, mens barnet er på efterskole. Men det kan være svært for den unge, som gerne vil nå hele vejen rundt i løbet af året og både nå at være sammen med efterskolevennerne, vennerne hjemmefra og begge sine forældre. Der kan hurtigt snige sig en følelse af dårlig samvittighed ind, hvis barnet føler, at den ene forælder er skuffet og føler sig overset," siger hun.
Vigtigt at tale om det, der bøvler
Hvis I er blevet skilt for nylig, kan det stadig være svært og sorgfuldt for den unge, mens mange af de unge, hvis forældre blev skilt for længe siden, ser det som en del af hverdagen.
Uanset hvor den unge er i processen, bliver efterskolen en helt ny base, hvor den unges rutiner bliver grundlæggende forandret. Netop derfor holder Margrethe Brunsbjerg samtalegrupper for skilsmissebørn. Hun mener, at det er vigtigt også at tale om det, der kan være svært ved at gå på efterskole, så efterskoleåret ikke bliver et glansbillede.
"Mange unge holder igen med at tale om det, der er svært, fordi de har forventninger om, at efterskolen skal være det bedste år i deres liv. Når jeg har samtalegrupper, oplever jeg ofte, at reaktionerne er: 'Gud, der er jo mange andre, der har det ligesom mig!' Det er vigtigt også at tale om de ting, der bøvler, mens man går på efterskole," siger hun.
– Sara Fredslund El Masri, gik i 10. klasse på Flemming Efterskole i 2022/23
"Da jeg startede på efterskole, havde jeg rigtig mange bekymringer i forhold til, om jeg kunne være lige meget ved begge mine forældre i weekenderne. Jeg havde ikke lyst til at svigte nogen af dem. Samtidig var det svært at komme hjem og skulle være to steder på én gang, især når jeg var så drænet og træt i weekenderne. Jeg blev på efterskolen hver anden weekend, og i de andre weekender endte det med, at lige meget hvem af mine forældre, jeg var hjemme hos, hentede den anden mig fra efterskolen, kom på besøg eller mødtes med mig inde i byen. Jeg så derfor altid begge mine forældre i hjemmeweekenderne, og jeg kunne mærke, at mine forældre gjorde meget for at få det til at passe med mit skema. Det var rart, at de forstod, at jeg gerne ville nå at se dem begge, og at jeg ikke altid havde så lang tid sammen med dem hver især. Jeg sætter rigtig meget pris på, at de viste, at de var der for mig."
– Jacob Holm Jensen, gik i 9. klasse på Sundeved Efterskole i 2022/23
"Jeg syntes, at det var træls ikke altid at vide på forhånd, hvem jeg skulle hjem til i weekenderne og i ferierne, og hvem der hentede mig på efterskolen. Jeg kunne for det meste selv være med til at bestemme, hvor jeg ville være i weekenderne, men nogle gange skulle en af mine forældre noget andet. Jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg var blevet mere inkluderet, og at det var blevet planlagt i lidt bedre tid, hvor jeg skulle være. Man kan godt føle sig lidt glemt i det hele, når man går på efterskole og først får at vide et par uger inden jul, hvor man skal holde jul og nytår."
1) Sæt dit barn fri.
2) Send positiv energi ved at vise, at du glæder dig over, at dit barn har lyst til at blive på efterskolen. Send f.eks. en pakke afsted med et kort, hvor der står: 'Hvor er det dejligt, at du skal være på efterskolen – her er lidt guf til weekenden'.
3) Forsøg at være fleksibel og åben over for, at de aftaler, I plejer at have, kommer til at ændre sig, mens dit barn går på efterskole.
4) I stedet for at spørge, hvornår dit barn kommer hjem til dig, kan du spørge, om du må komme på besøg på efterskolen med en kage og gå en tur sammen dit barn.
Kilde: Margrethe Brunsbjerg, pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.